Min Skat synes, at vi skal forkælelse, for det er jo trods allerede den syvende aften i vores 24 dage lange forsommerferie samt den næstsidste aften i det lejede sommerhus, der har været vores faste base i den sidste lille uges tid, så derfor har han lige skrået en skrive gulerodskage …
… til os hver, de skal nydes, før vi går i gang med at fremkalde alle de mange billeder, vi har nået at fotografere i løbet af dagen og som det kan ses på billedet, så vil Piv også gerne have en bid af kagen.
Vi er lige kommet tilbage til det lejede sommerhus, der siden i lørdags har været vores faste base, og vi er alle som en altså både min Skat og Piv …
… helt uden undtagelse altså både den nye skildpadde …
… og jeg megatrætte, så vi starter nok alle som en med at klare et lille slumreanfald, før min Skat går i gang med at fremkalde alle de mange billeder, han og jeg har nåede at fotografere i løbet af den del af dagen, der blev tilbragt i Kattegatcentret.
Før min Skat og jeg forlod Kattegatcentret …
… hvor vi havde brugt næsten fem timers tid på at se, opleve, nyde samt især fotografere alle fiskene, besøgte vi souvenirbutikken …
… der har stort set alt hvad hjerte kan begære lige fra armbånd, halskæder og hårpynt, badedyr både i gummi samt plastik, der kan pustes op, blyanter og viskelædere, brugskunst, bøger, CD´er, DVD´er …
… is, slik og sodavand, legetøj, kuglepenne, plakater, plysdyr i alle størrelser lige fra de helt små til de helt store …
… postkort i flere forskellige størrelser, puslespil, pyntenips, tøj lige fra badetøj og kasketter over T-shirts til sokker og våddragter …
… der er dekoreret med eller udformet som fisk eller dyr og fugle, der levet i eller ved havet …
… og det lykkedes for os at finde en blå plastik kuglepen med Kattegat Centrets logo til Poul samt disse to søde glas ænder …
… der kostede en rund tyver per styk, denne gule gummi sprøjte med vand badeand …
… der kostede en rund tier, denne lille søde gule plastik and …
… der indeholder læbepomade med vaniljesmag, der er fra det engelske firma Opal London, der i Danmark distribueres af Andemors Badeænder, der kostede 30,00 kroner, samt denne skønne plyssede overtrætte havskildpadde …
… der er fra koreansk firma Aurora World, der kostede 129,00 korner.
Da min Skat og jeg havde gået en runde på egen hånd i Kattegat Centret samt set en dykker fordre fiskene i Oceanariet, besluttede vi, at det nok også var ved at være på tide, at vi selv blev fordret eller retter at vi fik vores frokost, så derfor gik vi hen til picnicområdet, hvor fandt vi et godt bord med to tilhørerende stole …
… lige ved siden af et af de små rørebassiner …
… samt med udsigt til den store udendørs legeplads og sælerne midlertidigt anlæg, da deres normale anlæg er ved at blive genopført, efter stormen Bodil ødelagde det, hvor vi nyd vores medbragte madpakker, der for min Skats vedkommen bestod af to skriver schwarzbrot samt nogle skriver kamsteg, der var pyntet med lidt groft salt, og for mit vedkommen …
… to skriver sønderjysk rugbrød med et meget tyndt lag smør samt nogle skriver kamsteg, der var pyntet med lidt groft salt.
På grund af fibersprængningen i mit højre lår har jeg til at starte med fået to ugers løbeforbud, hvilket vil sige, at jeg ikke måtte løbe de to sidste af mine tre ugeligt ture i sidste uge, at jeg ikke må løbe mine tre ugeligt ture i denne uge samt at jeg ikke må løbe de to første af mine tre ugentlige ture i næste uge.
🙁
Så jeg måtte desværre igen i dag nøjes med at se min Skat skifte til løbetøj samt ønske ham en rigtigt god tur, hvorefter han løb en opvarmningstur på to kilometer og derefter sin helt normale torsdagstur, der er på fjorten kilometer, imens jeg nød min morgenmad og morgenthe, gik i bad, sad med fødderne i varmt sæbevand samt fik tøj på.
Nu er min Skat så lige kommet hjem efter dagens løbetur og imens han strækker ud …
… samt efterfølgende er i bad og tager tøj på, vil jeg smøre dagens madpakker, pakke både køletasken og picnickurven samt finde ud af, hvad vi skal besøge samt dermed opleve og se i løbet af resten af denne vejrmæssige kedelige forsommer torsdag med masser af mørke nedbørstunge skyer, der i den grad truer med at blive utætte.
Mandag den 16. juni 2014 kunne jeg fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i seks hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og hvad har jeg så i grunden brugt disse lidt over seks års tid på ?
