Dagsarkiv: søndag, 13. juli 2014, 21:45

Lige før sengetid


Hverdagen.

Så er den anden dag i vores seksten sammenhængende dage lange skønne sommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, regnen er ved at stilne af, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to går i seng.

Morgen blev brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse små praktiske opgave og da vi begge havde været ude at løbe, hvilket vil sige, at vi først løb mine 2.200 meter og min Skat bagefter løbe ti kilometer, fik vi i fællesskab hivet det meste af tre lap tapet af den ene væg i soveværelset, før vi tog vores frokost.

Bagefter nåede vi i fællesskab at dampe tapetrester af den ene væg i soveværelset, så nu mangler vi kun at gøre det på de sidste to vægge, så er vi kommet af med alle tre lag tapet, samt bære to godt fyldte affaldssække og en mindst lige så fyldt affaldspose ned i vores garage.

Dertil kommer, at min Skat har nået at eftermure alle de fræsede riller i vores soveværelse samt se lidt på opsætningen af Pivs blog og jeg har har nået at støvsuge soveværelset to gange samt finde alle de relevante billeder til 24 meget små indlæg på min blog, hvilket vil sige, at jeg lige skal nå at læse korrektur på dem, før de bliver postet.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede jeg dagens samlet opvask, imens min Skat forsatte med opsætningen af Pivs blog.

Nu vil jeg slukke min computer og bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.

Lige nu …


Hverdagen.

… er min Skat i gang med at tilberede vores aftensmad og jeg prøver på at finde ud af, hvor det var …

2014/07/13/101.jpg

… vi nyd vores medbragte madpakker den 18. juni i år.

Lige nu …


Hverdagen.

… trommer den stille sommerregn på altanens tag, imens årets plantepusser ude på altanen beder om solskin, løber min Skat sin helt normale søndagstur, der er på ti kilometer, og jeg nyder et glas appelsinjuice og stykke banankage

2014/07/13/001.jpg

… samtidigt med at jeg ærgrer mig over, at jeg på grund af genoptræningen efter min fibersprængning kun kunne løbe 2.200 meter i dag, men det er vel altid lidt bedre at løbe 2.200 meter end slet ikke at komme ud at løbe ?

Sankt Margrethes dag


Hverdagen.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Margrethes dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Margrethes dag og ifølge legende var hun en romersk skønhed, der på trods af at hendes far var en hedens præst, blev opdraget i den kristne tro af sin amme.

Legende fortæller end videre at Margrethe i år 304 nægtede at gifte sig med en hedensk romersk embedsmand og derfor blev hun fængsle samt efterfølgende torteret, men på trods af de voldsomme smerter, torturen påførte hende, blev hun ved med at bede for alle fødende kvinder og derfor blev hun skyts- samt værnehelgen for alle barselskvinder.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så må det ikke regne på Sankt Margrethes dag, for når Margrethe lækker, giver det regn i syv uger. Derfor bliver Sankt Margrethes dag også kaldt for Margrethe Råddenhø, for hvis det regner på denne dag, er der jo fare for, at høhøsten vil blive spolet og desværre regner det jo ofte i midten af juli måned.

Dertil kommer, at man i det gamle danske bondesamfund også troede, at årets nøddehøst vil gå til, hvis der kommer nedbør den 13. juli, for som nogle ret så bramfrit udtrykte sig: "Margrethe pisser på nødderne" og "Margrethe pisser på høstakkene".