Månedsarkiv: marts 2014

Årets 24. ups !


Hverdagen.

På vej hjem fra Fysiocenter Roskilde handlede jeg først ind hos Lidl og derefter hos Netto på Københavnsvej, hvor jeg kom til at købe syv nøgler råhvidt Bomuld ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 165 meter per 50 gram …

2014/03/21/201.jpg

… der kostede 12,00 kroner per nøgle.

Bogudsalg – Del 6


Hverdagen.

Da jeg handlede ind for Poul i Herlev bymidte samt Herlev Bymidte Butikscenter, nåede jeg blandt andre forbi Bog & Ide, der havde sat de allersidste rester fra forårets stor bogudslag ned, så de uanset førpris nu kostede en rund tier per styk, så jeg lod mig friste til at købe "Glimmerbøsserne" …

2014/03/21/101.jpg

… der er Karin Brunk Holmqvists tredje roma.

Årets 23. ups !


Hverdagen.

Poul er desværre igen syg på grund af en luftvejsinfektion og da han ikke er i stand til at gå på arbejdet eller handel ind i dag, har jeg lovet at gøre det for ham.

På vej ind til Poul smuttede jeg rundt om Ballerup Centret, så jeg lige kunne komme rundt om Stof 2000, hvor jeg købte to hvide 25 centimeter lange usynlig lynlåse …

2014/03/21/001.jpg

… der kostede 12,95 kroner per styk.

Morgensang


Hverdagen.

Lige nu nyder jeg, at jeg kan hører en glad lille solsorte, der sidder i toppen af træet udenfor vores soveværelse vindue, imens han øver sig i at slå de allermest finurlige triller, hvilket han for øvrigt har gjort siden klokken lidt i fem i morges og jeg synes, at det simpelthen bare er noget så hyggeligt, at jeg får lov til at lægge øre til hans store anstrengelser.

Sankt Benedicts og Sankt Bendts dag


Hverdagen.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Benedicts og Sankt Bendts dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Benedicts samt Sankt Bendts dag og dagen er officiel mindedag for Europas værnehelgen Sankt Benedicts altså den hellige Benedict, der levede fra cirka år 480 til cirka år 547. Han blev født i byen Nursia i Italien.

Ifølge legenden så i år 529 slog Sankt Benedict sammen med en lille flok munke sig ned i byen Cassino, der ligger imellem Napoli og Rom i Italien, hvor de grundlagde Vesteuropas allerførste kloster samt stiftede benediktinerordenen og nedskrev benediktinernes ordensregel altså den så kaldte Benedikts Regel.

Sankt Benedict klosterregler var imidlertid så stange, at man flere gange dog uden held prøvede at forgifte ham og derfor er en giftslange hans helgensymbol.

Lige som med mange andre af vores helgener fik også Sankt Benedict et mere nordisk klingende navn og derfor bliver han også kaldt Sankt Bendt.

I gamle dage lagde man her i Norden meget stor vægt på, hvordan vejret arter sig på lige præcist dette tidspunkt af året, hvor vinteren er ved at lade våren tage over, og om Sankt Bendt samt Sankt Gertrud plejede man at sige: "At Sankt Gertrud gerne vil holde fast i vinteren, imens Sankt Bendt gerne ser, at foråret nu får overtaget", "At ingen skal af vinteren prale, før både Sankt Gertrud og Sankt Bendt har rystet deres hale" samt "At blander Sankt Gertrud ikke, så blander Sankt Bendt og så bliver han ved hele foråret".

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så går frosten af jorden på Sankt Bendts dag og ormene vågner. For nu skal det gerne være blevet bare en lille bitte smule forår og vejret skal allerhelst være så lunt samt mildt, at man kan give soen tre rituelle slag på ryggen med en tør bynkestilk, hvorefter man kan lade den klare sig selv ude i det fri.

Så er vi sørme …


Hverdagen.

… allerede nået til år 2014s 80. dag, 57. arbejdsdag samt tolvte fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets tolvte weekend.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tolvte torsdag samt dermed også den 56. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine fem kilometer, hvorefter han løb 13,5 kilometer og jeg løb 600 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 77 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte papir og skraldespanden i de relevante containere, skrive de nye maxier ind i en database samt aflive dagens samlet opvasken.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, satte vi os begge to foran fjernsynet, for jeg kunne sangens hækle på det igangværende projekt samtidigt med jeg klemte min Skats ribben.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gøre mig klar til at gå i seng, hvilket min Skat allerede har gjort, for så kan han lige nå at læse i nogle minutter, før vi skal sove.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2014/03/20/501.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, krebinetter af hakket kyllingekød, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Køgevej, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 18:18 …

2014/03/20/401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.