Dagsarkiv: tirsdag, 17. juni 2014, 8:15

Der strækkes ud


Hverdagen, Oplevelser.

På grund af fibersprængningen i mit højre lår har jeg til at starte med fået to ugers løbeforbud, hvilket vil sige, at jeg ikke måtte løbe de to sidste af mine tre ugeligt ture i sidste uge, at jeg ikke må løbe mine tre ugeligt ture i denne uge samt at jeg ikke må løbe de to første af mine tre ugentlige ture i næste uge.

🙁

Så jeg måtte desværre igen i dag nøjes med at se min Skat skifte til løbetøj samt ønske ham en rigtigt god tur, hvorefter han løb en opvarmningstur på to kilometer og derefter sin helt normale tirsdagstur, der er på 7,2 kilometer, imens jeg gik i bad, sad med fødderne i varmt sæbevand samt fik tøj på.

Nu er min Skat så lige kommet hjem efter dagens løbetur og imens han strækker ud …

2014/06/17/011.jpg

… samt efterfølgende er i bad og tager tøj på, vil jeg smøre dagens madpakker, pakke både køletasken og picnickurven samt finde ud af, hvad vi skal besøge samt dermed opleve og se i løbet af resten af denne vejrmæssige skønne lune solrige forsommer tirsdag.

Morgenhygge


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Lige så snart min Skat og jeg i morges havde forladt vores dejlige lune seng, hoppede Piv

2014/06/17/101.jpg

… ned i den samt puttede sig, for en lille and vil ikke lige så tidligt ud af fjerne som os andre og da slet ikke i sin forsommerferie.

Sankt Botholfus dag – Bodulfs dag – Bodelsmesse


Hverdagen.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Botholfus dag – Bodulfs dag – Bodelsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Botholfus dag eller på dansk Bodulfs dag samt Bodelsmesse. Vi ved ikke ret meget om Sankt Botholfus ud over, at han ifølge legenden var benediktinermunk samt at han grundlagde et kloster i den engelske by Lincolnshire.

Det siges, at Sankt Botholfus var ydmyg, mild og meget venlig samt at han altid selv fulgte samtlige af de principper, han lærte videre til sine elever.

Igennem hele middelalderen var Sankt Botholfus en meget populær helgen overalt i hele Danmark, hvilket måske nok mest af alt skyldtes de engelske munkes missionsvirksomhed, og ikke mindre end syv danske kirker er blevet opkaldt efter ham. Den meste kendteste af disse syv danske kirker er nok domkirken i Aalborg.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så er Bodelsmesse regn et godt tegn og lige så længe rugen drær før Bodelsmesse, lige så længe mejes den før Olsmesse, der jo falder den 29. juli.

Lige ledelse ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så vil tørvejr på Bodelsmesse give korte strå samt lave neg, da Bodelsmesse regn er bedre end guld eller som man plejede at sige: "Regn på Budolfs dag, giver en høst, som er bedre end kongens guld".