… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 18:44 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via bilens forrude.

Min Skat og jeg brugte hele morgen samt formiddagen på en god kombination af løsningen af diverse små praktiske opgaver og hygge, blandt andet nåede vi at handle ind hos Lidl på Københavnsvej, min Skat nåede at løbe ti kilometer og jeg nåede at hænge en maskinfulde nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen. Så klokken nåede at blive lidt over 12:00, før vi smuttede hjemmefra, hvorefter vi satte kursen mod København …

… eller rettere Herlev …

… og jeg fristes næsten til at skrive, at traditionen tro så styrede min Skat vores lille bil, Piv nyd udsigten via bilens forrude og jeg hæklede på det igangværende projekt, imens vi kom tættere samt tættere på Herlev …

… og da vi havde købt et sønderjyskrugbrød hos Vang Poulsens Efterfølger altså bageren på Herlev Torv, satte vi kursen mod København …

… nærmere bestem Frederiksberg, hvor vi fandt en god gratis parkeringsplads til vores lille bil ved Forum, hvor den forhåbentlig kan hygge sig, imens vi hygger os med at se på samt højst sandsynligt også købe musik i Accords midlertidige butik i Skindergade nummer 14 i København.

Da vi begge to er ret så flade efter lørdagens arbejde i forbindelse med den igangværende helt store total renovering af vores soveværelse, valgte vi at være dovne og derfor så tog vi metroen fra Forum til Nørre Voldgade, hvorfra vi så forsatte til fods ad Nørre Voldgade, Købmagergade og Skindergade til Accord, hvilket der nok kommer mere om i det næste indlæg.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 12,5 grader, hænger dagens eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre og årets plantepusser beder om solskin samt varme ude på altanen, løber min Skat sin helt normale søndagstur, der er på ti kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg bare ikke havde det i mig, der skulle til, at jeg kunne komme ud at løbe i dag.

… jeg er virkelige meget ked af, at jeg i den grad genrerer jer, når jeg tillader mig at gå eller løbe lige præcist der, hvor I kommer cyklende, men næste gang en af jer er generet af mig i en fodgængerovergang og en gågade eller på et fortov og en gangsti, vil Du så ikke være så søde, at Du i stedet for at give mig en fuckfinger samt den allerstørste fyldte verbale lokumsspand, Du er i stand til at fremstille, bruger din energi på at smutte ud på cykelstien eller vejbanen, hvor Du ifølge færdselsloven retmæssigt skal befinder dig eller letter din lille tunge bagdele og trækker din cykel ?

Det er nemlig meget muligt, at I regelmæssig køber Billede Bladet eller nok rettere læser det hos jeres bedstemor, frisør, læge eller tandlæge og I derfor føler jer ligt kongelige, men det legalisere altså ikke, at I ikke overholder færdselsloven, der rent faktisk, hvor chokerende nyheden så end kan være, også gælder for jer, og bare fordi I er inkompetente forældre, der lærer jeres børn, der for længst er vokset fra både den trehjulet cykel samt har fjernet støttehjulene fra den tohjulet cykel, at det er helt i orden at cykle på fortove og gangstier samt i fodgængerovergange og gågade, så giver det jer altså ikke ret til at gøre det sammen.

Det er nemlig meget mulige, at I er så kaldte bløde trafikanter, men det er fodgængere samt løbere altså også, og når I har så travlt med at opdrage på de forgængere samt løbere, der komme i vejen for jer, fordi de befinder sig i fodgængerovergange og gågade samt på fortorv og gangstier, hvor vi ifølge færdselsloven ret faktisk skal befinde os, så start lige med jer selv og begynd at overholde færdselsloven, der pudsigt nok også glæder for jer.

For når jeg for eksempel har grønt lys i min retning og jeg derfor går ud i et fodgængerfelt, så jeg kan krydse vejen sikkert, skal jeg altså ikke holde tilbage for en cyklist, der cykler over for rødt og det er slet ingen form for formidlende omstændighed, at cykelisten ikke så mig, fordi cykelisten havde travlt med at rode med sin trendy mobiltelefon.

Jeg er altså efterhånden ved at være noget så meget mildt skrevet forbandet træt af, at min førlighed, mit helbred og mit liv adskillige gange hver dag bliver sat på spil, fordi mine topegoistisk så kaldte bløde medtrafikanter føler sig så højt hævet over alle andre, at de selvfølgeligt ikke skal overholde selv de allermest simple trafikregler altså dem de egentligt burde havde haft lært allerede imens de gik i folkeskolens helt små klasser.