Dagsarkiv: onsdag, 3. september 2014, 21:45

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 36. onsdag og dermed også den 28. hverdag efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer, bagefter hentede han mig hos Poul og da vi kom hjem og min Skat havde fået frokost, sleb han soveværelsets fire vægge samt fuldspatlede halvanden af dem.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 16 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og skuffer, putte pap, papir og skraldespaden i de relevante containere, gå en runde i Ballerup Centret uden at købe noget, handlede ind for Poul hos Aldi og Lidl ved Herlev Station samt Fona og Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter, samt for os selv hos Vang Poulsen Efterfølger altså bageren på Herlev Torv, hjælpe Poul med at bære afflad ned til skuret foran hans opgang og putte det i de relevante containere, køre hjem sammen med min Skat, vande plantepusserne på altanen samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2014/09/03/0401.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( 300 gram kyllingebryst, der blev skrået i fine tern, før det blevet brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fint snittet rød peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, kogte grønne bønner og crispy majs, samt nogle skriver rugbrød.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 19:47 …

2014/09/03/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og jeg har zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 19:46 …

2014/09/03/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

Tåget


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod, var vejret klart, men da det så småt begyndt at blive lyst ude i horisonten, begyndte tågen at lægge sin tungt over vores område af Roskilde og lige nu spærrer den meget tætte tåge over vores område af Roskilde både i retning mod Holbækmotorvejen …

2014/09/03/0001.jpg

… samt i retning mod stamvejen …

2014/09/03/0002.jpg

… fuldstændigt for udsigten til dagens solopgang.

Lille Nikon og jeg fotograferede de to overfor viste billeder via det åbne vindue i soveværelset kokken lige præcist 7:32, hvor udendørstemperaturen var plus 10,6 grad her i vores område af Roskilde.

Lidt om september måned


Hverdagen.

Den niende af et kalenderårs tolv måneder er september, der også er den tredje af et kalenderårs tolv måneder, der kun har 30 dage. September måned er muligvis opkaldt efter det latinske ord septem, der betyder syv, hvilket skyldes, at i det gamle Rom var september måned årets syvende måned, men allerede i år 153 før vores tidsregning, da romerne gjorde januar til årets allerførste måned, blev september måned, der jo indtil da havde været årets syvende måned, gjort til årets niende af slagsen.

I Danmark har september måned været et kalenderårs niende måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.

September måneds gamle danske navn er fiskemåned og det skyldes, at det var i løbet af september måned, man fiskede enorme mængder fede høstsild, der efterfølgende blev nedsaltet samt gemt til vinteren eller eksporteret til de sydlige lande, da nedsaltet sild var en meget kærkommen fastespise, og vi må jo så her ikke glemme, at netop vores indre farvandes meget store rigdom på især sild frem til 1600-tallet var den økonomiske hovedfaktor bag Danmarks stilling som en stormagt.

I løbet af september måned må vi jo desværre tage afsked med årets sommer samt byde årets efterår velkommen, men så kan vi jo glæde os over, at poetiske sjæle kalder september måned for efterårs modstykke til forårets maj måned og man påstår, at en mild september måned giver en mild vinter, så det kan vi jo så håbe på, kommer til at passe i år.

I løbet af september måned skal boghveden samt havren høstes og dermed er årets kornhøst vel overstået. Årets kornhøst skal for øvrigt være helt overstået før Mikkelsdag, der falder den 29. september.

Når det så er klaret, skal al gødningen køres ud på markerne og i det gamle danske bondesamfund var det meget hårdt arbejde, men man hjalpes ad og bagefter holdt man et så kaldt møggilde.

I slutningen af september måned kan man eventuelt så vinterrug, men det kan godt vente til oktober måned, hvis man ikke kan finde tid til i løbet af september måned.

I september måned kan den allersidste høstbonde og den allerførste landmand, der sår vintersæd, møde hinanden, for september rug bliver stærk samt stor og den giver fyldige kerne samt meget foder.

I haverne kan man i løbet af september måned så småt begynde at plukke de allerførste æbler, der kan gemmes, så man kan have glæde af samt nyde dem i løbet af vinteren, og gulerødderne samt kålroderne skal graves op i løbet af indeværende måned. Derefter skal man i gang med at høste humlen og alle frugttræerne skal beskæres med enten kniv, saks eller sav.

Det er også i løbet af september måned man skal klare årets fremstilling af eddike samt frugtvine og årets mjød, der er et rigtigt godt midle imod rygsmerter, er ved at være drikkeklar.

Dertil kommer, at det er i løbet af september måned, man skal have vasket samt klippet fårene og gæssene skal anbringes i en så kaldt fedesti, hvor de bliver fordret med havre, så de kan nå at kommer i en virkelig god foderstand, før de skal slagtes til Mortensaften.

I det gamle danske bondesamfund var september måned også det tidspunkt af året, hvor man fældede gavntømmeret, der skulle bruges til reparation af bygninger, redskaber, vogne samt værktøj.

Set fra et landbosynspunkt så er vejret i løbet af september måned knap så interessant som vejret i både juli og august måned, men er der mange tidsler med store hoveder, vil man et smukt efterår kunne spore og hvis trækfuglene forsvinder i løbet af september måned, kan vi regne med at få en lun samt mild jul, men hvis det tordner i løbet af september måned bliver det en hvid samt kold jul.

I det gamle danske bondesamfund mente man, at september måned er et rigtigt godt tidspunkt til at lade sig årelade, lige som det også er en god måned til at lade sit hår klippe samt iføre sig nye klæder, men man skal vogte sig for varme bade.