Årets syvende lørdag samt dermed også den elvte fridag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Vi har begge to brugt hele dagen på en god kombination af hygge og aflivning af diverse mange små praktiske opgave, hvilket vil sige, at min Skat blandet andet har nået at hænge kabelkanalerne op på soveværelsets loft samt støvsuge hele vores lejlighed og jeg har blandt andet nået skrive alle de nye CDer ind i en database.

Dertil kommer, at vi sidste på eftermiddagen tillog os at bruge halvanden times tid på at se en tegnefilm samt dele en pose nypoppede popcorn, det er godt nok meget langt tid siden, vi sidste har brugt tid på den slags.

Da jeg havde talt i mobiltelefon med Poul, tog min Skat og jeg en meget let opgang aftensmad, bagefter aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer og bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.

… blev to meget forskellige retter, for min Skat fik to skiver sødmælksfranskbrød med skriver af osten Ingrid og jeg fik …

… to tynde skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør og frisk tatar, der var pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet purløg.

… hjælper Piv …

… mig med at skrive de sidste nye CDer ind i en database, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen samtidig han brokker sig højlydt over, at det ikke er rapmusik.

… februar måned fjortende, indeværende års 45. og vinterens femtendesidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der indtil videre har formåret at holde sig tæt.

Så har min elskede Skat for fjerde gang lige hængt kabelkanalerne op på soveværelsets loft …

… og denne gang er de hængt op ved hjælp af skruer, så de forhåbentlig ikke falder ned igen.

… to tynde skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør og frisk tatar, der var pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet purløg.

For en halv times tid siden begyndte tågen at lægge sin tungt over vores område af Roskilde og lige nu spærrer den meget tætte tåge over vores område af Roskilde både i retning mod Holbækmotorvejen …

… i retning mod Køgevej …

… samt i retning mod stamvejen …

… set fra altanens åbne vinduer og i retning mod Holbækmotorvejen …

… samt i retning mod stamvejen …

… set fra soveværelsets åbne vindue, fuldstændigt for udsigten til den stadigvæk lavthængende sol.

Lille Nikon og jeg fotograferede dette indlægs tre øverste billeder via altanes åbne vinduer kokken lige præcist 8:56 og dets to nederste billeder via det åbne vindue i soveværelset klokken lige præcist 8:58, hvor udendørstemperaturen var plus en grad her i vores område af Roskilde.

… februar måned fjortende, indeværende års 45. og vinterens femtendesidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fastelavnsriset, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I Danmark har man haft kendskab til fastelavnsriset lige siden en gang i 1700-tallet, og man mener, at det har flere forskellige former for rødder i diverse folkelige- samt religiøse traditioner.

En af de religiøse traditioner er, at såkaldte særlige fromme mennesker endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag, sådant at børnene rent fysisk kunne mærke, hvordan Jesus lidelser havde været.

En anden af de folkelige traditioner er, at man ved at rise hinanden med friske grene, hvis knopper stort set er bristefærdige, kunne man øge hinandens frugtbarhed. Da man mente, at man på den måde kunne overfører en del af grenenes spirende frugtbarhed til personen, man riste. Dertil kom, at det at rise hinanden var en form for "drilleskik", man holdt fast ved meget længe.

I dag er traditionen med fastelavnsrisene nok mest forbeholdt børnene, der skal rise deres forældrene op af sengen fastelavnsmorgen. Det vil sige, at børnene skal slå på forældrenes dyne samtidigt med de synge "Fastelavn, er mit navn, boller vil jeg have", lige indtil forældrene står op og forhåbentlig bager nogle lækre fastelavnsboller til dem.

Det var først i løbet af 1800-tallet, at man begyndte at fremstille samt at kunne købe fastelavnsris magen til dem, vi kender i dag. Disse fastelavnsris er fremstillet af birkegrene, der er pyntet med for eksempel kulørte papirblomster, papirfrynser og papirserpentiner, en kulørt halvmaske og små sorte katte af pap samt frugt og slik, og måske også med små gaver i form af små stykker legetøj eller et lille spil.