Den første april i år fyldte min blog otte år og set i bagspejlet så lige præcist på det tidspunkt, hvor jeg startede min blog op, havde jeg rent faktisk slet ikke tid til at være blogejer. For når man har en blog, så skal den lige som alt andet, man ejer, passes samt plejes, og når man i forvejen stort set ikke har mere fritid end de meget få timer per nat, hvor man sover, så skal man jo nok ikke lige frem anskaffe sig noget, der kræver, at man bruger tid på det.

At det så var lige præcist derfor, altså fordi jeg ikke havde ret meget fritid, jeg anskaffede mig en blog, kan jo så nok undre langt de fleste.

På det tidspunkt, hvor jeg skrev det allerførste lille bitte indlæg på min blog, havde stort set alle omkring mig lige fra diverse familiemedlemmer, kollegaer, venner med meget mere langt mere end helt almindeligt travlt med at fortælle mig, hvor godt et liv jeg havde og især hvor topegoistisk jeg var. For efter deres mening, så brugte jeg stort set hele mit liv på fuldstændige ligegyldige tåbeligheder som for eksempel at læse, at hækle samt at gå lange ture sammen med min Skat.

Personligt følte jeg selv, at hele mit liv gik med at gøre samt være noget for andre, at der meget kort skrevet ikke var plads til mig selv og især mine behov i mit liv, at det rent ud skrevet var alle andre end lige præcist mig selv, der skrev dagsorden for mit liv.

På den anden side så har min mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv var det eneste normaltbegavet menneske, der nogensinde har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tumper, lige så langt tilbage, jeg kan huske, og frem til hendes død jo været af den samme opfattelse … at jeg kun tænker på at spilde min tid på noget fuldstændigt tåbeligt samt værdiløst, så måske havde alle de andre ret og jeg var forkert på den med hensyn til min livsførelse ?

Det var derfor altså for en gang for alle at overbevise mig selv om, at det var mig, der var helt forkert på den, og alle de andre, der havde fuldstændigt ret, når det galt mit liv, at jeg oprettede en blog. For når jeg nu udelukkede spildte min tid på ligegyldige tåbeligheder og jeg aldrig nogensinde foretog mg noget bare nogenlunde fornuftigt, så burde jeg jo havde masse af tid til at skrive på samt masser at skrive om på min blog.

Desværre så passede det bare slet ikke, for i stedet for at have masser at skrive om, så havde jeg stort set intet at skrive om, og jo flere indlæg jeg nåede at skrive på min blog, jo mere begyndte det at gå op for mig, at det ikke var alle de andre, der havde ret, men at det derimod var mig, der havde ret, for mit liv bestod stort set kun udelukkende af at gøre eller være noget for alle andre end lige præcist Poul, min Skat og mig selv.

Så i stedet for at min blog kom til at overbevise mig om, hvor meget tid jeg misbrugte på mig selv, mine interesser samt mine behov og hvor lidt tid jeg i grunden brugte på andre, så kom den til at overbevise mig om lige præcist det stik modsatte … at mit liv rent faktisk var, som jeg selv følte, det var, og altså ikke som alle andre havde langt mere end almindeligt travlt med at fortælle mig, at det var.

Årets femtende onsdag samt dermed også den 70. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer. Da han havde anbragt vores lille bil i dens garage, nåede han lige at børste tænder, før han cyklede ind til sin tandlæge til det halvårlige eftersyn og da han kom hjem, tog han noget lynhurtigt frokost, før han satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 22 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte glas, pap, papir og skraldespanden i de relevante containere, sende pakken med den amerikanske babys forsinket fødselsdagsgave samt en lille påskegave til både hende, hendes mor og mormor, handle ind hos Kvickly i Algade, Føtex samt H & M på Ro´s Torv og Fakta i Østervangs Centret, samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmads samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Køgevej, legede jeg også lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 19:58 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Køgevej klokken lige præcist 19:57 …

… da lille Nikon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.

… kogte ris ( de ligger i bunden ), millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust chili, knust hvidløg, fint revet løg og en fint snittet grøn peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Min Skat synes, at vi skal forkælelse, for selv om vi allerede er nået til indeværende uges onsdag, er der stadigvæk to dage til, vi kan tage hul på den kommende weekend, så derfor har han lige bagt en kanelkrydret banankage …

… og hvis den smager bare halvt så godt, som den dufter, så er den god virkelig god, men det finder vi først ud af, når vi har nydt aftenens menu samt aflivet den medfølgende opvask.

Jeg var lige kommet hjem og jeg var i fuld gang med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, da vores dørklokke ringede, jeg gik ud i entreen samt åbnede vores hoveddør og i opgangen stod der en mand, der var iklædt arbejdsoverals samt skjorte, han sagde, at han efter aftale med vores varmemester skulle udskifte vores dørspion.

Nu forholder det sig så bare sådant, at min Skat og jeg ikke har bestilt en håndværker til at udskifte vores dørspion og vi har heller ikke fået nogen som helst form for besked om, at den skal udskiftes fra hverken ejerforeningens administrator, bestyrelse eller varmemesteren og jeg lukker ikke en håndværker ind, men mindre der rent faktisk foreligger en aftale om, at vedkommen skal komme, så jeg afslog hans tilbud med et pænt "Nej tak".

Dette fik ham bare til at begynde at fortælle mig om, hvor utryg jeg skal være, fordi vi ikke har dørlås på opgangens dør samt om hvor god hans dørspioner var, måske kom han med alt dette salgstalegas for at overbeviste mig om, at jeg skulle tage imod hans tilbud og det lykkedes også for ham, for jeg blev kun endnu mere mistroisk, så jeg lukkede hoveddøren.

Jeg ved ikke, om han var ude på at finde ud af, hvor mange af opgangens lejligheder, der er tomme i dagtimerne, eller om han rent faktisk har været hos en anden af opgangene beboer for at udskidte en dørspion og så prøvede på at få lidt mersalg, men jeg synes helt generelt, at det virkede underligt og især fordi han var så påtrængende.

Formiddagens kombineret gå- og indkøbstur bragte min første rundt om Kvickly i Algade, hvor jeg i Postbutikken fik afsendt pakken til USA samt i selv butikken kom til at købe disse to polystyren høns …

… der kostede 19,95 kroner per styk.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så i overmorgen, når han kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tager vi hul på vores ti dage lange påskeferie, hvilket vil sige, at vi holder påskeferie fra og med på lørdag den 12. april 2014 samt til og med mandag den 21. april 2014.

Så er der efterhånden også gået ikke mindre end femten hele uger, siden vi afsluttede vores tolv dage lange skønne kombineret jule- og nytårsferie, og så er det vel også ved at være langt mere end yderst tiltrængt med næsten halvanden uges ferie ?

Jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to glæder os til vores ti dage lange påskeferie, for det er langt mere end hårdt tiltrængt med nogle sammenhængende fridage, så vi kan få frigivet lidt tid, der kan bruges på nogle af de mange meget forskellige praktiske opgaver i vores hjem, vi desværre ikke lige kan finde hverken overskudet eller tiden til at klare i løbet af de travle hverdage.

Årets fjortende tirsdag samt dermed også den 69. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine fem kilometer, hvorefter han løb 7,2 kilometer og jeg løb 600 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 48 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, læse den igangværende bog færdig, sy en lille lyserød nederdel med hvide hjerter og prikker samt et par små lyserøde shorts med hvide hjerter og prikker til den amerikanske baby samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmads samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.