… årets 198., sommerens 47. og juli måneds syttende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der i løbet af eftermiddagen samt aften har budt på flere små og store prøveudslip.

Årets 29. fredag samt dermed den syvende dag i vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse små praktiske opgaver, blandt andet nåede vi at rydde lidt op ude på altanen.

Det er min Skat, der har nået mest i dag, for jeg har været både svimmel samt træt hele dagen og jeg har også sovet en god lang lur både i formiddags og i eftermiddags.

Derudover har min Skat blandt andet nå at være til sin helt normale fredagstræning samt komme lidt videre med de to igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 10 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande alle årets plantepusser på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgaven samt nippe visne blade og blomster af dem, skrive diverse små manglende blogindlæg, snitte frugtsalat samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at tale i mobiltelefon med Poul samt dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… frugtsalat ala Tine, kogte kartofler, stegt bacon, strimler af svinekoteletter, der er svøbt i bacon, samt nogle skriver rugbrød.

… kører Thor igen med meget høj hastighed hen over himlen over vores område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner … eller skrevet på en hel anden måde … lige nu lyner og tordner det med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller er langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det giver, samtidigt med ingen af dem næppe er misundelig over den enorme mænge vand, det desværre også giver.

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, makrel i tomat samt friskklippet purløg.

Jeg gik ud på altanen for at vande alle årets efterhånden alt andet end små plantepusser og min Skat kom ud for at se den kønne blomst, da er dagens overraskelse, og inden vi fik set os om, så havde vi både nået at høste skovjordbær og skolesagurker, klippe kartoffelplanten ned til cirka halv højde, nippe visne blad og blomster af diverse af årets plantepusser samt sige: "farvel" til seks plantepusser, der enten var gået ud eller aldrig var brugt igennem jordens overfalde, så nu har vi igen to poser med plantedele samt rodberiget jord …

… der skal fragte over til vores underunderboers kolonihave, så det kan komme i deres kompostbunke.

Så har min Skat og jeg lige plukket årets tolvte, trettende og fjortende skoleagurk …

… og de vejer henholdsvis 73, 111 samt 119 gram.

… var så lille, at min Skat og jeg nåede at spise dem …

… før de blev vejet, men de har næppe vejet ret mange gram.

I dag har vores melonplante, der efterhånden er blevet ret stor ladet sin ottende …

… samt niende blomst …

… folde sig helt ud. Da den slags desværre kun holder i nogle ganske få timer, sørgede lille Nikon og jeg for at fotografere dem, imens de stadigvæk var helt frisk.