Dagsarkiv: tirsdag, 23. juni 2015, 21:00

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens anden begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:53 …

2015/06/23/0801.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Vores Sankt Hans aften


Hverdagen, Skildpadder.

Sankt Hans aften 2011 sad min Skat og jeg hundefrysende på en træbæk på stranden i Egense, imens vi nød den nedgående sol over Limfjorden.

Sankt Hans aften 2012 sad min Skat foran sin computer, da han var ved at fremkalde nogle flere af alle de mange billeder, han havde fotograferet i løbet af vores forsommerferie, der jo gik til Djursland nærmere bestemt området omkring Ebeltoft, imens jeg vandede alle vores efterhånden ikke helt små plantepusser ude på altanen samtidigt med jeg oplevede, nyd samt fotograferede den nedgående sol.

Sankt Hans aften forrige år vandede min Skat alle vores efterhånden ikke helt små plantepusser både ude på altanen og i opgangen samt alle vores potteplanter i lejligheden, imens jeg nippede visne blade og blomster af dem samtidigt med jeg oplevede, nyd samt fotograferede den nedgående sol.

Sankt Hans aften sidste år sad min Skat i sofaen foran fjernsynet, hvor han havde selskab af vores fartglade regnskovsskildpadde, da de så årets ottende Formel 1 løb og jeg prøvede på at genoplive min blog, der jo i den grad var blevet forsømt i de foregående ni døgns tid.

Sankt Hans aften i år altså lige nu, sidder min Skat foran sin computer, da han er ved at fremkalde nogle flere af alle de mange billeder, han fotograferet i løbet af vores forsommerferie, der jo gik til Midtjylland nærmere bestemt Farsø samt omegn og jeg prøver på at genoplive min blog, der jo i den grad er blevet forsømt i de sidste sytten døgns tid.

Da min Skat og jeg ikke har behov for at samle krydre- samt lægeurter, der jo skal være allermest smagsfulde og virksomme, hvis de plukkes Sankt Hans aften samt nat, eller medvirke til et højst unødvendige CO2 udslip ved at brænde et bål og dermed også brænde levede dyr og fugle ihjel, så har vi valgt at nøjes med at nyde midsommerens solnedgang fra lige præcist det sted, hvor vi befinder os Sankt Hans aften og det gør vi så også i år.

God Sankt Hans aften


Hverdagen.

Med et billede af et par rigtigt glad hekse …

2015/06/23/0501.jpg

… der bor hos os, og de ved udemærket godt, at de ikke vil blive brændt af i aften, vil jeg lige ønske alle mine læsere en rigtigt god Sankt Hans aften.

Jeg indrømmer heller end gerne, at jeg ikke vil gøre noget som helst for at fejre denne aften på traditionelt dansk måde, da jeg finder det mere end grufuldt, at man kan finde på at brænde levende dyr samt fugle.

Jep … jeg hentyder til alle de mange små dyr samt fugle, der har søgt ly og læ samt bygget bo i bålene, og som dermed vil blive brændt til døde i aften. Jeg vil også gerne indrømme, at selv om det snart er ved at være mange år siden, man har brændt levende hekse på bålet på disse breddegrader, så er det også noget, jeg tager meget kraftig afstand til.

Så alt i alt er den del af Sankt Hans aften en mere end dum stik, vi efter min mening bør se at få afskaffet så hurtigt som over hovedet taget muligt og det kan altså kun gå alt for langsomt.

End videre kunne jeg godt tænke mig at få at vide, hvordan alle de såkaldte miljøbeviste personer kan og især vil legaliser det enorme unødvendige CO2 udslip, de kommer til at fortage i aften, når de brænder alle deres bål af, men det ønsker de jo nok ikke at udtale sig om.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 16,3 grader, blæser vinden med syv meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, håber alle årets plantepusser på, at Solen vil trænge igennem det nedbørstunge mørkegrå skydække, sidder min Skat foran sin computer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt et kvart stykke Ritter Sport med marcipan …

2015/06/23/0401.jpg

… samtidigt med at jeg ærgrer mig over, at jeg på grund af en seks uger lang højst ufrivillig løbepause på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl kun var i stand til først at løbe 1.600 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 900 meter uden selskab, men det er vel altid lidt bedre at løbe 2.500 meter end slet ikke at komme ud at løbe ?

Sankt Hans aften


Hverdagen.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Hans aften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, der skulle være blevet født den 24. juni, den 24. juni kaldes derfor Sankt Hans dag og da man ifølge den nordisk tradition afholder højtiderne aftenen før, fejres Sankt Hans aften den 23. juni, ligesom juleaften holdes den 24. december, da det er dagen før juledag.

