Ved 6:30 tiden kørte min elskede Skat vores lille bil fra dens garage hen til en parkeringsplads foran vores opgang, hvorefter vi i fællesskab gik i gang med at bære alt det pakkede ned ad trappen samt proppe det ind i vores lille bil.

Derefter gik vi lige en sidste lille runde i vores lejlighed for at tjekke om vi nu også havde husket at slukke for alt det elektriske samt lukke alle vinduerne og jeg fik lige tjekket om årets plantepusser ud på altanen samt alle vores potteplanter inde i lejligheden og ude i opgangen ser ud at at kunne klare sig i hvert fald lige indtil deres plantesitter altså vores under-underbo kigger til dem en gang allersidst på eftermiddagen eller først på aften.

Vi har også lige tjekket samt dermed fundet ud af, at vi har husket at tage alt det, vi nåede at pakke i løbet af i går og her til morgen, med os samt at vi har fået det alt sammen anbragt i vores lille bil, der i den grad gruer for, hvor langt den skal køre med den oppakning, der kan nok heller ikke være ret meget mere hverken i dens bagagerum …

… eller på dens bagsæde samt imellem bagsædet og forsæderne set fra både min Skats side …

… og fra min side …

… af. Rapsine altså bilens allerførste and samt indtil videre også eneste and sidder i sin bagvendte autostol altså lomme på bagsiden af passagesædet …

… på gulvet ved siden af mine fødder står min rygsæk, en grøn papirpose med blandt andet lidt garn, en hæklenål, Rapmus samt det lige om lidt igangværende hæklede projekt …

… Sludrechatollet altså vores navigator og lille utålmodige Piv har allerede indtaget deres faste pladser over samt ovenpå bilens instrumentbræt …

… da den ene sidder fast på forruden og den anden gerne vil kunne se ud af den.

… min Skat og jeg er nået så langt med de allersidste forberedelser samt pakningen af alt det, vi får og kan tænkes at få brug for i løbet af de næste otte døgns tid, hvor et lejede sommerhus i Ramshule i Farsø i Midtjylland skal være vores faste base, at vi kan begynde at pakke vores lille bil.

På vores seng ligger samt står to sammenklappet sorte plastik klapkasser, der i løbet af ferien skal bruges som vasketøjskurve, en sort plastik klapkasser med tøj til min Skat, en sort plastik klapkasse med tøj til mig, en sort plastik klapkasse med viskestykker, karklude og vores bærbare computer, en sort plastik klapkasse med håndklæder, den lille elkedel og den klare plastik boks, hvori vi har bestik, knive, saks med mere, en gul plastik klodskasse med oplader til både vores kamaraers batterier, vores mobiltelefoner og vores tandbørster, en bog til os begge to, fem dobbelte CD´er, et par DVD'er, et lille puslepil, min Skats pulsur, rensekit til vores kamaraer samt vores vækkeur, en gul plastik klodskasse med rengørings- og toiletartikler, en lille sorte plastik klapkasse med gul kant og to hanke med madvarer, der ikke har behov for at blive holdt kolde, krydderier, frostposer, køkkenrulle og stanniol med madpakkefolie på den ene side, en hvid plastik opvaskebakke, et hvidt plastik vandfad med toiletpapir, et grøn plastiknet med lunt overtøj og travesko, der mere eller mindre vil bo fast i bilen, imens vi er på forsommerferie, så vi har mulighed for at få varmere tøj samt bedre egnet fortøj på, en hvid plastikpose med min Skats og mine løbesko, mine sandaler samt min Skat og mine indesko, en grøn stiv plastikpose med en blok, en blyant, en fiberpen, nogle papirclips, nogle sikkerhedsnåle og et lille viskelæder, diverse brochure, to forskellige hæklenåle, en nål og en saks og lidt garn, min Skat rygsæk, min rygsæk, vores rullemadras, vores lagn, vores hovedpuder og vores dyner samt min Skats kamerastativ …

… på det lange køkkenbord står en sort plastik klapkasse med vores køkkengrej …

… på køkkengulvet står den pakkede køletaske og bøtten med min Skats cornflakes …

… de allermest plejekrævende af vores små potteplanter er allerede blevet samlet på køkkenbordet på højre side af køkkenvasken …

… så det er så nemt som over hovedet taget muligt for vores under-underbo, der skal agere plantesitter for dem, imens vi er på forsommerferie, ved siden af dem …

… står vandkanden og bagved den ligger nogle karklude, der kan bruges, hvis en eller flere af potteplanterne får for meget vand, så det løber over deres underskåls kant. Så rent faktisk er vi allerede nået så langt, at lige så snart vi har pakke køletasken, så kan vi gå i gang med at pakke vores lille bil, hvorefter vi kan sætte kursen mod det jyske.

Så derfor er min Skat lige gået hen til vores garage for at hente vore lille bil, så vi kan komme til at pakke den, derefter går vi lige en runde i lejligheden samt på altanen for at se, om vi har glemt noget og derefter kan vi kører hjemmefra.

Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fundere som min dagbog, fotoalbum samt huskeblog, og det fremmede jo ikke lige muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Jeg har sat mig for, at jeg skal væres lidt mere ajour med i hvert fald de helt små hverdagsindlæg på min egen blog, men den slags indlæg er der sørme også rigtigt mange af, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder et år i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014. Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet … Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den køre bare rundt med ham, ganske som den har lyst til …

… så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham. For det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille and i en meget stor verden.