Jeg har først og fremmeste brugte disse lidt over seks års tid på at finde eller rettere genfinde mig selv …
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv sat mig selv samt mine basale behov i baggrunden og alle de andre samt deres behov i forgrunden.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været alt for god til at opfylde alle andres end lige præcist mine egne behov og ønsker.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv fundet mig i, at det var alle andre end lige præcist mig, der satte dagsorden for og disponerede over, hvad min tid og dermed mit liv skulle bruges tid.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været alt for pligtopfyldende og det har betydet, at jeg har fundet mig i at gøre ting samt løse opgaver, som under ingen som helst omstændigheder kunne komme mig ved.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været vandt til, at jeg skulle havde dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke nåede at gøre for og hjælpe andre med samtidigt med der aldrig har været nogen, der ville gøre eller hjælpe mig med noget. For det kunne jeg altså godt klare selv, for det havde de i hvert fald ikke tænkt sig at gøre for eller hjælpe mig med.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv været vandt til, at jeg ikke måtte stoppe op samt nyde et lille bitte øjeblik, for det havde jeg bestemt ikke tid. For havde jeg det, så var det fordi, jeg var en doven topegoist, der ikke gjorde noget som helst for andre.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv aldrig fået lov til at have eller vise nogen som helst form for følelser hverken de god og positive eller de dårlige og negative.
… for jeg har alt for længe som i nok stort set hele mit liv aldrig fået lov til at have en mening om, hvad mit liv og jeg skulle bruges til.
Derfor har jeg brugte mine første lidt over seks hele års tid som 100% fuldtids hjemmegående på at ændre på alle de vaner, der lige siden min allertidligste barndom er blevet plantet i mig at en flok langt mere end dovne og udnyttende topegoister. For jeg er begyndt …
… at sætte mine egne behov i forgrunden og de andres behov i baggrunden. For hvis jeg ikke har det fysiske og psykiske overskudet til at dække de mest basale af min egne behov, har jeg jo slet ikke overskudet til at knogle rundt for at opfylde de andres behov.
… at sætte mine egne ønsker i forgrunden og de andres ønsker i baggrunden. For hvis jeg ikke har det fysiske og psykiske overskudet til at dække mine egne basale ønsker, har jeg jo slet ikke overskudet til at hoppe og springe rundt for at opfylde de andres forkælede ønsker.
… at selv sætte dagsorden for mit liv samt selv disponere min tid, og hvis jeg ikke kan finde det fysiske og psykiske overskud samt tiden til at gøre noget for eller hjælpe andre med noget, så må de altså enten lære at gøre det selv eller også må de finde en anden, de kan få til det. For det kommer under ingen som helst omstændigheder længere mig ved, at de i hvert fald i det mindste ikke selv gide at prøve på at løse deres egne opgaver og problemer.
… at jeg ikke længere har dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke når at gøre for og hjælpe andre med, men at jeg derimod bruger mine kræfter og tid på at glæde mig over de får ting, som jeg når at gøre for mig selv.
… at jeg ikke længere er så pligtopfyldende, at jeg hjælpe andre med at løse deres opgaver samt problemer, hvis jeg ikke som minimum har nået at løse mine egne af slagsen.
… at jeg gerne overser, at hele vores hjem trænger til en mere end kærlig omgang rengøring, for hvis vejret er godt, så vil jeg meget heller ud at nyde det frem for at knogle rundt indendørs. Det er jo trods alt ikke mere nødvendigt, at der bliver ryddet op samt gjort rent, vasket samt strøget, og så videre end at det altså godt kan vente til en grå kedelig regnvejrsdag.
… at jeg er begyndt at stoppe op og nyde øjeblikket lige her og nu samt at bruge tid på at fotografere de ting, der gør mig glad og varm inden i. Det er først og fremmest min Skat, men også plantepusserne på altanen, en smuk solop- eller nedgang, det kan være vanddråber på planterne ude på altanen og så videre.
… at jeg er begyndt at give mig selv lov til at føle, hvad der rør sig inderste inde i mig. At jeg er begyndt at give mig selv lov til at vise mine inderste følelser uanset om der er tale om de gode og positive eller de dårlige og negative.
… at jeg er begyndt at tillade mig at have en mening om det, der vedrører mit liv og hvis min mening er en anden end de andres, så er det min mening, der er den afgørende.
Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg virkeligt har nydt, at det har været og stadigvæk er mig og kun mig, der sætter dagsorden for og disponere over min tid samt mit liv, og dette har jeg ikke tænkt mig ændre på, hverken over for min familie, mine venner eller mine bekendte og heller ikke når jeg igen kommer ud på arbejdsmarkedet. For min kommende chef får kun råderet over mig indenfor den normale arbejdstid og mine kommende kollager kan ikke forvente hjælp fra min side af, med mindre jeg ikke har nogen opgaver liggende på mit skrivebord og de gerne giver mig en hjælpe hånd, når der er behov for det.
Så er den femte dag i vores 24 sammenhængende dage lange skønne forsommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat …
… er ved at tørre dagens samlet opvask, Piv har surmulende sat sig ned i det orange plastiknet, hvori jeg opbevare der igangværende hæklet projekt, da han ikke må låne den bærbare computer og han ikke kan komme på nettet via vores mobiltelefoner …
… og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi går i seng.
