Dagsarkiv: mandag, 24. august 2015, 23:15

Hjemme igen


Hverdagen.

Klokken lige præcist 22:49 trådte min trætte Skat

2015/08/24/1201.jpg

… ind ad vores hoveddør og lige om lidt, så går vi begge to i seng for at sove mindst fem kvarter per time, så vi kan være bare nogenlunde friske og veludhvilede i morgen tidligt, når vi igen skal tage hul på en hel ny dag med alt, hvad sådant en af slagens nu en gang har at byde på.

Jeg venter stadigvæk …


Hverdagen.

… på, at min Skat skal komme hjem efter hans deltagelse i aftens udgave af DHL Stafetten og jeg har lige set på min blog, at han i 2012 var hjemme ved 22:55 tiden, så jeg håber, at han kommer hjem på nogenlunde det samme tidspunkt i aften. For jeg er simpelthen ved at være så træt nu, at jeg har langt mere end almindeligt svært ved at holde mig vågen også selv om jeg har lovet ham at gøre det.

Så måske når jeg at skrive et par tre fire mere af de mange manglede indlæg fra i dag samt sidste uge, før min Skat kommer hjem, hvis det altså ikke bare ender med, at det bliver fuldstændigt uforståeligt, det jeg skriver.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 34. mandag samt dermed den sekstende hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat deltager i årets udgave af DHl Staffen i Fælledparken og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, imens jeg venter på, han skal komme hjem, så vi begge to kan komme i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag valgte min Skat at afspadsere tre timer, så han dermed kunne nøjes med at være på arbejdet i fem timer og bagefter kørte han samme med de af sine kollegaer, der lige som han lige nu deltager i DHL Staffen, til Fælledparken.

For mit vedkommen har det været en alt andet end hel almindelig gennemsnits mandag, jeg har godt nok nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 59 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, vande alle årets plantepusser på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem, skrive diverse små manglende blogindlæg samt aflive dagens samlet opvask, men der ud over har jeg kun nået at vise Evi lidt meget lidt af alt det, Roskilde har at byde på.

Før jeg nød aftenens menu, nåede jeg at tale i mobiltelefon med Poul og nu vil jeg forsætte med at blogge til min Skat kommer hjem.

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen.

… årets 236., sommerens 85., august måneds 24. og både august måned samt sommerens ottende sidste af slagsen over Køgevej …

2015/08/24/1101.jpg

… forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele natten.

Tit tit


Hverdagen.

Så er den tredje af årets fem solsikkers hoved så småt begyndt at åbne sig …

2015/08/24/0901.jpg

… så nu er min Skat og jeg spændte på, hvilket udtryk den få.

En rigtigt dejlig dag


Hverdagen, Oplevelser.

Evi og jeg har længe meget længe som i flere år talt om, at vi gerne vil ses ikke bare sådant et lille hurtigt kig som det, vi fik den dag, hvor vi mødtes hos Poul og vi så fik cirka en halv times tid sammen, men sådant rigtigt så vi har tid til at snakke.

Så derfor mødtes vi i dag på Roskilde Stations perron 1 ved lidt over 10:00 tiden, hvorfra vi så gik en dejlig lang samt rigtigt hyggelig tur i Roskilde. Jeg havde på forhånd lovet Evi, at jeg ville vise hende bare lidt af alt det Roskilde også er samt har at byde på, det vil sige, jeg ville ikke vise hende domkirken, festivalen samt vikingeskibene, men derimod nogle af de mange små grønne åndehuler, kilder samt bygninger og steder, der har en sjov historie.

Vi startede med at gå ad Algade langs med Hestetorvet og Gråbrødre Kirkegård videre igennem Røde Port samt forsatte ad Københavnsvej til vi nåede til Ro´s Torv altså Roskilde store shoppingcenter, der åbnede i oktober 2003, hvor vi gik en runde, før vi gik via Københavnsvej igennem Røde Port samt videre af Algade til nummer 64B, hvor der på højre side af opgangsdøren sidder en meget lille metalplade, hvor på der står: "Her boede Agens Henningsen fra 1899 til 1905 samme med sine to børn Ester og Poul Henningsen".

Derefter forsatte vi ad Algade til Biblioteksgangen, hvoraf vi forsatte til Bibliotkeshaven, da vi havde nydt den, gik vi langs med Biblioteket til Louisevej, hvor vi så Bogbyttetræet og ved vejens ende så vi på Lovisekilde, derfra gik vi ind i Folkeparken, hvor vi nød udsigten over Roskilde Fjor fra toppen af amfiteateret, før vi nød ænderne i de små søer i Klostermarken samt Bertel Margrethe Anlægget.

