Årets ottende lørdag samt dermed også den trettende fridag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, regnen vælter ned, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Vi har begge to brugt hele dagen på en god kombination af hygge og aflivning af diverse mange små praktiske opgave, hvilket vil sige, at min Skat blandet andet har nået at afdække den af altanens ruder, der sidste på eftermiddagens sprang i om ikke tusind stykker så i hvert flad i rigtigt mange meget små stykker, og jeg har blandt andet nået at få styr på så meget af vores juletræspynt, der kan være i en af de store papkasser fra Haribo.

Dertil kommer, at vi først på eftermiddagen tillog os at bruge halvanden times tid på at se en tegnefilm samt dele en pose nypoppede popcorn og hvis vi ser bort fra, at vi gjorde det samme i lørdags, så det er godt nok meget langt tid siden, vi sidste har brugt tid på den slags.

Da jeg havde talt i mobiltelefon med Poul, gik min Skat i gang med at tilberede vores aftensmad og jeg fik aflivet opvasken efter vores morgenmad samt frokost og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer og bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, flæskesteg med sprød sværd samt nogle skriver rugbrød.

Min ambition var, at jeg skulle nå at få sorteret samt ryddet op i så meget af vores juletræspynt, der kan være i tre af de store papkasser fra Haribo, men da jeg jo udemærket godt ved, at den slags opgaver har det med at tage ufatteligt meget tid, når alt skal skrives ind i et regneark og det, der trænger til en eller anden form for reparation, lige skal fixes, så var jeg godt klare over, at det nok var mere realistisk, at jeg kunne nå igennem så meget af vores juletræspynt, der kan være i to af de store papkasser fra Haribo, men desværre endte det med, at jeg kun nåede igennem så meget af vores juletræspynt, der kan være i en af de store papkasser fra Haribo …

… men på den anden side, er det ikke bare en lille bitte smule bedre at være nået igennem, hvad der svarer til indholdt af en papkasse, end slet ikke at været kommet igennem noget ?
 
 
Bonusinformation …
Bare sådant for sjov skyld så har jeg noteret prisen på de af de ting, der er kommet ned i denne Haribo papkasse, hvor jeg havde mulighed for at gøre det, for det er ikke alt, jeg har eller jeg kan huske prisen på, så der er flere af tingene, der mangler pris på, men alligevel så er der for 1.794,07 kroners juletræspynt i denne kasse.

Så har min elskede Skat får monteret en midlertidigt afdækning foran det af altanens vinduer …

… der for cirka halvanden times tids siden fuldstændigt uden nogen som helst form for varsel sprang.

Hanne plejede altid at sige: "Planlægning er simpelthen ikke den tid værd, man bruger på det, for det bliver alligevel aldrig sådant, som man har planlagt" og endnu en gang kan jeg blot konstanter, at hun havde fuldstændigt ret …

Min Skat og jeg havde aftale, at denne lørdag skulle bruges på at slappe af også selv om jeg er gået i gang med at få styr på alt vores juletræspynt, så da vi havde hygget os med at se en tegnefilm, imens vi nød en pose nypoppede popcorn, aftalt vi, at vi begge to ville gøre lige præcist det, vi havde allermeste løst til at gøre indtil klokken 18:00, hvorefter han ville snitte sværen på flæskestegen samt putte den i oven og jeg ville aflive opvasken efter vores morgenmad samt frokost.

Så min Skat hvilede sin ryg, hvilket vil sige, at han lå på vores seng i soveværelset og jeg sad i den ene af vores to sofaer i stuen, imens jeg hæklede på det igangværende projekt. Pludseligt kom der et højt Crash !, der efter nogle ganske få sekunder blev efterfulgt af et endnu højere Crash !, ude fra vores altan, så derfor gik jeg hen til altandørene for at se, hvad det var. Det var det ene af vores altan lukkede vinduer …

… der var sprunget i om ikke tusind stykker så i hvert fald i rigtigt mange meget små stykker, nogle af dem var allerede faldet ud af rammen og resten af dem var lige på nippet til at gøre det samme.

