Årets 41. fredag samt dermed den femtende hverdag efter vores ti dage lange sensommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine 3.800 meter, hvorefter han løb otte kilometer og jeg løb 900 meter, bagefter tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge to maskinfulde altså 16 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande årets resterende plantepusser på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem, skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter min Skat og min morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, dækkede jeg spisebordet samt talte i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… pomfrit, fiskepinde samt nogle skriver rugbrød.

… årets 282. efterårets 39. og oktober måneds niende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele natten.

… slapper mig Skat og jeg af, hvilket vil sige, at vi sidder foran hver sin computer og vi er pudsigt nok begge to ved at sortere alle de frygtelige mange billeder, vi nåede at fotografere i løbet af de otte dage af vores ti dage lange sensommerferie, hvor et lejet sommerhus i Trend var vores faste base, samt slette de dårligste af dem.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 10,3 grader, blæser vinden med seks meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, beder årets resterende plantepusser om solskin samt varme, løber min Skat sin reduceret torsdagstur, der er på otte kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

… samtidigt med at jeg ærgrer mig over, at jeg på grund af en seks uger lang højst ufrivillig løbepause på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl kun var i stand til først at løbe 3.800 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 900 meter uden selskab, men det er vel altid lidt bedre at løbe 4.700 meter end slet ikke at komme ud at løbe ?

Vores seks små væddeløbere har tilsyneladende endnu ikke fundet ud af, at det er efterår og at de derfor ikke længere skal blomstre, for igen i dag har de sat flere små fine hvide blomster …

… lille Nikon og jeg selvfølgelig skulle have nogle få nærbilleder af.

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt makrel i tomat.

… årets 282. efterårets 39. og oktober måneds niende af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.

… får min Skat og jeg desværre heller ikke mulighed for at holde i år, hvis vi altså lige ser bort fra den enkelte flexfridag, han holder i midten eller slutningen af næste måned, så vores lille bil kan komme til det årlige serviceeftersyn på værkstedet og havde vi haft mulighed for at holde efterårsferie i år, ville vi under inden som helst omstændigheder havde haft lagt den i uge 42, der jo er skolernes efterårsferie.

For i dag, når stort set alle landets skolesøgende lige fra børnehavekassen til det afsluttende år på universitet forlader deres uddannelsessted, tager de hul på årets efterårsferie, og for rigtigt manges vedkommen har også deres forældre samt bedsteforældre sørget for at tage ferie i hele eller en del af næste uge. Så det er altså ikke helt uden grund, at dagen i dagen bliver kaldt for en af årets helt store udrejsedage med rigtigt meget trafik på stort set alle veje.

Allerede fra i eftermiddag af står diverse forlystelsesparker, handelsstandsforeninger, indkøbscentrer, museer, seværdigheder, varehuse med meget mere klar med et sandt overflødighedshorn af diverse forskellige former for særarrangementer samt underholdning, så alle de mange, der er mere eller mindre tvunget til at holde efterårsferie i den kommende uges tid, kan benytte sig af.

På en måde er det jo rigtigt godt, at der er nogen, der hellere end gerne vil sørger for, at de rigtigt mange efterårsferieholdende ikke kommer til at få mulighed for at kede sig i den kommende uges tid, men på den anden side så finder jeg det også ret så skæmmende, at folk både børn så vel som vokse i dag ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at beskæftige sig selv. At de meget kort skrevet er ved at kede sig mere eller mindre ihjel eller de som minimum er ved at kede deres bagdel i laser, hvis de ikke lige har en eller anden form for beskæftigelsesvejleder i den ene hånd samt en eller anden form for støttepædagog i den anden hånd.

Måske skyldes min yderst nedladende holdning over for alle dem, der simpelthen bare ikke kan eller vil beskæftige sig selv, at jeg er vokset op med en mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv, var det eneste normalt begavet menneske, der nogen siden har levet på denne jordklode og som forøvrigt var omgivet af en flok lallende tåber uden hjerner, der simpelthen bare ikke var i stand til at underholder sig selv i meget mere end maximalt fem sekunder ad gangen, før hun igen skulle bekræftes, beundres samt underholdes.

Rent faktisk var det så slemt, at jeg aldrig nogensinde kunne få lov til at gå på toilettet, uden min mor skulle med, og jeg skulle også altid med hende på toilettet, så jeg kunne underholde hende, imens hun forrettede sit nødtørft, hvilket jo så nok også er årsagen til, at jeg i dag holder så utroligt meget af at være alene samt foretage mig ting uden andres indblanding samt tilstedeværelse.