Dagsarkiv: fredag, 9. januar 2015, 20:15

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets anden fredag samt dermed også den femte hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter var han til sin helt normale fredagstræning, da han kom hjem, tog han noget frokost og bagefter satte han sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at skille alle juletræskrogene ad og pakke dem væk, vaske og stryge to maskinfulde altså 20 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind ad to omgange, første gang hos Flensborg Bog & Ide, Søstrene Grene og Tiger i Skomagergade samt Bahne og Kvickly, hvor jeg kom til at købe seks nye bøger, i Algade og anden gang hos Panduro Hobby på Ro´s Torv samt Kiwi Mini Pris i Dommervænget, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi, klare opvindingen af ti nøgler rødt bomuldsgarn samt aflive opvasken efter min Skats og min morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt gå i seng, for nu er jeg igen så træt, at jeg ikke simpelthen bare ikke magter at holde mig vågen længere.

Vundet op


Håndarbejde.

Samtidigt med Heidi og jeg talte samme via vores mobiltelefoner, nåede jeg at klare opvindingen af de ti nøgler rødt ( farve nummer 90060011 ) Timeless Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2015/01/09/0501.jpg

jeg købte den 20. december sidste år, så nu er det lige til at hækle af.

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen.

… samt januar måned og dermed også indeværende års niende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da vejrguderne endnu ikke har fundet ud af at lukke for himlens meget store sluser, der godt nok har givet meget vand i løbet af dagen, men selv om vejret har været blæsende, gråt, meget mørkt og trist igen i dag, så fortrækker jeg dog regn frem for sne, hvis vi skal have nedbør.

Dagens sold


Hverdagen.

Første stop på eftermiddagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Panduro HobbyRo´s Torv, hvor jeg kom til at købe en lille lys træ sparkstøtting …

2015/01/09/0401.jpg

… der var sat ned fra 34,00 kroner til 17,00 kroner, og en pakke med fire små lyse træ lygter, hvoraf den ene kan ses her …

2015/01/09/0402.jpg

… der var sat ned fra 17,00 kroner til 8,50 kroner.

Bogsold


Hverdagen.

Sidste stop på formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Kvickly i Algade, der allerede har taget hul på årets første store bogudsalg og selvfølgelige lod jeg mig friste, for inden jeg fik set samt tænk mig om, lå både Lars Henrik Aagaards "Vildt vejr over Danmark" …

2015/01/09/0301.jpg

… der var sat ned fra 249,95 kroner til 30,00 kroner, Örjan Westerlund og Eliq Maraniks "Chokolade – en verden af smag" …

2015/01/09/0302.jpg

… der var sat ned fra 99,95 kroner til 30,00 kroner, "Nutella – De 30 bedste opskrifter" …

2015/01/09/0303.jpg

… der var sat ned til 30,00 korner, Oliver Bottinis krimi "I fædrenes fodspor" …

2015/01/09/0304.jpg

… der var sat ned fra 249,95 kroner til 40,00 kroner, Thomas Engers krimi "Skindød" …

2015/01/09/0305.jpg

… der var sat ned fra 299,95 kroner til 40,00 kroner, samt Jan-Erik Fjells krimi "Den tavse" …

2015/01/09/0306.jpg

… der var sat ned fra 299,95 kroner til 40,00 kroner, i min kurv.

Et kort uventet besøg


Hverdagen.

Da Wivi havde været til behandling på Roskilde Sygehus øjenafdeling, smuttede hun lige rundt om mig, så hun kunne hente de få ting, jeg havde til hende, og hun kunne aflevere den bog, hun havde fået bytte den bog, hun gav mig i fredags, til, hvilket vil sige Maja Hansens "Hæklet Julepynt" …

2015/01/09/0201.jpg

… og så gav hun mig også Lisbeth Lücke Larsens "Fin & farverig jul – du selv kan hækle" …

2015/01/09/0202.jpg

… der så meget mildt skrevet er kedelig efter min mening.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen.

… samt januar måned og dermed også indeværende års niende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da vejrguderne endnu ikke har fundet ud af at lukke for himlens meget store sluser, men selv om vejret er gråt, meget mørkt og trist igen i dag, så fortrækker jeg dog regn frem for sne, hvis vi skal have nedbør.

En lille udviklingsopgave … – Del 2


Hverdagen.

Så er jeg lige blevet helt færdigt med at løse den lille "hyggelige" udviklingsopgave med at skille alle de sammenfiltrede kroge ad. Nu er de så ikke kun blevet skilt ad, de er også blevet sorteret …

2015/01/09/0101.jpg

… da de store kroge er blevet lagt ned i små klare lynlåsplastikposer med 50 kroge i hver og de små kroge er blevet lagt ned i små klare lynlåsplastikposer med 75 stykker i hver.

Da jeg jo skulle foretage mig et eller andet, imens jeg sad og skilte alle disse kroge ad, kom jeg sådant bare for sjovt skyld til at tælle dem samtidigt med de blev lagt ned i diverse små klare lynlåsplastikposer og dermed fandt jeg så ud af, hvor "få" ting, der i grunden har været på vores juletræ anno 2014, hvor ingen af vores totalt 180 store samt cirka halvdelen af vores 832 små kroge var i brug.

Så kan jeg altså virkeligt godt forstå, at min Skat og jeg brugte en hel del af to dage på at pynte vores juletræ samt at vi brugte stort hele eftermiddagen og aftenen i fredags på at tage pynten af juletræet. For det var jo ikke alt pynten, der hang på sidste årets juletræ, der var hængt op ved hjælp af en krog, da mange ting jo har en snor, de hænger i.

En lille udviklingsopgave …


Hverdagen.

… samt endnu en af mine hel faste på et eller andet tidspunkt efter jul traditioner kan det, jeg lige så snart, jeg har nydt min morgenmad samt min morgenthe, går i gang, hvis på en måde godt kaldes …

2015/01/09/0001.jpg

… for i fredags, da min Skat og jeg pillede alt pynten af sidste års juletræ, syntes vi begge to, det var en rigtigt god ide at samle alle de løse kroge i et låget til en lille papæske, der oprindeligt har været chokolade i. Det synes jeg så bare ikke lige nu, hvor jeg skal til at putte dem på plads, for de har da godt nok traditionen tro filtret sig rigtigt sammen og derfor ligger de lige nu i en stor samlet bunke, det er langt mere end svært at få bare en enkelt løs krog ud af.

Enten skal jeg skille dem alle sammen ad nu eller også så skal vi gøre det, når vi skal bruge dem igen i forbindelse med vi pynter årets juletræ, og den sidste mulighed er vel egentlig bare at udsætte løsningen af denne "hyggelige" lille udviklingsopgave. For det skal jo lige som gøres på et eller andet tidspunkt, da vi ikke rigtigt kan bruge krogene, så længe de hænger sammen på denne måde, og hvis jeg gør det i dag, så kan æsken med alle krogene komme med ned i den ene af de to store papkasser fra posthuset, hvori vi gemmer den rød stofelg samt dens kalv, glaskuglerne fra Tivoli, juletræstæppet, lyskæderne med mere, før den bliver kørt ud til Shurgard.