Dagsarkiv: tirsdag, 3. februar 2015, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femte tirsdag samt dermed også den 22. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han sin helt normale tirsdagstur på 12,2 kilometer. Jeg var desværre for dårlig til, at jeg kunne komme ud at løbe i dag.

For mit vedkommen har det været en rigtigt dum tirsdag, for jeg har været svimmel, træt samt utilpas hele dage, så jeg har stort set ikke nået mere end at vaske og stryge en maskinfuld altså 50 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse manglende blogindlæg samt aflive opvasken efter min Skats og min morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2015/02/03/0101.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, let krydderet stegte strimler af kyllingebryst samt nogle skriver rugbrød.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… februar måned tredje, indeværende års 34. og vinterens 26.sidste af slagsen over Holbækmotorvejen sneede væk, for vejrguderne synes, vi skal blive ved med at få sne, eller også så er det bare Mor Hulda, der stadigvæk ikke er blevet færdig med at ryste sine dyner.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor sneen falder lige så stille samt desværre ser ud til at blive liggende og udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er minus 2,4 grader, løber min Skat sin helt normale tirsdagstur, der er på 12,2 kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg bare ikke hverken fysisk eller psykisk havde det i mig, der skulle til at klare dagens løbetur, men jeg er desværre svimmel, træt samt føler mig rigtigt godt gammeldags utilpas igen i dag.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… februar måneds tredje, indeværende års 34. og vinterens 26.sidste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:40 …

2015/02/03/0001.jpg

… forsvandt bag sneen, da vejrguderne synes, vi skal have sne igen i dag, eller også så er det bare Mor Hulda, der igen i dag ryster sine dyner.

Det sner …


Hverdagen.

… igen med sådant nogle meget små lette hvide snefnug, som vinden leger med, så det ser ud som om, de små hvide totter danser på deres vej ned til jordens overfalde, hvor de desværre bliver liggende, da udendørstemperaturen i mit område af Roskilde lige nu er minus 3,5 grader.

Sankt Blasius dag – Blæsemisse


Hverdagen.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Blasius dag – Blæsemisse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Blasius dag og det er den officielle mindedag for Blasius, der ifølge legende var biskop i Sebaste i Armenien og som sandsynligvis led martyrdøden under Kejser Licinius omfattende kristenforfølgelser i år 316.

Sankt Blasius er for øvrigt udnævnt til at være skytshelgen for alle former for hornblæser samt alle, der lider af sygdomme i halsen.

I det gamle danske bondesamfund anså man Sankt Blasius dag – Blæsemisse for at været årets allerførste forårsdag og ifølge folkeovertroen skal det allerhelst blæse på Sankt Blasius dag – Blæsemisse, da man troede, at blæsten vækker alle de dyr, der ligger i dvale samt at vinden vil blæse liv i alle de skabninger, der ligger i vinterdvale. For den gang troede man, at for eksempel svaler og viber, gemte sig på bunden af vandløb og søer om vinteren, da man slet ikke kunne forstille sig, at de forlod vores breddegrader om efteråret for at flyve sydpå.

På Sankt Blasius dag – Blæsemisse tog bonden et visk halm, hvorefter han lagde det på en snedrive eller en trappe, hvis halmvisken blæste væk, kunne han være helt rolig, for så ville fordret til dyrene nemt slå til til resten af vinteren, men blev halmvisken derimod liggende, så tydede det på, at foråret ville lade vente på sig og så skulle han prøve på at få det resterende foder til at skrække længere.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så må man ikke spinde på Blasius dag – Blæsemisse, for så vil huset tag blæse af, og rent faktisk må man slet ikke udfører nogen som helst former for arbejde med noget, der drejer rundt, for så vil kreaturerne løbe forvirret rundt lige indtil de segner omkuld af udmattelse.