Årets syttende fredag samt dermed den fjortende hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, Poul sidder foran sin bærebar computer, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi alle tre så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter var han til sin helt normale fredagstræning, da han kom hjem, tog han noget frokost og bagefter satte han sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en næsten hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 20 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, overholde aftalen med den gadesygeplejerske, der vil hjælpes os med at tale Pouls sag overfor Herlev Kommune, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, bære årets små plantepusser fra gulvet i soveværelset til hylderne på altanen, vande dem samt altankasserne og bære dem fra hylderne på altanen til gulvet i soveværelset, vande potteplanterne i lejligheden og i opgangen, skrive diverse små manglende blogindlæg samt aflive opvasken efter Pouls, min Skats og min morgenmad samt frokost.

Desværre var jeg på grund af endnu et migræneanfald nødt til at lægge mig ved 13:30 tiden og det endte med, at jeg sov resten af eftermiddagen væk.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før Poul satte sig foran sin bærebar computer, min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer og bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne og til al held kan Poul jo godt blive siddende foran sin bærbare computer, selv om min Skat og jeg går i seng.

… blev til to meget forskellige retter, for Poul fik en genudsendelse fra i går og i forgårs og min Skat og jeg fik …

… en pomfrit, fiskepinde samt nogle skriver rugbrød.

Selv kvarters fugle nyder synet af den nedgående sols allersidste glødende stråler …

… lille Nikon og jeg fotograferede det overfor viste billede via altanens åbne vinduer klokken lige præcist 20:18, der blev zoomet cirka 50% af det mulige og bagefter blev billedet klippet til cirka kvart størrelse.

Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:18 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:17 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… årets 114., forårets 55. og april måneds 24. af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 20:17 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens åbne vinduer.

Gadesygeplejersken kom som aftalt ved 9:30 tiden og de næste to timers tid brugte hun, Poul og jeg på at afdække Pouls behov for hjælp både lige her og nu samt på sigt samt få dem skrevet ned.

Gadesygeplejersken har lovet os, at hun vil gå til Pouls sagsbehandler hos Herlev Kommune med den liste, vi har skrevet, og for at aftale et møde med hende samt at hun vil tage kontakt med både det boligselskab, Poul bor i, samt de to boligselskaber, han står på ventelist hos, for at se om der ikke kan gøres et eller andet med henblik på at skaffe han en anden samt bedre bolig end hans nuværende.

Poul har nemlig nu boet i en ussel utæt skotøjsæske ( læs: en utæt lejlighed på 29 kvadratmeter uden bad og køkken ) i næsten tretten år, på det tidspunkt han flyttede ind i den, fik han lovning på, at han kun skulle bo det midlertidigt altså indtil en bedre egnet bolig blev ledig, så det er vist ved at være på tide, at han få en anden samt bedre bolig nu.

I dag bliver endnu en af den slags dage, hvor andre har sat dagsorden, for klokken 9:30 kommer den gadesygeplejerske, der har lovet af tale Pouls sag overfor Herlev Kommune, så vi kan få en forhåbentligt fornuftig snak samt få afdækket hans behov for hjælp både lige nu og her samt på sigt, så jeg kan ikke rigtigt tillade mig at forlade vores lejlighed eller gå i gang med noget praktiks i den, før hun har været her.

… årets 114., forårets 55. og april måneds 24. af slagsen over Astersvej …

… forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Så er vi sørme allerede nået til fredag den 24. april 2015 og dermed er det lige før, de første fire måneder af det indeværende år samt de to første måneder af det indeværende forår er ved at være brugt helt op.

I dag er der kun seks dages tid til, det er Valborgsaften, der er en uges tid til, det er den 1. maj, og der er kun to måneders tid til, det er Sankt Hans dag. Det sidste, synes jeg, er vildt skræmmende at tænke på, for så er der også kun to måneders tid til, vi igen begynder at gå mod de mørke samt kolde årstider og endnu har vi jo kun mærket lidt til foråret samt især de dejlige varme udendørstemperaturer i år, men endnu har jeg ikke helt opgivet at håbe på, de nok skal kommer.

I dag er der for øvrigt også kun otte måneders tid til, det atter er juleaften, så det er vel så også snart ved at være på tide, at man så småt begynder at kommer i gang med nogle af de mere tidskrævende af årets juleforberedelser. Noget jeg for øvrigt selv har været i gang længe før, de fleste andre så småt begyndte at gå i gang med forberedelserne til julen 2014.

Hvis jeg i stedet for at se frem i tiden skal se tilbage i den, så er det dag syv et halvt års tid siden, jeg sidst har prøvet at være på arbejdet.

Jeg kan altså simpelthen bare ikke fatte, at der allerede er nået at gå syv hele år samt seks lige så hele måneder siden jeg sidst har været på arbejdet, og selv om jeg er begyndte at få det bedre og jeg især er begyndt at få det bedre, efter jeg blev 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det kun er ham og så min egen meget lille for længst helt brugte opsparing, der har forsørget mig i hele min periode som 100% fuldtids hjemmegående, så føler jeg mig desværre stadigvæk endnu ikke helt på toppen.

Derfor glæder jeg mig over, at min Skat har givet mig muligheden for at gå hjemme samt at jeg stadigvæk har hans 100% fulde opbakning, og både min coach samt min psykolog har flere gange sagt til mig, at jeg skal forsætte med at være hjemmegående lige så længe jeg selv har lyst til at være det samt min Skat og jeg kan få vores økonomi til at hænge bare nogenlunde fornuftigt sammen med kun hans indtægt.

Jeg vil nu heller ikke ligefrem påstå, at jeg ligefrem savner det at have et job og jeg savner i hvert fald slet ikke at have et job, der bare tilnærmelsesvis ligner mit sidste job, som på grund af blandt andet et meget dårlig både fysik og psykisk arbejdsmiljø samt en inkompetent afdelingsleder kørte mig helt ned.

Jeg indrømmer hellere end gerne, at minderne fra mit sidste job altså ikke ligefrem er med til at give mig lyst til at få et nyt job. For jeg er simpelthen bange for, at historien skal gentage sig, især fordi jeg desværre nok stadigvæk er alt for arbejdsom samt pligtopfyldende.