Dagsarkiv: mandag, 29. september 2014, 21:45

Hvide hæklet gavebånd


Håndarbejde.

Imens min Skat sad og så et eller andet på fjernsynet, fik jeg en ide med hensyn til, hvad de helt små garnrester kan bruges til og derefter gik min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0 og jeg i gang med at hækle fire korte hvide gavebånd …

2014/09/29/1001.jpg

… af fire meget små rester svarende til cirka fem gram hvidt ( farve nummer 202 ) Bumbo Bomuld ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 39. mandag samt dermed også den 46. hverdag efter vores seksten dage lange og dog alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter var han til sin helt normale mandagstræning.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 79 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse klapkasser og skuffer, putte papir og skraldespanden i de relevante containere, handle ind hos Føtex på på Ro´s Torv og Lidl samt Netto, hvor jeg kom til at foretage årets 74. ups, på Københavnsvej, vande alle vores potteplanter både i opgangen samt i lejligheden og plantepusserne på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem, aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste hæklede projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2014/09/29/0901.jpg

… kogte kartofler, bløde løg, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, hakkebøffer af hakket oksekød med maximalt 10% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens absolute allersidste solstråler over Køgevej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af afslutningen på dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:09 …

2014/09/29/0701.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og jeg zoomede cirka 25% af det mulige.

Årets 74. ups !


Hverdagen.

Sidste stop på formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Netto på Københavnsvej, hvor jeg lod mig friste til at købe en lille rund plastik dåse med blå glasperler i flere forskellige former samt størrelser …

2014/09/29/0201.jpg

… der var sat ned fra 49,00 kroner til en rund tier.