Årets syvende søndag samt dermed også den sjette weekend efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen blev stort set brugt på en god kombination af hygge og aflivning af diverse mange små praktiske opgave, der er blevet løst både i fællesskab samt hver for sig.

I formiddagens var vi begge to ude at løbe, hvilket vil sige, at vi først løb mine 3.400 meter, hvorefter min Skat løb 11,6 kilometer og jeg løb 300 meter, før vi tog frokost.

Derudover så er dagen primært blevet brugt på at nå alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag, så min Skat har blandt andet nået at ordne nogle forskellige opgaver via sin computer og jeg har blandt andet nået at hækle et kram-mig-hjerte, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså 6 stykker tøj, hvilket blandt andet var et sæt sengetøj bestående af et lagn i dobbelt størrelse, to pudebetræk og to dynebetræk, der efterfølgende kom på plads på den øverste hylde i mit klædeskab, putte dagrenovation og papir i de relevante containere samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste hæklet projekt.

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, farsruller svøbt i bacon samt nogle skriver rugbrød.

… februar måned femtende, indeværende års 46. og vinterens fjortendesidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der indtil videre har formåret at holde sig tæt.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 3,0 grader, løber min Skat sin helt normale søndagstur, der er på 11,6 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

… samtidigt med jeg ærgrer mig over, at jeg kun var i stand til først at løbe 3.400 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selskab, men jeg var simpelthen i for dårlig form samt træt til, at jeg kunne klare at løbe mere og det er vel altid lidt bedre at løbe 3.700 meter end slet ikke at komme ud at løbe ?

… februar måned femtende, indeværende års 46. og vinterens fjortendesidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt også bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.

… to tynde skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør og frisk tatar, der er pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet purløg.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fastelavn, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Årets allermørkeste og koldeste tid krydres hvert år med en både glad samt farverig tradition nemlig fastelavn.

Festlighederne foregår altid på fastelavnssøndag og fastelavnsmandag, der altid falder syv uger før påsken, og det er er en meget gammel begivenhed, vi den dag i dag fejrer her i Danmark. Nu til dags er det dog godt nok mest børnene, der fester samt lever ballade.

I et par dage kan man blive hvad som helst, det er bare at klæde sig ud, altså at tage en maske samt eller noget udklædningstøj på, og derved kan man udleve alle sine inderste vilde drømme.

Fastelavn er en skik, der har overlevet skiftede tider, og selvom festen i dag har tilpasset sig vores tids livsmønster, slår man dog stadigvæk katten af tønden, ligesom man "bider til bollen", og børnene går fra dør til dør for at rasle penge eller måske i dag nok mere fugt og slik ind, men hvordan begyndte denne skik så i grunden ?

Allerførst var fastelavn en forårsfest, der efter kristendommens indførelse blev ændrede til "en fest før fasten", og i dag er det nærmest en karnevalfest lige som Halloween.

Ordet fastelavn er middelalderdansk og stammer oprindeligt fra det plattyske ord "vastelavent", der betyder de sidste dage før fasten, men selve fastelavnsfesten er dog mere end tusinde år gammel. Den gang var det en forårsfest, en fest som datidens bondebefolkning i det kolde nord holdt for at hilse foråret og dermed de lysere samt varmere tider velkommen.

Den gang festede man i et muntert lag, man klædte sig ud og man slog sig rigtigt løse, dog var man altid skjult under en fantasifuld maske. Man dystede mod hinanden under meget stor morskab i forskellige rituelle lege, der altid viste kampen imellem det gode og det onde, de mørke figurer mod de lyse figurer, eller den lyse tid mod den mørke tid.

Efter kristendommens indførelse skulle der fastes i fyrre dage, for at man kunne "rense" kropen og derved sjælen, inden man kunne fejre påsken. Fastelavn var altså festen før fasten og derfor faldt den aldrig på en fast dato, som for eksempel julen gør, men derimod syv uger før påske, det vil sige en gang i perioden fra og med den 1. februar til og med den 7. marts.

Fastelavn blev dermed til de dage, hvor både bondestanden såvel som borgerstanden spist og drak eller rettere skrevet åd i de helt store mængder, samt morede sig, inden man skulle sige: "Farvel" til alle dennes verden mange goder.

Festlighederne begyndte altid på en søndag, der blev kaldt for Flæskesøndag, hvor man spiste eller rettere skrevet åd ret så store mængder af kød eller flæsk, og det sammen gentog sig om mandagen, samt på fastelavnstirsdag, der også blev kaldt for hvidetirsdag, hvor man spiste hvidt brød eller boller med en stor klat smør inden i. Den gang kunne disse festligheder godt strække sig over en hel uge.

Efter reformationen i det femtende århundrede, da fasten officielt blev afskaffes, forsatte befolkningen dog med at fejre fastelavn som før, og fastelavnsløjerne var til tider så vilde, at de kirkelige myndigheder her i norden forsøgte på at få denne "fastelavn djævelskab" afskaffet, dog helt uden held.

I dag er mange af de gamle ritualle lege stadigt en vigtig del af forlystelserne ved fastelavn, der nu til dags mest foregår på fastelavnsmandag, og i dag er det nok også mest børnene, der fejre fastelavn.

Det at "slå katten af tønden" er en meget gammel skik og man mener, den stammer fra bondebefolkningen på øen Amager udenfor København. Skikken er måske oprindeligt kommet her til landet sammen med de hollandske familier, der indvandrede og primat bosatte sig på denne ø for cirka femhundrede år siden.

På dette tidspunkt satte man en levende kat ned i tønden. Hvorfor vides ikke helt præcist, men en mulig forklaring kan være, at katte efter manges mening var "Månens hellige mørkedyr", og at man ved at ofre en kat kunne komme til at gå fra de mørke tider til de lyse tider. Tønden blev hængt op imellem to pæle, og det gjaldt derefter om at slå tønden itu, imedens man sad på en hesteryg. Denne skik var i hvert fald ikke nogen god leg for børnene og slet ikke for katten, der som oftes mistede livet. Derfor er det glædeligt, at man i dag nøjes med at benytte en sort pap eller papir kat til at pryde fastelavnstønden med, hvis man da ikke har putte en sort plys kat ned i tønden.

I dag er fastelavn allermest børnenes fest, hvor de klæder sig ud og dyster om at blive kattedronning, det vil sige den, der slår tøndens bunden ud, eller kattekonge, det vil sige den, der slår tøndens allersidste bræt ned. Efter tøndeslagningen kåres den bedste udklædte, og den stolt vinder får overrakt sin præmine.

I Norden har det altid været en fast kutyme, at man fremstiller noget bestem bagværk til alle årets forskellige højtider, og således også til fastelavn. De fastelavnsboller, der er overdrysset med flormelis samt fyldt med creme og eller flødeskum, vi kender i dag, kan meget vel være en videre udvikling at datidens "hvide boller", der var fyldt med en stor smørklat.

Oprindeligt gik alle voksne så vel som børn festligt udklædt fra hus til hus eller rettere skrevet på den tid fra gård til gård for at lave ballade og eller sjov, imens de sang …

"Boller op, boller ned, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade"

… og den gang lavede man virkeligt ballade, for man gik ind i husene eller gårdene og gemte forskellige ting samt sager, og tror mig, der kunne virkeligt gå vildskab i disse drillerier, der nemt kunne udvikle sig til nogle virkelige grovheder.