Årets femtende tirsdag samt dermed den sjette hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, Poul sidder foran sin bærebar computer, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi alle tre så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han 12,2 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en halv dum tirsdag, for jeg har været træt hele dage, da jeg sov rigtigt dårligt samt meget lidt igen i nat, så jeg har stort set ikke nået mere end at vaske og stryge en maskinfuld altså 30 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg samt aflive opvasken efter Pouls, min Skats og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før Poul satte sig foran sin bærebar computer, min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han og Poul ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… årets 104., forårets 45. og april måneds fjortende af slagsen over Køgevej druknede, da vejrguderne endnu en gang valgte at åbne for himlens meget store sluser.

… blev for Pouls vedkomme en genudsendelse fra i går og min Skat og jeg fik …

… pomfrit, fiskepinde samt nogle skriver rugbrød.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 8,3 grader, blæser vinden med otte meter i sekundet, sover Poul, løber min Skat sin helt normale tirsdagstur, der er på 12,2 kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg bare ikke hverken fysisk eller psykisk havde det i mig, der skulle til at klare dagens løbetur.

Dertil kommer, at min svage højre ankel samt ømme højre hæl desværre igen har givet lidt lyd sig fra de sidste tre og en halv uges tid og jeg håber, at hvis jeg endnu en gang holder en højst ufrivillig løbepause, at de så holder op med at brokke sig, så jeg igen kan komme ud at løbe, for jeg savner virkeligt at komme ud at løbe.

… årets 104., forårets 45. og april måneds fjortende af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække …

… der nok ikke formår at holde sig tæt hele dagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:27 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:27 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Astersvej klokken lige præcist 6:27 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via soveværelsets lukkede vindue.

Da jeg fotograferede dagens allerførste helt spæde solstråler over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:05 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.