Månedsarkiv: marts 2014

Smut …


Hverdagen.

… og så var år 2014s trettende weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der nu kun er to hele arbejdsuger med forhåbentligt i alt kun ti arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti sammenhængende dage lange påskeferie.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets trettende søndag samt dermed også årets trettende weekend er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er primært blevet brugt på at nå alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag, blandt andet nåede vi begge to ud at løbe, hvilket vil sige, at vi første løb mine 5,4 kilometer, hvorefter min Skat løb ti kilometer og jeg løb 600 meter.

Min Skat har blandt andet nået at se dagens Formel 1 løb inklusiv både op- samt nedtakten, og jeg har blandt andet nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 5 stykker tøj, hvilket var et sæt sengetøj bestående af et lagn i dobbelt størrelse, to pudebetræk og to dynebetræk, der efterfølgende kom på plads på den øverste hylde i mit klædeskab, blive færdigt med det igangværende hæklede projekt samt aflive opvasken efter vores morgenmad og frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang og derefter vil vi gå i seng, for nu er vi igen så træt, at vi har langt mere end almindeligt svært ved at holde os vågen.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens syvende solnedgang over Køgevej, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 19:22 …

2014/03/30/301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

Årets allerførste helt små plantepusser – Del 10


Hverdagen.

Årets allerførste helt små plantepusser nyder i den grad, at Solen lige nu igen skinner fra en høj klar blå stort set skyfri himmel og i dag har alle de røde tulipaner …

2014/03/30/101.jpg

2014/03/30/102.jpg

2014/03/30/103.jpg

… samt de første af perlehyacinterne …

2014/03/30/104.jpg

… valgt at åbne sig helt, så de også kan suge så mange som over hovedet taget muligt af de dejlige livsgivende lune stråler, Solen lige nu så gavmildt sender igennem altanens lukkede vinduer, til sig.

Brunøjet Hannibal Gigantius med lange lodne ben


Håndarbejde, Skildpadder.

Imens min Skat og vores regnskovsskildpadde så optakten til dagens Formel 1 løb, nåede jeg at montere denne dejlige udgave af en brunøjet Hannibal Gigantius …

2014/03/30/001.jpg

… der har fået ekstra lange lodne ben.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt halvanden af de fire nøgler sort Tiger Garn ( 70% acryl og 30% uld ) med en løbelængde på 170 meter per 50 gram, jeg købte i starten af januar i år, to brune plastik dyreøjne med en diameter på 2,10 centimeter, cirka 100 gram fyld fra den store monteringspude, jeg købte i fredags, samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,00.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets andet Formel 1 løb, så siden klokken 7:00 har min Skat siddet foran fjernsynet, hvor han traditionen tro selvfølgelig har selskab af vores regnskovsskildpadde, for godt nok starter årets andet løbet, der køres på Sepang International Circuit i Kuala Lumpur i Malaysia, først klokken 9:00, men ingen af dem vil jo gå glib af hverken optakten eller nedtakten til det.

Sommertid


Hverdagen.

Klokken 2:00 i nat blev der hugget en hel time fra os, som vi først få tilbage igen i slutningen af oktober måned i år, når vi igen går over til normaltid, og når vi så endeligt langt om længe får vores time tilbage er det helt uden nogen som helst former for renter eller andre former for tillæg.

Jeg har helt ærligt aldrig forstået meningen med dette "ændring af tiden cirkus", da jeg er så naiv, at jeg tror, det er fuldstændigt lige meget, om man bruger strøm til oplysning af boliger, kontoer, veje med mere om morgen eller om aften, for det kommer nok til at belaste miljøet lige meget uanset hvilket tidspunkt af døgnet, man bruger strøm til den slags.

Til gengæld kan jeg se, at vi igen her til morgen kommer til at skulle spilde mindst en times tid, som helt sikkert godt kunne være blevet brugt til noget langt hyggeligere og sjovere, end at skulle stille alle vores ure om fra normaltid til sommertid.

Dertil kommer så, at mit indre ur ikke bare lige kan omstilles ved hjælp af et enkelt tryk på en knap, men derimod nok kommer til at skulle bruge de traditionelle to til tre uger, før det har fundet ud af, at nu er klokken en hele time mere, end det klokkeslæt mit indre ur har skulle tro klokken var de sidste fem måneder.