Dagsarkiv: søndag, 1. februar 2015, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femte søndag samt dermed også den fjerde weekend efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgen og den første halvdel af formiddagen blev brugt på en god kombination af løsningen af diverse små praktiske opgaver samt hygge, blandt andet nåede min Skat at opdater databasen over vores musiksamling og jeg nåede at hænge en maskinfulde nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet i stuen.

Da vi begge to havde fået frokost, kørte vi ind til Sankt Markus Alle på Frederiksberg, hvor vi fandt en god parkeringsplads til vores lille bil, hvor den kunne slappe af, imens vi besøgte Accrods midlertidige butik i Skindergade nummer 14 i København, hvor vi brugte lidt under seks timers tid på at finde så mange CD´er, CD-maxier, DVD´er, LP´er samt maxier til Poul og os selv, at vi fik presset stykprisen ned til 1,00 korner.

Derudover så er dagen primært blevet brugt på at nå de af de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag, og som vi ikke nåede i løbet af i går, så min Skat har blandt andet nået at ordne nogle forskellige opgaver via sin computer og jeg har blandt andet nået at hækle en rød hjerteformet brødkurvsserviet, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså 6 stykker tøj, hvilket blandt andet var et sæt sengetøj bestående af et lagn i dobbelt størrelse, to pudebetræk og to dynebetræk, der efterfølgende kom på plads på den øverste hylde i mit klædeskab, samt putte dagrenovation og papir i de relevante containere.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2015/02/01/0301.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( bacon, der er klippet i små tern samt hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt en fint snittet rød peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, kogte grønne bønner og crispy majs, samt nogle skriver rugbrød.

Dagens sold


Hverdagen.

Min elskede Skat og jeg kom til at bruge lidt under seks timers tid af denne måneds allerførste søndag i Accords midlertidige butik i Skindergade nummer 14 i København og endnu en gang lykkedes det for os, at finde så mange blandet CD´er samt CD-maxier …

2015/02/01/0201.jpg

… og DVD´er, LP´er samt maxier …

2015/02/01/0202.jpg

… til Poul og os selv, at vi fik presset prisen ned til 1,00 kroner per styk.
 
 
Bonusinformation …
Dagens sold hos Accord kom til at koste 90 kroner og for det beløb fik vi så 37 CD´er, 10 CD-maxier, da to tæller for en, kostede de 0,50 kroner per styk, 1 DVD, 5 LP´er samt 42 maxier.

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen.

… februar måned allerførste, indeværende års 32. og vinterens 28. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der i løbet af dagen har budt på flere små og store prøveudslip i form af hagl, regn, slud samt sne.

Hjemmefra


Hverdagen, Ænder.

Min Skat og jeg brugte hele morgen samt den første halvdel af formiddagen på en god kombination af løsningen af diverse små praktiske opgaver og hygge, blandt andet nåede min Skat at opdater databasen over vores musiksamling og jeg nåede at hænge en maskinfulde nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet i stuen. Så klokken nåede at blive lidt over 11:00, før vi smuttede hjemmefra, hvorefter vi satte kursen mod København …

2015/02/01/0101.jpg

… jeg fristes næsten til at skrive, at traditionen tro så styrede min Skat vores lille bil, Sludrechatollet altså vores nye navigator vist vej, Piv

2015/02/01/0102.jpg

… nød udsigten via bilens forrude og jeg hæklede på det igangværende projekt, imens vi kom tættere …

2015/02/01/0103.jpg

… samt tættere på København nærmere bestem Frederiksberg, hvor vi på Sankt Markus Alle fandt en god parkeringsplads til vores lille bil …

2015/02/01/0104.jpg

… hvor den forhåbentlig kan hygge sig, imens vi hygger os med at se på samt højst sandsynligt også købe musik i Accords midlertidige butik i Skindergade nummer 14 i København.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen.

… februar måned allerførste, indeværende års 32. og vinterens 28. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.

Rød hæklet hjerteformet brødkurvsserviet


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat nød sin skønhedssøvn, nåede jeg at hækle en rød hjerteformet brødkurvsserviet …

2015/02/01/0001.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt et halvt nøgle rødt ( farve nummer 90060011 ) Timeless Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,00.

Goddag til februar 2015


Hverdagen.

I dag tager vi så i hvert fald ifølge kalenderen hul på den sidste tredjedel af denne vinter. For man plejer jo at kalde december, januar samt februar for de tre vintermåneder, og det er der helt skønt, at man har valgt den korteste af årets tolv måneder til at afslutte vinteren.

Indtil videre har det været en relativ mild vinter, vi har haft denne gang, eller måske skyldes det kun, at vi var nået til slutningen af december måned, før den allerførste sne kom og udendørstemperaturen også i dagtimerne var langt under frysepunktet, men til at held var det overstået i løbet af en lille uges tid.

Endnu har vi her i Roskilde kun set meget lidt til de allerførste små søde tidlige forårsbebuder så som dorthealiljer, erantiser, krokuser samt vintergækker, da kun nogle ganske få af dem har stukket deres små hoveder op igennem jorden, og fuglene er heller ikke sådant for alvor begyndt at komme på frierfødder, selv om jeg da har hørt lidt fuglesang om morgen de sidste par dage, for de har simpelthen mere end travlt med at søge efter føde, så de kan overleve ude i kulden.

Så her til morgen, hvor udendørstemperaturen lige nu er plus 1,0 grader her i Roskilde, er der ikke lige frem noget som helst, der tyder på, der kun er cirka en måneds tid til, foråret sådant i hvert fald ifølge kalenderen skal begynde. Heller ikke selv om dagen er tiltaget med 1 time og 38 minutter, men selv om det hele lige nu stadigvæk er koldt derude, så er foråret og dermed den lysere samt varmere tid altså på vej, og forhåbentligt varer det ikke så forfærdigligt meget længere, før vi for alvor begynder at kunne mærke, at dagene bliver længere og længere samt at Solen får mere og mere magt til at varme naturen samt os op, når den endeligt viser sig.