Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:34 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:33 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… årets 264. samt både efterårets og september måneds 21. af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 7:33 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:04 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:04 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Astersvej klokken lige præcist 7:04 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.

Egentlige er det lidt pudsigt samt ret så underligt så forskelligt man kan se på den samme ting, tag nu som et eksemplet en uge … når man sidder og skriver en aftale, der skal finde sted om en ugers tid, ind i sin kalender, så føles den uges tid som noget nær en evighed eller i hvert fald noget, der ligger langt ude i fremtiden. Hvis man derimod sidder og blader lidt tilbage i sin kalender og man dermed "falder" over en aftale, der fandt sted for en uges tid side, så var det jo stort set i går.

Lige præcist sådant har min Skat og jeg det med vores en uge lange skønne sensommerferie, for før vi tog hul på den, synes vi, at det var helt vildt dejligt, at vi nu kunne se frem til en uge altså i alt ti sammenhængende dage inklusiv både fredagen og weekenden i ugen før sensommerferiens start og vi have masser af forskellige drømme, håb samt planer for, hvad vi kunne og skulle bruge alle de mange skønne fridage til.

I dag en uge samt både en fredag og en weekends tid senere, kan vi så begge to blot konstatere, at de i alt ti sammenhængende fridage, vi noget så frygteligt havde glædet os til, desværre allerede er brugt helt op og at vi langt fra har nået bare tilnærmelsesvis en lille bitte brøkdel af alt det, vi havde drømt om, håbet på, planlagt samt regent med at vi kunne og skulle nå at opleve samt se i løbet af den del af indeværende års sensommerferie, hvor et lejet sommerhus i Trend i Farsø i Midtjylland var vores faste base.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Matthæus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Matthæus dag og dagen er officiel mindedag for Sankt Matthæus. Rent faktisk ved man ved ikke ret meget om ham ud over, at han oprindeligt var tolder og at han efter Jesus opfordring blev en af hans tolv disciple samt at han også er en af de fire evangelister.

Ifølge en legende led Sankt Matthæus martyrdøden i Etiopien og ifølge en anden legende døde han i Persien, men hvilken af dem, der er den rigtige, eller om han døde på en hel tredje måde, har jeg via mine kilder ikke kunnet finde ud af.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund skal vejret helst skal være fint på Sankt Matthæus dag, da det betyder, at frugthøsten det efterfølgende år vil blive speciel god.