Dagsarkiv: søndag, 26. april 2015, 20:20

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens syvende begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:05 …

2015/04/26/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2015/04/26/0101.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet grøn peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 7,3 grader, falder regnen stille og roligt, blæser vinden med fem meter i sekundet, sidder Poul foran sin bærebar computer, løber min Skat sin helt normale søndagstur, der er på femten kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg bare ikke hverken fysisk eller psykisk havde det i mig, der skulle til at klare dagens løbetur.

Dertil kommer, at min svage højre ankel samt ømme højre hæl desværre igen har givet lidt lyd fra sig de sidste fem ugers tid og jeg håber, at hvis jeg endnu en gang holder en højst ufrivillig løbepause, at de så holder op med at brokke sig, så jeg igen kan komme ud at løbe, for jeg savner virkeligt at komme ud at løbe.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen.

… årets 116., forårets 57. og april måneds 26. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.

Lidt mere ajour – Del 2


Hverdagen.

Så har jeg lige fået postet indlæget "Det var år 2015s trettende uge …", hvilket vil sige, at jeg endelige langt om længe har nået at skrive samtlige af de 80 indlæg, jeg har haft lyst til at skrive fra indeværende år trettende uge.

Hvis der stik imod alle former for forventninger fra min side af er bare en eneste, der af en eller anden helt uforklarlig grund godt kan tænke sig at læse bare et enkelt af de 80 indlæg fra uge 13 år 2015, så brug dette link til at komme til oversigten over samtlige af den omtalte uges indlæg.