Så min Skat tog sine arbejdshandsker på, hvorefter han begyndte at samle glasskår op og jeg tillod mig at forstyrre vores under-underbo, der sidder i ejendommens bestyrelse, ved at ringe til ham for at få at vide, hvordan vi skal forholde os til det, der lige var sket – er det ejendommens eller vores egen forsikring, der skal dække udbedringen af skaden, og er det en bestem glarmester, vi skal benytte os af.

Vores under-underbo var så sød, at han kom op til os for at se på rudens skade, for han troede, at den er af splintfrit glas og at den derfor stadigvæk var helt intakt – altså ikke noget med løse glasskår eller farer for at den ville falde ud, men da han så den, kunne han godt se, at vi så hurtigt som over hoved taget mulig skulle fjerne resten af ruden for at forhindre den i af falde ud samt måske ramme nogle.

Det meget korte af det meget lange er, at min Skat og jeg nu skal i gang med at dække af samt rydde op ude på altanen, for hverken dens gulv og hylder samt alle de ting, vi normalt har stående derude, kan tåler at blive alt for våde og selvfølgelige nøjes det ikke med at sne, der er nok mere slud, det blæser også og endnu mere selvfølgeligt er vindretningen lige præcist ind ad den manglede rude.

… februar måned 21., indeværende års 52. og vinterens ottendesidste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da vejrguderne endnu ikke har fundet ud af at lukke for himlens meget store sluser, hvilket har givet både regn, slud og sne i løbet af dagen.

… og desværre er det sådanne nogle modbydelige store hvide totter, der, hvis udendørstemperaturen er lav nok, ser ud til at blive liggende.

… februar måned 21., indeværende års 52. og vinterens ottendesidste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da vejrguderne endnu ikke har fundet ud af at lukke for himlens meget store sluser.

Både den 30. november, den 1. december, den 5. december og den 14. december sidste år overraskede samt glædede en af vores mini-orkideer …

… os med en fin helt nyudsprunget lilla blomst, så der ikke noget at sige til, at de nu er blevet trætte.

Den 8. januar fandt jeg ud af, at en anden af vores mini-orkideer …

… havde fundet ud af at sætte flere fine knopper, hvoraf den første sprang ud den 12. januar, den anden sprang ud den 21. januar og her til morgen har dens tredje knop så også åbnet sig, så den nu har tre fine blomster …

… så nu er vi lidt spændte på, hvor mange af dens øvrige knopper, der også får lov til at udvikle sig til en smuk blomst.

… altså den opgave, der ikke helt hører ind under de helt almindelige hverdagsopgaver og derfor skal klares parallelt med dem, bliver at sortere og rydde op i alt vores juletræspynt …

… altså meget kort skrevet at få omdannet totalt kaos til fuldstændigt orden, hvilket vil sige, at jeg skal oprette et regneark til hver af kasserne, jeg skal finde ud af, om alle tingene forsat skal gemmes eller om nogle af dem skal gives væk eller smides, jeg skal finde ud af, hvordan tingene skal ligge i den enkelte kasse, så der kan være mest muligt i hver af dem, samt skrive hver kasses indhold ind i dens regneark og den opgave skal nok komme til at tage lidt tid ( læs: flere timer ).
 
 
Bonusinformation …
Kasserne med vores juletræspynt har i al den tid, min Skat og jeg har boet sammen i vores lille lejlighed her i Roskilde, stået ovenpå de to klædeskabe i soveværelset og det kommer de også til at gøre fremover, men da jeg har sat mig for, at intet simpelthen intet kommer ind i vores nu totalt renoveret soveværelse, uden det har været igennem "skal gemmes eller skal smides ud"-processen, så kom de ikke på plads, da vi var færdige med at sige: "Farvel" til sidste års juletræ, men det gør de så nu, efterhånden som jeg kommer igennem deres indhold.