Årets 45. tirsdag samt dermed den 37. hverdag efter vores ti dage lange sensommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine 4.000 meter, hvorefter han løb 5,4 kilometer og jeg løb 600 meter, bagefter tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 35 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, gøre rent samt rydde op i vores entre, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter min Skat og min morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, dækkede jeg spisebordet samt talte i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… årets 314., efterårets 71. og november måneds tiende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der på trods af det allerede har givet masser regn i løbet af det sidste lille døgns tid næppe formår at holde sig tæt ret meget længere.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 14,4 grader, blæser vinden med ti meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, beder årets tilbageværende plantepusser om solskin samt varme, løber min Skat sin meget reduceret tirsdagstur, der er på 5,4 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appeljuice samt et kvart stykke Ritter Sport med marcipan …

… samtidigt med at jeg ærgrer mig over, at jeg igen i dag kun var i stand til første at løbe 4.000 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 600 meter uden selskab, men det er vel altid lidt bedre at løbe 4.600 meter end slet ikke at komme ud at løbe ?

Vores entre er ganske lige som resten af vores lejlighed langt mindre end vi godt kunne tænke os, at den er, og da den samtidigt lige som resten af vores lille lejligheds rum har adskillige funktioner, så har den en meget kedelig tendens til meget hurtigt at bive lidt for tilrodet …

… så derfor besluttede jeg, at dagen allerførste opgave af den lidt mere praktiske slags skulle være at få tømt vores entre, så jeg kunne komme til at støvsuge samt tørres støv af i den, hvorefter alt det, jeg havde fjernet fra den, blev gennemgået, sådant at det, der egentligt ikke er nødvendigt at forsætte med at gennem, nu enten er givet til genbrug eller smidt ud, og resten altså det, der forsat skal passes på, nu er kommet på plads i entreen …

… så nu er det lige før, den ser sådant ud, som jeg gerne vil have den …

… til at se ud, for den er forsat alt for lille efter min mening, men vores lejlighed er altså bare ikke større.

… årets 314., efterårets 71. og november måneds tiende af slagsen over Holbækmotorvejen drukende, da vejrguderne først på aften i går åbnede for himlens meget store sluser og de endnu ikke har fundet ud af at lukke for dem.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Mortensaften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Mortensaften og i morgen den 11. november er det Mortensdag eller rettere i morgen er det Morten Bisps dag og lige som med så mange andre af vores mærkedage samt øvrige højtider så begynder vi fejringen aften før altså den 10. november.

Mortensaften kendetegnes jo som bekendt ved, at man i mange hjem serverer ande- eller gåsesteg. Det er nu en ret ny stik her i landet, for i gamle dage havde man simpelthen ikke råd til at spise fjerkræ på gårdene, fordi det enten skulle afleveres til herremanden eller sælges i købstaden.

For øvrigt har jeg nu aldrig kunnet forstå eller kunne få forklaringen på, hvorfor vi skal spise ænder Mortensaften for at hævne os på gæssene. For på mig virker det fuldstændigt totalt ulogisk, at man vil hævne sig på nogle, som i dette tilfælde er gæssene, ved at lade det gå ud over nogle andre, som i dette tilfælde er ænderne, der er helt uden skyld i det, der skete.

End videre så kan hverken gæssene eller ænderne, der liver i dag, på nogen som helt måde være skyld i eller bærer skylden for det, deres forfædre ifølge en legende gjorde for rigtigt mange år siden.

Så det er nok bare endnu en af den slags underlige tåbeligheder, man skal være rettroende kristen for at kunne se noget nogenlunde rimeligt fornuftigt i.

Jeg vil for øvrigt fortælle lidt mere om Morten Bisp i morgen, hvor det er Mortensdag.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så vil mildt vejr Mortensaften ganske ofte love en hvid jul og hvis tre sandkorn fryser sammen natten efter Mortensaften, så vil alle nætterne fryse sammen og det vil blive en meget streng vinter.

End videre så kan et rengjort brystben fra Mortensaftens gåsen bruges til at forudsige den kommende vinters vejr. Det rengjorte brystben skal holdes op i lyset og hvis dets farve er hvid, betyder det sne samt slud, men hvis dets farve er brun, betyder det streng kulde. Det er for øvrigt farven på det øverste del af brystbenet, der varsler om tiden før jul, og den nederste del af brystbenet, der varsler tiden efter jul. Så hvis benet har to forskellige farve, blive vinteren før og efter jul så også forskellige.