Dagsarkiv: onsdag, 11. februar 2015, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets sjette onsdag samt dermed også den 28 hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter hentede han mig hos Poul, så vi kunne følges ad hjem.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 22 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, blive færdigt med det igangværende hæklede projekt, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå en hurtigt runde i Ballerup Centret, besøge Poul samt putte dagrenovation, glas, metal, pap, papir, plastik og tøj i de relevante containere for ham, handle ind for ham hos Lidl ved Herlev Station, Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter og Rema 1000 på Bangs Torv, handle ind for både Poul og mig selv hos Vang Poulsens Efterfølger altså bageren på Herlev Torv samt for mig selv hos Bog & Ide i Herlev Bymidte Butikscenter, hvor jeg kom til at købe fire bøger, skifte Sweethearts kattebakke, køre hjem sammen med min Skat, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt aflive opvasken efter min Skats og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste hæklet projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2015/02/11/0401.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, en stegt paneret skinkeschnitzel samt nogle skriver rugbrød.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… februar måned elvte, indeværende års 42. og vinterens attendesidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der indtil videre har formåret at holde sig tæt.

Bodsold


Hverdagen.

Da jeg handlede ind for både Poul og mig selv i Herlev Bymidte Butikscenter, kom jeg blandt andre forbi Bog & Ide, hvor jeg lod mig friste til at købe Ryan David Jahns psykologis thriller "Gode naboer" …

2015/02/11/0301.jpg

… der var sat ned fra 299,95 kroner til en rund tyver, Kathleen MacHorns roman "Det ender sådant her" …

2015/02/11/0302.jpg

… der var sat ned fra 299,95 kroner til en rund tyver, David Safiers roman "Dårligt karma" …

2015/02/11/0303.jpg

… der var sat ned fra 269,95 kroner til en rund tyver, samt et hobbykit "Hækling i Hollywood – Skab dine egne filmstjerner !" …

2015/02/11/0304.jpg

… der var sat ned fra 69,95 kroner til en rund tyver, og så må vi se, om jeg rent faktisk når at hækle Elvis, så min svigermor kan få ham i fødselsdagsgave i år.

Dagens sold


Hverdagen.

Da jeg handlede ind for Poul hos Lidl ved Herlev Station, kom jeg også lige til at købe et sæt bestående af en 2-i-1 Touch Pen og en mikrofiberklud …

2015/02/11/0201.jpg

… der kostede 19,00 kroner, til min nye telefon, der i det daglige bliver kaldt Out Of Space.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… februar måned elvte, indeværende års 42. og vinterens attendesidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.

Sorte hæklede grydelapper med røde hjerter


Håndarbejde.

I dag er desværre endnu en af den slags dage, hvor jeg godt nok har meget svært ved at komme i gang med dagens opgaver, men jeg har dog alligevel allerede fået sat vaskemaskinen i gang med dagens første og eneste maskinfuld tøj samt hæklet de afsluttende rækker hele vejen rundt om og hæfte de medfølgende ender på dette par sorte grydelapper med store røde hjerter …

2015/02/11/0101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt 2½ nøgler sort ( farve nummer 90060043 ) samt et halvt nøgle rødt ( farve nummer 90060011 ) Timeless Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,00.

Hvordan kan det være …


Hverdagen.

… at undertegnet, der jo ellers er kendt for at være i rigtigt god tid og nogle vil jo nok mene i vanvittig god tid med hensyn til løsningen af diverse opgaver samt som for eksempel stort set altid har nået at fremstille, købe samt klare indpakningen af stort set alle årets advents-, kalender- og julegaverne, længe før stort set alle andre endnu er bare nået at komme i tanke om, at de skal til at komme i gang med opgaven, aldrig når at overføre mærkedage, aftaler med mere fra det gamle års kalender til det nye års kalender …

2015/02/11/0001.jpg

… før vi er nået til et tidspunkt imellem midten af det nye års januar måned og slutningen af det nye års februar måned ?

Det ved jeg rent ud skrevet faktisk ikke, men nu kan jeg så glæde mig over, at jeg her til morgen endelig langt om længe fik taget mig så meget sammen, at jeg ikke alene gik i gang med opgaven, men at den rent faktisk nu også er blevet løst.

Så nu håber jeg, at jeg er lidt tidligere på den med hensyn til løsningen af denne opgave næste gang. For det kan da ikke passe, at jeg skal være så frygteligt langt bagud med den hvert år.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi pudsigt nok slet ingen udendørstemperatur her i mit lille område af Roskilde eller rettere skrevet … på nuværende tidspunkt af morgen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.