Dagsarkiv: mandag, 5. oktober 2015, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 40. mandag samt dermed den elvte hverdag efter vores ti dage lange sensommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale mandagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge to maskinfulde altså 82 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, sende en lille bitte fødselsdagshilsen til en blogveninde fra Post Butikken i Kvickly i Algade, handle ind hos Flensborg Bog & Ide på Stændertorvet, hvor jeg købte tre bøger, Tiger og Søstrene Grenes i Skomagergade, Netto, hvor jeg blandt andet købte to stykker nyt efterårs- og Halloween pynt, og Spar på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, hvor jeg kom til at foretage årets 65. ups, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale kortvarig med Wivi, da hun lige var forbi mig, efter hun havde været til behandling på Roskilde Sygehus Øjenafdeling, snitte seks peberfrugter, før de kom i fryseren, vande årets resterende plantepusser på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem, skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, dækkede jeg spisebordet samt talte i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

… blev en delvis genudsendelse fra i går

2015/10/05/0801.jpg

… kartoffel spiraller, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Snitte, snitte, snitte …


Hverdagen.

I denne uge, det vil sige fra og med i lørdags samt til og med på fredag, har Spar butikkerne samt dermed også den på Holbækvej tilbud på peberfrugter, så man får tre af slagsen for 10,00 kroner, derfor købte jeg to hold altså seks peberfrugter …

2015/10/05/0701.jpg

… der blev vasket og tørret, før jeg skar dem i små tern samt bagefter puttede dem ned i hver sin to-liter frostpose …

2015/10/05/0702.jpg

… derefter de blev puttet i fryseren, så de næste seks gange vi skal bruge fint snittet peberfrugt til en gryde-, pande- eller wokret, behøver vi ikke at huske at købe en peberfrugt og vi skal heller ikke i gang med at snitte den, for vi kan nøjes med at tage en af de seks poser med fint snittet peberfrugt, der lige er blevet lagt i fryseren.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2015/10/05/0601.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt en kryddersild, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Årets 65. ups !


Hverdagen.

Sjette og allersidste stop på formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Aldi på Søndre Ringvej, hvor jeg kom til at foretage årets 65. ups i form af …

2015/10/05/0501.jpg

… tre nøgler pink ( farve nummer 30 ) Neongran ( 100% polyacryl ) med en løbelængde på cirka 133 meter per 50 gram, der kostede 7,95 kroner per nøgle, og de skal bruges til en hjertelig hæklet julegave.

Det store gemmehæfte Julen 2015


Hverdagen.

Sjette stop på formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Spar på Holbækvej, hvor jeg fik øje på Det store gemmehæfte Julen 2015

2015/10/05/0401.jpg

… der udkom i dag, hvorefter jeg købte det.

Nu ved jeg udemærket godt, at der nok stort set ikke findes andre end lige præcist mig, der her lidt over to en halv månedes tid før juleaften kan finde på at købe sådant et hæfte, men nu har jeg holdt det fast hvert år lige siden det udkom allerførste gang i 1992 og det har jeg altså tænkt mig at forsætte med at gøre også selv om det meget langt fra er mig, der er med til at holde liv i ting som aviser, magasiner samt ugeblade.

For lige bort set fra jeg abonnerer på Anders And & Co. samt The World Of Cross Stitching og jeg køber Anders And Ekstra i løssalg, hver gang det udkommer, så holder samt læser jeg ingen som helst andre former for aviser, blade og magasiner ud over Gaffa, Lime, Skøn samt Ud og se, som jeg for øvrigt henter ganske gratist hos henholdsvis Fona, Netto, Matas og på stationen, hver gang de udkommer.

Det pudsige er, at jeg ikke køber dette specielle julemagasin for at få gode ideer til årets juleudsmykning eller på grund af de mange bage – og madopskrifter, men derimod køber jeg det på grund af dets mange spændende artikler om diverse julerelaterede ting som for eksempel hvorfra de forskellige elementer i den såkaldte traditionelle danske jul stammer samt om diverse julemarker og juleudstillinger.

Jeg har endnu ikke nået at læse årets udgave af Det store gemmehæfte Julen, men jeg har bladret i det og jeg kan allerede nu se, at jeg vil læse det meste af dets indhold.

Dagens sold


Hverdagen.

Femte stop på formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Netto på Holbækvej, hvor jeg kom til at købe to stykker nyt efterårs- og Halloween pynt i form af et gummi græskar samt et gummi spøgelse …

2015/10/05/0301.jpg

… der lyser, når de bliver klemte, de kostede en rund tier per styk.

Bogsold


Hverdagen.

Andet stop på formiddagens kombineret gå- og indkøbstur blev Flensborg Bog & Ide på Stændertorvet, hvor jeg købte de første tre bind i Cody McFadyens serie om FBI-agenten Smorky Barrett, det vil sige "Skyggen" …

2015/10/05/0201.jpg

… "Dødens ansigt" …

2015/10/05/0202.jpg

… samt "Satans sjæl" …

2015/10/05/0203.jpg

… der var sat ned fra 249,95 kroner per bog til 49,95 kroner per bog.