… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 26,6 grader, hænger dagens to maskinfulde nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet samt det lille vingeløse tørrestativ og de rødbladet lykkekløvere samt årets plantepusser nyder solskinnet ude på altanen, knogler min Skat på sit arbejde, og jeg skal til at nyde min frokost …

… der består af en kvart liter appelsin juice samt tre skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt frisk hakket tatar af hakket oksekød med maximalt 5% fedt, der er pyntet med lidt friskkværnet peber og salt.

Min Skat har simpelthen bare sovet noget så dårligt samt alt for lidt igen i nat, dels fordi han har haft det alt for varmt og dels fordi han er overtræt samt øm i hele kroppen efter arbejdet med den igangværende total renoveringen af vores soveværelse, så da vores vækkeur eller rettere clockradio gik i gang til normaltid i morges, følte han, at han var alt for træt til, at det ville være forsvarligt af ham at prøve på at køre på arbejdet. Så derfor tog vi konsekvensen af det og så gik vi i seng igen eller rettere vi blev liggende i vores seng. Det lykkedes så for os begge to at få næsten to og en kvart times søvn mere, før vi vågnede igen og vi lidt efter stod op for at tage hul på denne lune solrige mandag samt alle de mange meget forskellige opgaver og udfordringer, den nok vil komme til at byde på.

Min Skat var godt nok langt fra frisk og udhvilet, da vi vågnede for anden gang her til morgen, men det er hans allerførste arbejdsdag efter vores seksten dage lange sommerferie og han ved, at diverse arbejdsopgaver med meget korte deadlines venter på ham, så han havde desværre ikke mulighed for at holde en flex-fridag i dag, selv om han godt nok var meget fristet til at gøre det. Så han blev nødt til at stå op og komme i gang med dagens mange forskellige opgaver.

Nu er min Skat så lige kørt hjemmefra og han er langt mere end glad for, at de har flex-tid i det firma, han er ansat i. Så bare han når at møde til klokken 9:00, så når han at møde til tiden i dag, og da han har et meget stort plus på sin flex-konto, kan han tillade sig at køre fra sit arbejde til normal i dag, hvilket han også bliver nødt til at gøre, da han skal til sin normale mandagstræning i eftermiddag. Så dermed får han en tiltrængt kortere arbejdsdag ovenpå en meget lang stort set søvnløst nat.

Selv er jeg langt mere en glad for, at jeg stadigvæk er 100% fuldtidshjemmegående. For det gør, at jeg kan tillade mig at tage den med ro samt prøve på at få det bedre i løbet af dagen, og hvis det bliver en lille lur midt på dagen, der skal til, for at jeg får det bedre, så har jeg muligheden for at tage den, uden at nogen bliver sure eller brokker sig over det.

Egentlige er det lidt pudsigt samt ret så underligt så forskelligt man kan se på den samme ting, tag nu for eksemplet to uger … når man sidder og skriver en aftale, der skal finde sted om to ugers tid, ind i sin kalender, så føles de to ugers tid som noget nær en evighed eller i hvert fald noget, der ligger meget langt ude i fremtiden. Hvis man derimod sidder og blader lidt tilbage i sin kalender og man dermed "falder" over en aftale, der fandt sted for to ugers tid side, så er det jo stort set ikke ret længe siden.

Sådant har min Skat og jeg det også med vores to uger lange skønne sommerferie, for før vi tog hul på den, synes vi, at det var helt vildt dejligt, at vi nu kunne se frem til to uger altså i alt seksten sammenhængende dage inklusiv weekenden i ugen før sommerferiens start og vi have masser af forskellige drømme, håb samt planer for, hvad vi kunne samt skulle bruge alle de mange skønne fridage til.

I dag to uger og en weekends tid senere, kan vi så begge to blot konstatere, at de i alt seksten sammenhængende fridage, vi noget så frygteligt havde glædet os til, desværre allerede er brugt helt op og at vi langt fra har nået bare tilnærmelsesvis en lille bitte brøkdel af alt det, vi havde drømt om, håbet på, planlagt samt regent med at vi kunne og skulle nå i løbet af indeværende års sommerferie.

Det er bestemt ikke fordi, vi ikke har nået noget, for rent faktisk har vi nået meget rigtigt meget endda. Det er nok mere det der gamle kendte med at ting som bekendt tager tid samt at visse ting tager meget mere tid, end man måske lige er klar over, regner med eller vil være ved.

Jeg har for øvrigt ladt mærke til, at hver gang min Skat og jeg i fællesskab eller en af os alene får aflivet et af vores alt for mange små og mindre samt større og store hængepartier, så er vi enten kommet i tanke om noget "nyt", som vi også lige skal eller vil have klaret, eller også så har vi fundet ud af noget helt nyt, som det også lige ville være skønt, hvis vi kunne få klaret. Så hver gang vi får slette et punkt på vores meget lange "vil meget gerne nå at få ordnet"-liste, så har vi nået at tilføre mindst et par tre nye punkter og på den måde bliver listen jo desværre kun længere og længere.

På den anden side … så længe man har drømme og ønsker om noget, man gerne vil nå at gøre eller opleve en gang ude i fremtiden, så er man i live. For den dag, hvor man ikke længere har drømme, håb samt planer for eller ser fem til noget som helst, så har man opgivet og så er man enten dødende eller død.

… og så var år 2014s 30. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig, da vores seksten dage lange sommerferie allerede er definitivt slut.