Traditionen tro på vores fælles arbejdsfrie dage så ville min Skat gerne sove lidt længere end mig her til morgen, så derfor blev han liggende i vores lune seng, da jeg stod op ved 6:00 tiden, så jeg havde nået at smøre dagens madpakker og min morgenmad, nyde den og min morgenthe samt skrive et indlæg på min blog, før min Skat stod op ved 7:00 tiden samt efterfølgende tog morgenmad.
Imens jeg var i bad, nåede min Skat at ordne nogle få småting via den bærbare computer, hvilket blandt andet var at tilrettelægge dagens udflugtsmål, og imens min Skat var i bad samt tog tøj på, nåede jeg at sidde med fødderne i varmt sæbevand, tage tøj på samt yde den helt normale daglige telefonvæknings service overfor Poul.
Allerede da jeg stod op, følte jeg mig klattet samt utilpas, men selvom det begyndede hormonaltbetinget migræneanfald ikke blev være i løbet af morgen, så besluttede min Skat og jeg, at vi ville blive tæt på det lejede sommerhus altså i nærheden af Ebeltoft, hvis jeg skulle få det være i løbet af dagen.
Så da jeg havde solde groft, pakkede vi i fællesskab køletasken samt den lille sorte plastik klapkasse med gule hanke, vi kalder for picnickurven, hvorefter vi kørte fra det lejede sommerhus og jeg friste næsten til at skrive, at traditionen tro så fordelte vi opgaverne imellem os sådant, at min Skat styrede vores lille bil, Sludrechatollet i form af vores nye navigator viste vej, Piv sad lige ved siden af Sludrechatollet, så han kunne nyde udsigten via bilens forrude og jeg hæklede på det igangværende projekt.
Turens første stoppested blev den store parkeringsplads på Strandvejen, hvor vi fandt en god gratis parkeringsplads til vores lille bil, hvor den hygge sig, imens vi hyggede os med først at se på de meget små sejlskibe …
… der sejlede rundt i vandbassinet for Glasmuseet, derfra gik vi ind til Ebeltofts centrum, hvor vi startede med at besøge Siamesisk Samling og jeg kom til at købe tre nipsenåle med glasænder, før vi besøgte Mols Bolsjer meget farlige butik, hvor min Skat købte årets julegave til mig og jeg kom til at købe tre ænder samt fire ællinger, hvorefter vi gik tilbage til vores lille bil samt kørte ud af Ebeltoft i retning mod Trehøje.
Det endte dog med, at vi først kørte til Femmøller, hvor vi gik en meget spændende tur og på vej derfra til Trehøje fandt vi en god rastplads, hvor vi nyd vores medbragte madpakker.
Da vi nåede til Trehøje, blev vi enige om at gå ad den samme rute, vi gik ad, da vi var der første gang altså forrige år og da vi nåede til et rigtigt kønt sted på turen, holdt vi kort pause, imens vi delte et stykke næste smelte chokolade, før vi gik tilbage til vores lille bil, der brokedes sig over, der ikke havde været andre biler at snakke med på parkeringspladsen, der for øvrigt også var alt for støvet.
På vej tilbage til det lejede sommerhus, handlede vi ind hos Aldi og vi nød forsommerferiens allerførst is, før vi kørte det sidste lille stykke vej. Da vi nåede til sommerhuset, hjalpes vi ad med at putte de nyindkøbte varer på plads, hvorefter min Skat nåede at fremkalde alle de mange billeder, vi begge to har nået at fotografere i løbet af dagen og jeg sov i næsten to timer, hvilket fik det hormonalt betinget migræneanfald til at lette lidt.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at tale i mobiltelefon med Poul, sætte vore kameraers batterier til opladning samt dække spisebordet, så vi kunne sidde ved det, imens vi nød aftenens menu.
Derefter nåede min Skat at tjekke mail og netbark, imens jeg ryddede til side samt vaskede op og imens jeg har skrevet dette lille indlæg på min blog, har min Skat nået at tørre af samt stille på plads, hvilket vil sige, at tingene blev anbragt på køkkenbordet og nu vil vi begge to gå i seng.
Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Uglevænget, legede jeg lidt med lille Nikon altså mit nye kameras zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Uglevænget klokken lige præcist 21:12 …
… det overfor viste billede blev fotograferet fra det lejede sommerhus terrasse og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.
… over Uglevænget klokken lige præcist 21:12 …
… da lille Nikon altså mit nye kamera og jeg oplevede, nød samt fotograferede den fra det lejede sommerhus terrasse.
Egentligt er vi begge to rigtigt godt gammeldags overtrætte efter en dejlig lang oplevelsesrig dag, men min Skat …
… er lige gået i gang med at fremkalde alle de frygtelige mange billeder, vi begge to nåede at fotografere i går, da vi var i Legoland, og i dag, hvor vi blandt andet har været i Ebeltoft, Femmøller samt Trehøje, og han synes, at vi lige se i hvert bare nogle af dem, før vi går i seng. Så nu må ve, om det er Piv, min Skat eller mig, der er den sidste af os, der falder i søvn foran den bærbare computer.