Da jeg fotograferede ugens fjerde begyndende solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:37 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens fjerde begyndende solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:37 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… samt januar måned og dermed også indeværende års 22. af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:37 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.

Jeg er rent ud skrevet holdt op med at tælle, hvor mange gange det efterhånden er, at jeg har måtte starte helt forfra med at løbe og dermed også hvor mange gange det er, jeg har kunnet glæde mig over, at nu er jeg endeligt langt om længe nået op på at kunne løbe 3.000 meter, men det ændrer dog ikke på, jeg i dag for allerførste gang i år samt for allerførste gang efter min en måned lange højst ufrivillige løbepause har klaret at løbe 3.000 meter altså tre hele kilometer uden at holde nogen som helst former for pause undervejs.

Jeg ved udemærket godt, at det ikke er noget at være stolt af, men taget i betrækning at jeg for lidt over seks års tid siden af min fysioterapeut fik at vide, at jeg på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl aldrig nogensinde ville komme til at løbe igen, så er det.

Så dermed er jeg nu nået det tredje af mine delmål, der er 60% af fem kilometer og dermed mangler jeg så kun at øge distancen med 67% før jeg har nået det indtil videre endelige mål … nemlig at kunne løbe fem kilometer tre gange om ugen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 0,8 grader og Solen skinner fra en høj klar stort set skyfri himmel, løber min Skat sin helt normale torsdagstur, der er på 18,1 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt et kvart stykke Ritter Sport med marcipan …

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til først at løbe 3.000 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selskab, hvilket var både den tiende løbetur efter min en måned lange højst ufrivillige løbepause samt årets tiende af slagsen.

Lige nu har vi pudsigt nok igen slet ingen udendørstemperatur her i mit lille område af Roskilde eller rettere skrevet … på nuværende tidspunkt af formiddagen, hvor Solen prøver på at trænge igennem det tætte skydække, er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

… samt januar måned og dermed også indeværende års 22. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.