Årets 38. tirsdag og dermed også den 42. hverdag efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine fem kilometer, hvorefter han løb 7,2 kilometer og jeg løb 900 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 44 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og skuffer, putte papir og skraldespaden i de relevante containere, vande plantepusserne på altanen, vinde fire nøgler garn op samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… kogte ris ( de ligger i bunden ), kylling i karry ala Peter med fint snittet løg og en fint snittet grøn peberfrugt, der er pyntet med en håndfuld rosiner, samt nogle skriver rugbrød.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 12,5 grader, hænger dagens eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet og årets plantepusser nyder solskinnet ude på altanen, løber min Skat sin helt normale tirsdagstur, der er på 7,2 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsin juice samt en banan …

… samtidigt med at jeg glæder mig over, at jeg for lidt siden samt for trettende gang i forbindelsen med genoptræningen efter min fibersprængning har løbet fem kilometer og bagefter var jeg i stand til at forkælede mig selv med en lille bonusløbetur på 900 meter.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Efterårsjævndøgn, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.

🙂

I dag, hvor det er efterårsjævndøgn, går vi ind i vinterhalvåret, idet at det er i dette døgn, at dag og nat på hele Jordkloden er lige lange … nemlig tolv timer hver.

Normalt definerer man vinterhalvåret her på den nordlige halvkugle, det vil sige, den halvdel af Jordkloden, der ligger nord for Ækvator, som værende perioden fra efterårsjævndøgn, der altid falder enten den 22. eller 23. september, til forårsjævndøgn, der altid falder enten den 20. eller 21. marts.

Helt præcist så var det i morges klokken lige præcist 4:29 efter dansk tid, at Solens passere Ækvator og dermed begyndte vinterhalvåret.

Jordens akse hælder 23,5 grader i forhold til det normale plan, hvormed bevægelsen rundt om Solen foregår. Dette betyder, at Solen faktisk kun står op omkring en nord-syd-gående linie to gange om året, nemlig henholdsvis ved forårs- og efterårsjævndøgn.

I sommerhalvåret står Solen op langs en sydøst-nordvest-gående linie og i vinterhalvåret står Solen op langs med en sydvest-nordøst-gående linie. Hvis man giver sig til at tælle dagene imellem de to jævndøgns datoer, vil man finde ud af, at sommerhalvåret er rundt regnet cirka en uge længere end vinterhalvåret, og at et halvår defineret på denne måde altså ikke helt præcis er et halvt år langt.

Dette hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær, men derimod elliptisk, samt at sommeren på den nordlige halvkugle – det vil sige i den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen – for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Det, at forbindelseslinien imellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum, gør at den del af ellipsens areal, der svarer til sommer på den nordlige halvkugle, er større end den del af ellipsens areal, der svarer til vinter på den nordlige halvkugle. Det vil så sige, at sommeren altså er længere end vinteren på den nordlige halvkugle.

Egentligt er det jo ganske herligt, at vinteren er cirka en hel uge kortere end sommeren, men det er der også lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle, hvor forholdet jo er omvendt.

Man kan så trøste sig med, at denne uretfærdighed ganske langsomt vil blive udlignet med tiden. Fordi Jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle, og det betyder, at om cirka 9.000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen. På dette tidspunkt vil vinter- og sommerhalvåret være lige lange på både den nordlige og den sydlige halvdel af Jordkloden. Hvorefter det vil begynder at blive omvendt … det vil sige, at den nordlige halvkugle vil begynde at få længere vinterhalvår og den sydlige halvkugle vil begynde at få længere sommerhalvår.