Dagsarkiv: mandag, 1. juni 2015, 6:00

I dag starter sommeren …


Hverdagen.

… i hvert fald ifølge kalenderen, for her til morgen virker det som om, vejrguderne har besluttet, at de ikke vil berige os med en smuk solrig sommerdag, men derimod med en kedelig regnvåd af slagsen, for lige nu, hvor udendørstemperaturen er plus 10,1 grader og vinden blæser med syv meter i sekundet, vælter regnen ned over mit områder af Roskilde.

Min Skat og jeg er for længst gået i gang med at glæde os til vores 17 dage lange forsommerferie og det vil være helt vildt skønt, hvis vi kan få overbevist vejrguderne om, at det gode sommervejr, der hvor Solen bager fra en høj klar blå stort set skyfri himmel og dagstemperaturen er på den rigtigt side altså den varme side af de tyve plusgrader, skal ankomme til vores breddegrader sådant, at vi har glæde af det i hele vores forsommerferie, så vi rigtigt kan komme til at nyde det fuldt ud.

Nedtællingen er næsten begyndt …


Hverdagen.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så på torsdag, når han kommer hjem fra arbejdet, tager vi hul på vores to uger og tre dage altså i alt 17 dage lange forsommerferie, hvilket vil sige, at vi holder forsommerferie fra og med på fredag den 5. juni 2015 samt til og med søndag den 21. juni 2015.

Ugens allerførste solopgang …


Hverdagen.

… årets 152. samt både sommerens og juni måneds allerførste af slagsen over Astersvej druknede, da vejrguderne i går sidste på eftermiddagen valgte at åbne for himlens meget store sluser og de endnu ikke har fundet ud af at lukke for dem.

Smut …


Hverdagen.

… og så var år 2015s 22. weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.