… årets 78. samt både forårets og marts måneds nittende af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 17:43 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 7,5 grader, løber min Skat sin helt normale torsdagstur, der er på 21,1 kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg bare ikke hverken fysisk eller psykisk havde det i mig, der skulle til at klare dagens løbetur.

Til gengæld prøver jeg på at finde ud af, hvad der er galt med Sweetheart, siden han i løbet af de sidste par tre måneders tid er blevet mere og mere aggressiv samt er begyndte at både bide og rive både Poul samt mig og desværre tyder det på, at han er smerteplaget samt alvorligt syg.

Poul har det en lille bitte smule bedre i hvert fald humørmæssigt i dag, for hans højre underarm, håndled, hånd og fingere er stadigvæk helt blå samt meget hævede og de gør stadigvæk meget ondt, men det var godt nok også en frygtelig grim omgang, de fik i går.

En lille positiv nyhed … nu har Poul været 100% røgfri i et helt døgn, så jeg er så naiv, at jeg håber, at han nu endeligt langt om længe er holdt op med at ryge, det er bare rigtigt synd, at det var det her, der skulle til, for at han tog sig sammen til at kvitte smøgerne.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:54 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:54 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… årets 78. samt både forårets og marts måneds nittende af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 6:54 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via soveværelsets lukkede vindue.

Da jeg fotograferede ugens fjerde begyndende solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:46 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens fjerde begyndende solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:46 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… årets 78. samt både forårets og marts måneds nittende af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 6:45 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via soveværelsets lukkede vindue.

Jeg indrømmer heller end gerne, at det simpelthen nok bare er mig, der er underlig, men jeg har rent faktisk aldrig forstået grunden til, at man fejer, holder og på andre måder markere, at man har fødselsdag.

For hvad er det i grunden lige, at man fejer, holder og markere ?

… at man er blevet et helt år ældre.

… at endnu et år, man aldrig nogensinde får tilbage og som man aldrig nogensinde får mulighed for at bruge igen eller ændre på, er gået.

… at man har brugt og måske oven i købet misbrugt endnu et år af sit liv på at opfylde andres behov og ønsker samtidigt med at man måske fuldstændig har tilsidesat sine egne behov og ønsker.

… at man er kommet et helt år tættere på den dag, hvor man er blevet så affældig og hjælpeløs, at man er fuldstændig afhængig af andres hjælp og nåde.

… at man er kommet et helt år tættere på det, langt de fleste rettroende anser for at være det allerhøjst opnåelige for et menneske … døden.

Nej, jeg er hverken dybt deprimeret eller ked af livet. For rent faktisk så elsker jeg livet og jeg anser hver dag for at være en kæmpe stor gave med masser af muligheder og det er måske i virkeligheden det, der er årsagen til, at jeg bare ser på det at fejre, holde og på andre måder markere at man har fødselsdag fra en helt anden vinkel end langt de flest gør det.