Dagsarkiv: lørdag, 20. september 2014, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 38. lørdag og dermed også den femtende fridag efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, regnen vælter ned, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to går i seng.

Morgen blev brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse små praktiske opgaver, derefter løb vi første mine fem kilometer, hvorefter min Skat løb ti kilometer og jeg løb 900 meter, før vi tog frokost.

Derefter sleb min Skat soveværelset loft og vægge, før han første fejede og bagefter støvsugede dets loft, vægge og gulv, imens jeg fik båret det affald, der skal til Kara, ned i vores garage, samt det værktøj, der ikke skal bruges mere i denne omgang, ned i vores kælderrum, hvorefter vi hjalpes ad med at fjerne afdækningspappet og plastikken.

Dertil kommer, at min Skat har nået at se kvalifikationen til søndagens Formel 1 løb og jeg har nået at blive færdigt med det igangværende hæklet projekt, putte pap, papir og skraldespanden i de relevante containere, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej og Fakta på Køgevej, vande plantepusserne på altanen samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste hæklet projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2014/09/20/0501.jpg

… kogte kartofler, bløde løg, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, en rosastegt tykstegsbøf samt nogle skriver rugbrød.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til kvalifikationen til årets fjortende Formel 1 løb, så siden klokken 14:30 har min Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selskab af vores meget fartglade regnskovsskildpadde, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen til årets fjortende Formel 1 løb, der køres på Marina Bay Street Circuit i Singapore i morgen.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 15,4 grader, hepper årets plantepusser ude på altanen på Solen, der prøver på at trænge igennem den tykke tåge, løber min Skat sin helt normale søndagstur, der er på ti kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsin juice …

2014/09/20/0401.jpg

… samt to skriver sønderjysk rugbrød med et meget tyndt lag smør og en kryddersild, der er pyntet med lidt friskklippet purløg …

2014/09/20/0402.jpg

… samtidigt med at jeg glæder mig over, at jeg for lidt siden samt for tolvte gang i forbindelsen med genoptræningen efter min fibersprængning har løbet fem kilometer uden pause og bagefter var jeg i stand til at forkælede mig selv med en lille bonusløbetur på 900 meter.
 
 
Bonusinformation …
Jeg er udemærket godt klar over, at det til al held kun er lørdag i dag, men i denne weekend har min Skat og jeg så mange praktiske opgaver, vi gerne både skal samt vil nå, at hvis vi også skal kunne finde tid til at se kvalifikationen til søndagens Formel 1 løb i dag samt selve løbet inklusiv både op- og nedtakten til det i morgen, at vi var nødt til at løbe i dag.

Dagens kastanjehøst


Hverdagen.

Da jeg under formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur gik fra Aldi på Søndre Ringvej til Fakta på Køgevej, var jeg så heldigt, at et af de store kastanjertræer, der står i skelet ind til Ringparken, smed en håndfuld af sine flotte frugter …

2014/09/20/0301.jpg

… og derfor tillod jeg mig at samle dem op samt tage dem med hjem.

Meget tåget


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var vejret næsten helt klart, men da det så småt begyndt at blive lyst ude i horisonten, begyndte tågen at lægge sin tungt over vores område af Roskilde og lige nu spærrer den meget tætte tåge over vores område af Roskilde både i retning mod Holbækmotorvejen …

2014/09/20/0201.jpg

… samt i retning mod stamvejen …

2014/09/20/0202.jpg

… set fra altanens åbne vinduer og i retning mod Holbækmotorvejen …

2014/09/20/0203.jpg

… samt i retning mod stamvejen …

2014/09/20/0204.jpg

… set fra badeværelsets åbne vindue, fuldstændigt for udsigten til Solen.

Lille Nikon og jeg fotograferede dette indlægs to øverste billeder via altanes åbne vinduer kokken lige præcist 9:13 og dets to nederste billeder via det åbne vindue i badeværelset klokken lige præcist 9:14, hvor udendørstemperaturen var plus 10,0 grad her i vores område af Roskilde.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor tågen ligger tungt over vores område af Roskilde og udendørstemperaturen er plus 10,0 grader, beder årets plantepusser ude på altanen om solskin samt varmen, sliber min Skat soveværelsets fire vægge, imens Piv

2014/09/20/0101.jpg

… og jeg prøve på at komme lidt videre med hensyn til ajourføringen af min meget mildt skrevet yderst forsømte blog, hvilket vil sige, at den utålmodige lille størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen.

Hvid hæklet hagesmæk


Håndarbejde.

Så er jeg lige blevet færdigt med at hækle bindebåndene og kanten hele vejen rundt om samt hæfte de medfølgende ender på denne hvide hæklede hagesmæk …

2014/09/20/0001.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt cirka et halvt nøgle hvidt ( farve nummer 202 ) Bumbo Bomuld ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Tobias dag


Hverdagen.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Tobias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Tobias dag og dagen er officiel mindedag for en meget from mandlig jøde, der omtales i det apokryffe skrift "Tobits Bog" i "Det Gamle Testamente" fra omkring år 200 før vores tidsregning.

Ifølge legenden blev Tobias af sin blide far sendt til Medien efter en stor sum penge og på denne farefulde rejsen blev han beskyttet af englen Rafael.

Ligeledes ifølge legenden befalede Gud, at Tobias skulle gifte sig med enken Sara fra Ekbatana, der allerede havde haft syv ægtemænd, der alle som en var blevet dræbt på brudenatten af dæmonen Asmodis, men den fromme Tobias gennemførte brudenatten og overvandt dæmonen.

Den sidste af de to legender skulle ifølge diverse overleveringer være baggrunden for, at man i det gamle danske bondesamfund havde skikken med Tobiasnatten, hvor den nygifte brud og brudgom ikke måtte havde samleje den allerførste nat efter brylluppet for ikke at udfordre Gud eller andre, der efterfølgende ville hævne sig ved at dræbe brudgommen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Tobias dag.