Man mener, at Sankt Hans aften lige præcist som juleaften er et levn fra forhistoriske nordeuropæiske hedenske skikke, hvor både årets korteste dag altså vintersolhverv og årets længste dag altså sommersolhverv blev fejret. Man mener ligeledes, at de kristne missionærer og præster efterhånden fik nyfortolket de gamle hedenske skikke så meget, at de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. Man kunne blandt andet høre Sankt Eligius i det syvende århundrede advare de nykristnede indbyggere i Flandern mod at vedblive med at dyrke hedenske ritualer: "Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange !".

Set ud fra historien er der intet belæg for, at Johannes Døberen skulle være blevet født den 24. juni, da man stort set ikke ved noget om hans tidlige liv. Lukasevangeliet beretter godt nok om Johannes undfangelse cirka seks måneder før Jesus undfangelse og derfor er det mest sandsynligt, at kirken igennem tiden bare opfandt denne fødselsdato, som kunne overlappe den hedenske fest ved sommersolhverv lige som julen overlapper den hedenske fest ved vintersolhverv.

Man mener, at Sankt Hans har været den vigtigste af midsommerens fester i Norden, hvor den blev fejret med både dans, drikkeri og spil.

Tidligere troede man, at midsommernatten altså Sankt Hans nat var fyldt med magiske naturkræfter, der kunne være både gode og onde. Det var blandt andet derfor, at man antændte brændende halmknipper, som man cirklede rundt i luften. En gammel forhistorisk tradition var de såkaldte nødblus, der kunne holde onde ånder væk. Det er således sandsynligt, at båltraditionen stammer fra denne opfattelse af, at onde ånder, der var aktive på denne dag samt nat, kunne holdes effektivt borte med bål.

Den gang troede man også, at alle kilder og urter på denne tid af året var særligt hellige, det var derfor tradition helt op til nyere tid at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på Sankt Hans aften samt nat.

Til Sankt Hans aften samt dag var mange hellige kilders magiske helbredelses kraft stærkest og folk valfartede derfor dertil i kildetiden, der startede ved Sankt Hans og sluttede på Frue dag, der også bliver kaldt for Marias besøgelsesdag, som falder den 2. juli. Der var også i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid af året og der blev blandt andet på Lolland samt på Falster flettet blomsterkranse, der efterfølgende skulle hænges op i de hellige træ.

Selv den dag i dag er der folk, der mener, at naturen besidder en særlig magisk kraft på denne tid af året.

Nu til dags er der traditionelt placeret en figur, der skal ligne en heks, på bålet, da heksene ifølge over leveringen flyver til Bloksbjerg i Harzen i løbet af Sankt Hans aften samt nat, men både bål og heks er en nyere tradition, som stammer fra tyske håndværkere, der i 1860-erne besøgte Kalundborg.

Der har ganske vist fundet hekseafbrændinger sted i den dansk historie, men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfests ritualer, selvom bønderne, der afbrændte bål på denne aften, ganske givet har troet på hekse. Formålet med bålet var bare tidligere at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.

Et typisk offentligt eller privat Sankt Hans aftens arrangement i dag omfatter en tale, hvorefter bålet antændes og imens flammerne slikker op imod sommeraftenen synger alle Midsommervisen. Fyrværkeri ved midnatstid kan også godt indgå i programmet. Talen vil ofte blive fremført af en person, der er kendt om ikke andet så i lokalområdet.

Midsommervisen, der er skrevet af Holger Drachmann og med musik af Peter Eramus Lange-Müller, stammer fra syngespillet "Der var Engang", men i dag er det lige så ofte den udgave, Shu-Bi-Dua indspillede samt udgav i 1980, hvor sangen er mere rytmisk og med en knap så højtidelig melodi, der bruges.

Selvfølgelig er der mange vejrvarsler knyttet til Sankt Hans aften samt dag. For eksempel regner det Sankt Hans aften, da skal det regne i seks uger derefter og jo mere det regner på Sankt Hans aften, des mindre vokser hasselnødderne.

Sankt Hans aften samt dag fejres i mange nordeuropæiske lande, men også i lande som England, Frankrig, Irland og Rusland dyrkes traditionen. Dagen fejres dog stadigvæk mest i de baltiske og nordiske lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser for en smuk aftenoplevelse.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… årets 174. samt både sommerens og juni måneds 23. af slagsen over Astersvej …

2015/06/23/0301.jpg

… forsvandt bag det triste mørkegrå nedbørstungt skydække, der lige nu er ved at lægge sig over Roskilde og det formår næppe at holde sig tæt hele dagen.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 4:45 …

2015/06/23/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 4:44 …

2015/06/23/0101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.