Dagsarkiv: onsdag, 24. december 2014, 6:30

Det lykkedes … ikke


Hverdagen.

Lige siden jeg flyttede hjemmefra og jeg dermed fik mulighed for at skabe mine helt egne juletraditioner uden andres nævenyttige samt utidige indblanding, har et af mine helt store juleønsker været at komme til at opleve, at juletræet var helt færdigt pyntet samt at alle årets julegaver var lagt på plads under det, inden jeg gik i seng lillejuleaften og i år lykkedes det desværre heller ikke for mig … for juletræet …

2014/12/24/0001.jpg

… har stort kun fået lys samt lidt af årets nye juletræspynt på og alle de tretten papkasser fra Haribo …

2014/12/24/0002.jpg

… samt de to papkasser fra posthuset …

2014/12/24/0003.jpg

… hvori vi opbevarer alt vores juletræspynt, er stadigvæk mere eller mindre urørte.

Nedtællingen er slut …


Hverdagen.

… for i går, da min Skat kom hjem fra arbejdet, tog vi hul på vores tolv dage lange juleferie, hvilket vil sige, at vi har holder juleferie fra og med i dag onsdag den 24. december 2014 samt forsætter med at holde juleferie til og med søndag den 4. januar 2015.

Det er dejligt med ikke mindre end tolv sammenhængende fridage, og jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to virkelige i den grader har glædet os til årets kombineret jule- og nytårsferie.