… er ikke et danske postnummer, men det er derimod antallet af indlæg, jeg i løbet af de sidste lidt under ni år og to måneders tid har nået at skrive på min blog.

Imens jeg nød min morgenmad samt min morgenthe, prøvede jeg sådant bare for sjovt skyld at trykke på knappen Statistik og dermed opdagede jeg, at jeg på nuværende tidspunkt af min blogs liv har nået at skrive ikke mindre end 16.999 indlæg på den, hvilket vil sige, at dette indlæg er nummer 17.000.

🙂

Jeg kan lige så tydeligt huske, at da jeg skrev indlæg nummer 17, spurgte jeg mig selv om, det ikke var ret så dumt af mig, at jeg var begynde at skrive på en blog, når jeg i forvejen ikke lige frem følte, at jeg havde tid til at gøre bare nogle ganske få af alle de mange meget forskellige ting, jeg havde lyst til at foretage mig og det samme spørgsmål stillede jeg mig selv, da jeg skrev indlæg nummer 170.

Jeg kan ikke huske, om jeg over hovedet taget nåede at opdage, at det var indlæg nummer 1.700, jeg var i gang med at skrive, da jeg skrev det, for det er nok blevet skrevet cirka en halv måneds tid efter min blog fyldte tre år, men jeg kan lige så tydeligt huske, at jeg syntes, det var helt vildt, at jeg havde nået at skrive 1.650 indlæg, da min blog fyldte tre år, og jeg var ikke mindre forbavset over at opdage, at jeg havde nået at skrive 3.284 indlæg, da den fyldte fire år.

Hvor mange flere indlæg jeg i fremtiden kommer til at skrive på min blog, aner jeg til al held slet ikke noget om på nuværende tidspunkt, men til gengæld ved jeg, at jeg ikke lige frem har planer om at holde op med at blogge og jeg ved også, at jeg har en meget lang liste med lidt over 1.250 indlæg, hvoraf cirka de 250 kom på i løbet af de sidste to og en halv måned af sidste år, hvor min blog jo først var helt lukket i en uges tid samt bagefter kørte meget ustabilt, jeg stadigvæk enten "mangler" at skrive om nogle af alle de mange dejlige ture, min Skat og jeg har været på i løbet af de sidste lidt over ni år og tre måneders tid eller jeg gerne vil skrive ud fra nogle af de mange tanker, der kværner rundt i mit hoved.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bedas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Bedas dag og dagen er officiel mindedag for en engelsk missionærmunk samt præst, der blev født i år cirka 672 samt døde som 53 årig den 25. maj år 735. Han var kendt for sit afholdende liv og sin store lærdom samt som forfatter og salmedigter.

Næsten alt, hvad man ved om Sankt Beda, stammer fra et afsnit han selv skrev i sin kirkehistorie, hvori han blandt andet fortæller, at han gik eller retter blev anbragt i et kloster som syv årig, at han blev diakon som 19 årig samt at han blev præst som 30 årig.

Sankt Beda nedskrev meget om religionen i England før den kristne tid og så var det ham, der først kom med tanken om en tidsregning med Kristi fødsel som år 0.

Udtrykket at gyde olie på oprørte vande stammer fra en af hans bøger, hvori han beskriver, hvordan han havde rådet en ung præst til at gyde olie på vandene, hvis der var storm.

Oprindeligt fejrede man Sankt Beda på dagen efter hans død altså den 26. mej, men senere blev det flyttet til den 27. maj og i 1969 blev det så flyttet til den 25. mej, der jo også bruges til at fejre Sankt Urban, så derfor har jeg valgt at skrive om ham på den oprindelige dato.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke andre former for varsler i forbindelse med Sankt Bedas dag uanset hvilket af de tre nævnte datoer, den bliver markeret på.

… årets 146. samt både forårets og maj måneds sjettesidste af slagsen over Astersvej …

… forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

… årets 145. samt både forårets og maj måneds syvendesidste af slagsen over Køgevej …

… forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele natten.

… kogte ris ( de ligger i bunden ), kylling i karry ala Peter med fint snittet løg og en fintsnittet rød peberfrugt, der er pyntet med en håndfuld rosiner, samt nogle skriver rugbrød.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Anden pinsedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Mange benytter pinsen til at komme på året allerførste skovtur og det gjorde man også i de så kaldte gode gamle dage, hvor der var trængsel på alle de udadgående sporvogne. Faktisk var pinsen en af årets allermest travleste tidspunkter af året for sporvognspersonalet.

Mange havde madkurve med og man lejrede sig på plæner eller ved borde. Til udflugten skulle man have det pæne tøj på, der gerne skulle været helt nyt, hvis midlerne ellers var til det.

Denne tradition med at drage på udflugt i det grønne mødte dog stor missionsk modstand, da udflugterne langt fra var lige velset af alle.

Fra Valby tordnede den indremissionske pastor Ussing imod festlighederne, fordi han mente, det var en alt for løssluppen samt upassende måde at te sig på i en højtid og hans udfald resulterede blandt andet i både revy- samt skillingsviser.

Københavnerne tog i Dyrehaven og i resten af landet gjorde man naturligvis brug af de lokale skove eller parker. Mange benyttede lejligheden til at plukke bøgegrene, som de tog med hjem. Dette er en skik, der kan minde en hel del om det gamle bondesamfundets "sommer-i-byen" traditioner, hvor man tog "majgrønt" i form af nyudsprugne bøgegrene med hjem i fællesskab samt i procession.

Selvom byfolkenes bøgegrene dog var en mere individuel foreteelse, var en hel del af tanken bag dem den samme nemlig at tage sommeren med hjem samt at vise den frem.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så er det ikke godt, hvis pinsen byder på vestenvind, da den bringer stærk regn, som vil vare ved i syv uger samtidigt med det helt generelt tegner dårligt for årets vækstsæson.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så må det helst slet ikke regne i løbet af pinsen, for pinseregn bliver efterfulgt af tørke, der som reglen vil vare til Sankt Hans.

End videre så er også godt at tjekke løvspringet på både ask og eg, for springer eg før ask, går sommeren i vask, men springer ask før eg, bliver sommer bleg ( læs: solrig ).

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Urbans dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Urbans dag og dagen er officiel mindedag for Urban, der fra år 222 og frem til han led martyrdøden i år 230 var pave i Rom, imens byen stadigvæk var hedensk.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund er Sankt Urbans dag den så absolute allersidste frisk for at få vårsæden i jorden, men det skal altså allerhelst være sket inden i dag, da den som sår havre på Urbans tid, får store bælge med intet i.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis man har nået at så vintersæden, så kan man i dag så småt begynde at spå om kornhøstens størrelse ligesom Sankt Urbans dag er en rigtigt god dag at plante samt så havevækster.

For øvrigt så hvis det blæser på Sankt Urbans dag varsler det megen storm resten af året.

… årets 145. samt både forårets og maj måneds syvendesidste af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.

… og så var år 2015s 21. weekend og de to første dage af årets tre dage lange pinseweekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og dermed er der desværre kun en dag tilbage af pinsen, til gengæld kan vi jo så glæde os over, at der forhåbentlig kun er fire hele arbejdsdage tilbage, før min Skat og jeg kan tage hul på den næste weekend.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 4:44 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.