Dagsarkiv: torsdag, 11. september 2014, 19:15

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens begyndende solnedgang over Køgevej klokken lige præcist 19:09 …

2014/09/11/0501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og jeg har zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 18,6 grader, hænger dagens to maskinfulde nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet og årets plantepusser nyder solskinnet ude på altanen, løber min Skat sin helt normale torsdagstur, der er på fjorten kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsin juice samt et par nektariner …

2014/09/11/0201.jpg

… samtidigt med at jeg glæder mig over, at jeg for lidt siden samt for niende gang i forbindelsen med genoptræningen efter min fibersprængning har løbet fem kilometer og bagefter var jeg i stand til at forkælede mig selv med en lille bonusløbetur på 300 meter.

Hvid hæklet hagesmæk med gul tungekant


Håndarbejde.

Så har jeg lige nået at hækle bindebåndene og kanterne samt hæfte de medfølgende ender på denne hvide hagesmæk med gul tungekant …

2014/09/11/0101.jpg

… der er tale om mit 100% eget design og jeg har brugt 22,5 gram af de to nøgler hvidt ( farve nummer 502014 ) ID 8/4 Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram, jeg købte i fredags, fem gram gult ( farve nummer 05 ) Timeless Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.