Mandag den 23. marts 2015 lige før Poul blev udskrevet fra Herlev Sygehus, fik jeg sørget for, at han og jeg kom til at tale med en socialsygeplejerske, der var så sød, at hun formidlede kontakt til en gadesygeplejerske, som jeg også nåede at få en telefonisk samtale med den samme dag, hvorunder det endte med, at hun og jeg aftale, at vi skulle tales ved lige efter påske, da hun vil arrangere et møde imellem en af Herlev Kommunes sagsbehandlere samt Poul og mig, hvor hun så vil være vores backup.

Så derfor ringede jeg til hende ved lidt over 9:00 tiden i formiddags for at få at vide, hvor langt hun er nået med det aftale. Hun har desværre ikke kunnet få fat i den sagsbehandler, der har det område af Herlev Kommune, Poul bor i, da vedkommen har haft påskeferie, men hun vil prøve at få fat på vedkommen i løbet af denne uge og så få aftalt et mødetidspunkt.

Jeg tillod mig så at foreslog, at hun ( gadesygeplejerske ) holder et lille møde med Poul og mig, før vi skal til mødet med en af Herlev Kommunes sagsbehandlere, da jeg ikke mener, at hun har mulighed for at vide, hvilket behov Poul reelt har for hjælp, når hun aldrig har mødt ham og hun kun kender ham ud fra hans navn samt personnummer, så derfor kommer hun på besøg på tirsdag ved 9:30 tiden, så vi lige kan lære hinanden lidt at kende samt i fællesskab skrive en lille ønskeseddel, der så skal medbringes til mødet med en af Herlev Kommunes sagsbehandlere.

… årets 99., forårets 38. og april måneds syvende af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække …

… der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

… og tilsyneladende en overskyet samt næsten vindstille af slagsen. Det er for øvrigt relativ koldt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde kun plus 2,7 grader og hvis metrologerne hos DMI får ret, så får vi næppe lov til at glæde os over Solen i løbet af dagen, da de lover regn.

Lige nu er min Skat ved at køre til sit arbejde, så han kan møde på det til tiden og jeg sidder endnu en gang foran min computer, hvor jeg har selskab af min morgenmad samt min morgenthe, imens jeg skriver lidt på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog og bagefter vil jeg prøve på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er.

Så er det blevet hverdag igen eller rettere så er det næsten blevet hverdag igen. For det er stadigvæk kun min Skat, der skal tilbage til jobbet i dag, da jeg forsat er 100% fuldtids hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning og det vil jeg som minimum fortsætte med at være resten af indeværende år.

Lige som min Skat lige om lidt går i gang med de mange forskellige arbejdsopgaver på sit job, så går jeg også lige om lidt i gang med de mange forskellige arbejdsopgaver herhjemme. Blandt andet skal jeg i gang med at aflive bunkerne med vasketøj, for de har virkeligt brugt vores ti dage lange påskeferie til at vokse sig store, stærke samt næsten helt uoverskuelige, men før jeg går i gang med dem, vil jeg altså have lov til at bruge lidt tid på at se lidt tilbage på vores nu helt afsluttet påskeferie.

For lige så meget som vi begge to har haft glædet os til vores ti dage lange påskeferie, lige så hurtigt er den desværre allerede brugt helt og særdeles op.

🙁

Den eneste formildnede omstændighed, med hensyn til det er hverdag igen, er, at der "kun" er fire hverdage til, det igen er weekend samt at der derefter kun er to hele arbejdsuger samt fire mindst lige så hele arbejdsdage til, vi igen kan holde en ekstra lang weekend i forbindelse med Store Bededag.

Det har virkeligt været en rigtigt god påskeferie, for selv om vi begge to selvfølgelig har nået stort set alle de mange daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og mindre samt større og store hængepartier, gøre rent, handle ind, rydde op og ud, vaske og stryge en hel del tøj dog meget langt fra alt det, der er blevet brugt, har vi også nået at bruge masser af tid på "bare" at være kærester.

For vi har tilladt os at gå en skøn tur igennem skoven over til dammen og "vores" ænder, en hyggelig tur i Ramsødalen samt en hygge tur via Musicon til Roskilde Ringen.

Vi har begge to virkeligt nydt, at vi stort set hver morgen og hver aften i løbet af de sidste ti dages tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligge og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange praktiske gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at: "Jeg elsker dig min Skat !".

Det er jo desværre den slags små ting, man i den meget travle hverdag ikke altid lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse små ting, der er så vigtige at huske på i det daglige samt som gør, at man lever og ikke kun er i live.