Månedsarkiv: september 2015

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens anden månenedgang over Køgevej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens lysning over Køgevej klokken lige præcist 7:29 …

2015/09/29/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:28 …

2015/09/29/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:28 …

2015/09/29/0101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Mikkelsdag


Hverdagen.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Mikkelsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Mikkelsdag og dagen er officiel mindedag for Sankt Michael, der egentlig ikke er en helgen, men derimod er en af de tre bibelske ærkeengle, hvoraf de to andre er henholdsvis Gabriel og Rafael. Ifølge Johannes Åbenbaring nedkæmpede Michal djævlen, der var forklædt som en drage, ved at kaste den ned på jorden.

Ligeledes ifølge legenden så viste Michael sig over Hadrian søjlen i Rom, da der var ubrudt pest i byen og da pesten var overstået, blev der bygget en kirke, der blev kaldt for Engelsborg, til ære for Michael.

Sankt Michaels dag blev fejret som helligdag indtil 1770, men da alle disse legender ikke passede ind i reformations tidens lærdom og da navnet Sankt Michael lød alt for katolsk, så blev dagen omdøbt til Alle Engles Dag, hvilket dog aldrig rigtigt slog igennem, da befolkningen holdt fast i Mikkelsdag.

I middelalderen mente man, at ærkeenglen Michael på dommedag vil veje alle sjælene på sin vægt for at se, om det gode eller det onde er i overvægt. Er man så uheldig, at vægten går til den forkerte side, kan man dog håbe på, at Sankt Michael vil presse vægtstangen til den rigtige side og her kan ens gaver til kirken jo nok hjælpe en.

I det gamle danske bondesamfund sluttede sommeren officielt på Mikkelsdag og derfor kunne man fra Mikkelsdag igen tillade sig at tænde lys indendørs, hvilket man jo ikke havde gjort siden Vor Frue dag – Maria Bebudelses dag, da tranen bar lys til senge, men nu hvor den lyse del af dagen igen var blevet en hel del kortere, blev rokkerne hentet frem fra loftet, for nu skulle man i gang med det indendørs aftenarbejde.

Her skal vi jo så lige huske på, at i det gamle danske bondesamfund fremstillede man selv stort set alt på gårdene altså lige fra beklædning over madvarer til værktøj, da penge ikke var noget, man sådant havde imellem hænderne og slet ikke til indkøb af daglige fornødenheder. Dertil kommer, at butikker, der sælger forskellige færdig fremstillede varer, første for alvor begyndte af dukke op i byerne i løbet af 1700tallet, så hvis der var noget, bønderne ikke selv kunne fremstille, måtte de henvende sig til en af de lokale håndværkere og der bestille den eller de ting, det drejede sig om. Bønderne behøvede dog ikke at betale håndværkene med rede penge, men derimod kunne de som oftes yde naturalier for det udførte arbejde.

Som allerrede omtalte så fandt man rokkene frem omkring Mikkelsdag og de allerførste former for indendørsarbejde, man gik i gang med, var kartning af uld samt spinding af garn, for nu var det nemlig blevet tid til årets anden klipning af fårene og ifølge en god gammel sædvane skulle det allerhelste ske på Sankt Michaels dag, da Mikkelsdagsuld er bedst.

I middelalderen blev der i Norden på Mikkelsdag afholdt kirkefester, der havde karakter af takkefester for høsten, samt høstgilder i landsbyerne. Til disse høstgilder blev alle, der havde været med til at bringe årets kornhøst i hus, inviteret og de fattige fik mikkelskorn altså en portion korn. Årets allersidst bundne neg, der blev kaldt for høstkællingen, samt den pige, der havde bundet det, fik hæderspladsen ved bordet og når der efterfølgende blev spillet op til dans, måtte den omtalte pige mange steder træde den første vals sammen med det pyntede neg, hvilket sikkert har været en rest af et hedens frugtbarhedsritual.

På de større gårde på Lolland bagte man i det gamle danske bondesamfunds tid mikmoskager eller mikkelsmessekager, der var store runde brød, der kunne veje op til et par kilo. Disse brød blev bagt af hvede- eller sigtemel og der blev rørt masser af dejlige sager i dejen. Alle, der havde hjulpet til med at bringe årets høst i hus, fik en af disse mikmoskager.

Til Mikkelsdagsgilderne blev der på de større gårde på Lolland serveret mikkelsdagssuppe, der også blev kaldt for trillebollesuppe. Den suppe var en god kraftig oksekødsuppe med tre forskellige slags boller og trillebollerne var tilbedret med franskbrødsdej som grundsubstans.

Som allerede omtalte så ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, slutter sommeren på Mikkelsdag og derfor er der ikke noget underligt i, at samtlige af dagens varsle handler om den kommende vinters vejr.

Der kan jo godt være frost i luften i slutningen af september måned og ifølge et af vejrvarslerne, så i lige så lang tid det fryser før Mikkelsdag, i lige så lang tid vil det fryser efter Valborgs dag altså den 1. maj og ifølge et andet vejrvarsel, så er nætterne før Mikkelsdag klare, bliver vinteren streng, så tag dig i vare samt lige så dybt Solen skinner i vandet på Mikkelsdag, lige så tyk bliver isen i den kommende vinter.

Det skal allerhelst være så tæt på vindstille som over hovedet taget muligt på Mikkelsdag, for hvis en tot fåreuld, der bliver lagt på en trappesten kan blæse bort, så varsler det en streng vinter med mangel på fordre til dyrene samt menneskerne og hvis det tordner på Mikkelsdag, så får vi meget stærke efterårsstorme.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis man vil bevare sit gode helbred igennem hele vinteren, så skal man drikke et glas mjød på fastende hjerte om morgen Mikkelsdag.

For øvrigt så var Mikkelsdag tidligere skæringspunkt for finansåret samt termin for afdrag på gæld.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 39. mandag samt dermed den sjette hverdag efter vores ti dage lange sensommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale mandagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at ringe til vores varemester angående den manglede altanrude, telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge to maskinfulde altså 74 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, overholde dagens aftale med min tandlæge, handle ind hos Føtex ved stationen, gå igennem Roskilde Ring Park, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale med Elise fra Karl E, lade glarmestrene tage mål til den nye rude, vande årets resterende plantepusser på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem, skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter min Skat og min morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, dækkede jeg spisebordet samt talte i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Fuldmånen lyser


Hverdagen.

Lige nu er den helt fulde måne ganske langsomt ved at gå stige op over Astersvej …

2015/09/28/2201.jpg

lille Nikon og jeg fotograferede det overfor viste billede via soveværelsets åbne vindue klokken lige præcist 20:37, der blev zoomet cirka 50% af det mulige og bagefter blev billedet klippet til cirka kvart størrelse.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens allerførste måneopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Astersvej klokken lige præcist 20:36 …

2015/09/28/2101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens allerførste måneopgang over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Astersvej klokken lige præcist 20:35 …

2015/09/28/2001.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.