Derefter gik vi ad Klostervang til Frederiksborgvej, hvor vi hilse på Sankt Gertruds Kilde, før vi gik ind i Byparken, derfra gik vi over Roskildes gamle voldgrav til Provstevænget, hvor vi så resterne af Sankt Hans Kirke, før vi via Provstestræde samt Tuttesti nåede til Sankt Hans Kilde, derfra gik vi forbi Oddfellow Logens bygning, før vi forsatte ad Lille Maglekildestræde, hvor vi så kildehuset samt Rektorkilden, til Maglekildevej, hvor vi hilste på Neptun.

Derefter forsatte vi ad Manglekildevej og Sankt Klaresvej til Roskilde Miniby, som vi beundrede, før vi forsatte til Sankt Ibs Kilde og Kirke, derfra gik turen ad Strandengen til Vindeboder samt videre til havnen, hvorfra vi gik op ad tappen til Sankt Jørgensbjerg, hvor vi både så Sankt Jørgens Kirke, L. A. Rings hus samt gadekæret, før vi begav os i retning mod Roskildes centrum.

På vores gåtur ad Skomagergade så vi på de mange fliser, der fortælle om alt det, der var en gang og som de flest nok for længst har glemt alt om, og da vi nåede til Stændertorvet, fortalte jeg om Sankt Laurentius Kirkes tårn samt ruin, før vi forsatte ad Fodensbro forbi Roskilde Domkirke under Absalonbuen til Domkirkestræde samt forbi Sukkerhuset, der i dag rummer Roskilde Museum, til det lille nye hyggelige Sankt Hans Torv ved t-krydset imellem Rosenhavestræde og Sankt Ols Stræde, hvor vi holdt en lille pause, før vi gik ad Rosenhavestræde, tværs over Algade videre ad Snæversti og Frue Kirkestræde til Gammel Vor Frue Kirke samt Kirkegård, derfra forsatte vi ad Fruegade tværs over Jernbanegade til Køgevej, der blev krydset via gangbroen.

Dermed var vi nu kommet syd for banen og så var det jo meget nærliggende lige at gå en hurtig tur igennem Roskilde Ring Park samt fortælle om Det Virtuelle Museum Roskilde Ring, før vi handlede ind hos Aldi på Søndre Ringvej. Derfra gik vi via Musicon altså Rabalderstræde og Rabalderparken til Køgevej, hvorfra vi forsatte ad stamvejen hjem til mig, hvor vi fik frokost, før jeg fulgte Evi til bus linie 220s stoppested ved Gartnervangen, så hun kunne køre med den i stedet for at gå til Roskilde Station.

Lige præcist nu …


Hverdagen.

… kører Thor for anden gang her til morgen med meget høj hastighed hen over himlen over vores område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner … eller skrevet på en hel anden måde … lige nu lyner og tordner det igen med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller er langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det giver, samtidigt med ingen af dem næppe er misundelig over den enorme mænge vand, det desværre også giver.

Nu må Thor altså meget gerne godt snart set at få afreageret, for jeg har aftalt med Evi, at vi skal mødes på Roskilde station ved lidt over 10:00 tiden, da jeg har lovet hende, at jeg vil vise hende lidt af alt det "min" by har at byde på og her tænker jeg ikke på vikingeskibene, festivalen eller domkirken.

En atypisk mandag morgen


Hverdagen.

I går aftes, lige inden vi gik i seng, satte min Skat vores clockradio til at vække fem kvarters tid senere end normalt på en hverdag, da han i dag benytter sig af, de har flextid i det firma, han er ansat i, så bare han når at møde seneste klokken 9:00 og han går tidligt klokken 14:00 på ugens fem første dage, må han lægge resten af ugens mindst 37 arbejdstimer, som han har lyst til.

I dag kommer min Skat så til at afspadsere tre af alle de frygtelige mange timers overarbejde, der står på hans flexkonto, hvilket skyldes, at han har valgt at møde senere, da han sammen med nogle af sine kollegaer i aften deltager i årets udgave af DHl Staffen i Fælledparken og han derfor vil komme langt senere hjem samt i seng i aften end hvad vi normalt gør på en helt almindelig hverdag.

Lige før afgang


Hverdagen.

I aften skal min Skat sammen med nogle af sine kollegaer deltage i årets udgave af DHl Staffen i Fælledparken i København og derfor skal han have alt det altså både tøj, sko med mere, han skal bruge i aften, med sig når han lige om lidt kører hjemmefra, så derfor er vi lige nu ved at samle det hele på vores seng …

2015/08/24/0801.jpg

… så han forhåbentlig ikke komme til at glemme noget af det. Lige nu ser det desværre ud til, at de mange løbere ikke er særlig heldige med vejret, for der hænger godt nogle virkelige både meget mørke samt yderst regnfulde skyer over vores område af Roskilde, så jeg håber, at de altså skyerne nøjes med at være utætte her til morgen samt formiddage, så de mange løber i Fælledparken kan komme til at løbe i tørvejr samt på et nogenlunde tørt underlag i aften.