Dagsarkiv: onsdag, 24. september 2014, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 39. onsdag og dermed også den 43. hverdag efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, regnen vælter ned og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer, da han kom hjem samt havde fået frokost, satte han sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at blive færdigt med det igangværende hæklet projekt, vaske og stryge en maskinfuld altså 20 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og skuffer, putte pap, papir og skraldespaden i de relevante containere, overholde dagens aftale med min zoneterapeut, handle ind hos Gine Tricot og Søstrene Grene, hvor jeg kom til at foretage årets 69. ups, i Skomagergade, Kvickly i Algade og Føtex i Roskilde Stationscenter, skrive de nye CD-maxier ind i en database, vande plantepusserne på altanen samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste hæklet projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2014/09/24/0301.jpg

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, flæskesteg med sprød svær samt nogle skriver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 12,5 grader, hænger dagens to maskinfulde nyvasket tøj til tørre ude på altanen, hvor årets plantepusser beder om solskin samt varme, knogler min Skat på sit arbejder og Piv

2014/09/24/0201.jpg

… hjælper mig med at skrive de sidste nye CD-maxier ind i en database, hvilket vil sige, at den lille utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen samtidig han brokker sig højlydt over, at det ikke er rapmusik.

Årets 69. ups !


Hverdagen.

Formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur bragte mig blandt andre rundt om Søstrene Grenes i Skomagergade, hvor jeg købte en rulle med 11 meter 5 millimeter bredt hvidt silkebånd …

2014/09/24/0101.jpg

… der kostede 5,98 kroner, og dermed valgte jeg den letteste løsning … at købe en rulle med silkebånd i den farve, jeg skal bruge til det næstede hæklede projekt, i stedet for at flytte ti meget fyldte samt tunge flyttekasser, otte mindst lige så fyldte samt tunge klapkasser plus det løse, så jeg kan komme ned i den kommodeskuffe, hvori alle mine forskellige former for silkebånd ligger.

Hvid hæklet hagesmæk


Håndarbejde.

Så er jeg lige blevet færdigt med at hækle bindebåndene og kanten hele vejen rundt om samt hæfte de medfølgende ender på denne hvide hæklede hagesmæk …

2014/09/24/0001.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt cirka et halvt nøgle hvidt ( farve nummer 202 ) Bumbo Bomuld ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Lige midt imellem


Hverdagen.

I dag er det onsdag den 24. september 2014, hvilket vil sige, at det er lige præcist tre måneders tids altså 92 dage siden, det var Sankt Hans dag, og at der er lige præcist tre måneders tid altså 91 dage til, det er juleaften.

Er der mon noget om, at tiden simpelthen bare flyver af sted ?

Så i dag vil jeg skrive en lille e-mail til alle dem, vi er på julegaver med og som jeg endnu ikke har modtaget en ønskeseddel fra eller som jeg endnu ikke er blevet helt færdige med at købe samt fremstille årets julegaver til, for at opfodrer dem til at gå i gang med at skrive en julegaveønskeseddel og ganske som alle de andre år vil jeg have deres julegaveønsker at vide helst før og allersenest den 24. oktober, for ellers kan jeg ikke nå at bruge dem til noget som helst.

Personligt har jeg det ikke specielt godt med at vide, at jeg på nuværende tidspunkt af året på grund af den igangværende helt store total renovering af vores soveværelse endnu ikke har nået at komme i gang med indpakningen af de af årets advents-, jule- samt kalendergaver, min Skat og jeg skal give i forbindelse med julen 2014, der allerede er fremstillet eller købt, så det er ved at være på høje tide, at jeg tager mig sammen til at komme i gang med den opgave, især fordi min Skats ældste kusine har lovet, at hun vil tage alle årets julegaver til familien i USA med sig, når hun i forbindelse med sit arbejdet rejser til USA i starten af næste måned.