… lige præcist sådant begynder min Skats ( læs: Peters ) jul samt et indlæg, jeg skrev på min blog for cirka seks års tid siden, og selv om jeg nu er blevet seks hele år ældre og jeg dermed også burde været blevet seks hele år klogere samt især seks hele år kedeligere, så tillade jeg mig stadigvæk på dette tidspunkt af året, at glæde mig til den kommende månedes tid samt det meste af det, den bringer med sig.
For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi lige om lidt kan jeg forhåbentlig komme til at stille årets snelandskaber frem, for slet ikke at tale om alt det andet julepynt, jeg også gerne vil have frem. Faktisk har jeg glædet mig til, at jeg kan komme i gang med at pynte op til jul samt vinter, lige siden jeg forrige år pakkede alt vores jule- og vinterpynt samt alt fra snelandskaberne væk. Jeg elsker at hygge samt pynte op og julen er nok den af årets højtider samt årstid, hvor jeg går allermest amok, hvis vi altså lige ser bort fra Halloween.
For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i dag kan seks personer, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig meget nær, åbne deres sidste lørdag i november gave. Jeg glædede mig til at finde ud af, om de rent faktisk bliver glade for det, jeg har fremstillet eller købt til dem og jeg glæder mig især til at opleve samt dele deres glæde over gavens indhold.
For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i morgen kan syv personer, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig meget nær, åbne deres sidste søndag i november gave. Jeg glædede mig til at finde ud af, om de rent faktisk blev glade for det, jeg har fremstillet eller købt til dem og jeg glædede mig især til at opleve samt dele deres glæde over gavens indhold.
For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi på tirsdag altså den 1. december kan seks personer, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig meget nær, åbne deres første pakkekalendergave. Jeg glæder mig til at finde ud af, om de rent faktisk bliver glade for det, jeg har fremstillet eller købt til dem og jeg glæder mig især til at opleve samt dele deres glæde over gavens indhold.
Jeg glæder mig også til tirsdag den 1. december, fordi min Skat om morgen bliver mødt af et spisebord, der er fyldt op med fødselsdagsgaver samt fødselsdagskort og jeg glæder mig især til at dele samt opleve hans glæde ved at pakke dem ud.
For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi måske kan min Skat og jeg allerede på næste lørdag udvælge samt købe årets juletræ. Derefter får det lov til at stå og sunde sig ude på vores lukkede altan lige indtil vi tager det ind i stuen og vi efterfølgende i fællesskab pynter det. Noget vi godt kan være det meste af en dags tid om. For det skal jo gøres helt rigtigt og det er absolut ikke lige meget, hvordan samt hvor på træet juletræspynten hænger og det især ikke lige meget, hvordan juletræspynten hænger i forhold til hinanden.
Vores juletræ får altid lov til mindst at stå til nytårsaften eller til den næstesidste fridag i vores juleferie. Det kommer lidt an på, hvilken af de to dage, der kommer sidst, og lige som vi bruger meget tid på at pyntet juletræet, bruger vi mindst lige så meget tid på at pyntet det af. For alle tingene skal jo helst pilles af juletræet, uden de kommer noget til, og de har alle som en en helt bestemt lille æske, de skal ligges ned i, før denne lille æske så bliver lagt ned i en lidt større papkasse, hvori det så hygger sig lige indtil det igen skal hænges på et nyt juletræ.
For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi måske får min Skat og jeg mulighed for at besøge Tivoli i løbet af december måned, så vi kan komme til at opleve, nyde samt fotografere den smukt julepyntet gamle have og måske kommer vi også i år til at købe et eller flere stykke nyt pynt til vores juletræ.
Måske, hvis min Skat og jeg er rigtigt heldige, får vi også mulighed for at besøge Frilandsmuseet, Sagnlandet Lejre eller Zoologisk Have i København i løbet af en af de tre første weekender i december måned.
For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi ingen længe er min Skat og jeg forhåbentligt nået til det tidspunkt af juleaften, hvor vi kan sætte os tæt ind til hinanden i den ene af vores to sofaer, den anden af dem er jo lige som fyldt godt op af diverse plyssede ænder, imens vi bare nyder synet at det smukt pyntede juletræ. Vi vil kramme samt nusse hinanden, imens vi i fællesskab vil glæde os over juletræets lys, der spejler sig i dets pynt, og vi vil få øje på ting, der alle som en bringer os lutter gode minder. For eksempel de kulørte glasænder vi købte på vores allerførste julegave-shoppingtur op og ned ad Strøget, de små sjove polystrone rødkælke, vi købte den allerførste jul, vi holdt sammen, de to små træ sprællenisser, vi købte, da vi besøgte Kronborg i september måned 2006, og så videre og så videre og så videre.
For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i løbet af juleaften vil der tjekke små sms´er ind, der alle som en vil fortælle min Skat og mig, at de julegaver, vi i år har fremstillet eller købt til dem, der på en eller anden måde er kommet til at stå os nær, nu er pakket ud samt at de kom til bringe mindst lige så meget glæde hos modtagerne, som vi havde håbet på, de ville komme til at gøre.
For meget kort skrevet så glæder jeg mig altså virkelig i denne tid lige præcist fordi det meget snart er jul med alt den gode varme glæde, den forhåbentligt kommer til at bringe til os alle sammen.
For mig er julen altså den tid på året, hvor jeg fuldstændigt legalt kan få lov til at fortælle alle dem, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig nær, at de rent faktisk gør det. Det er bestemt ikke fordi, jeg lige frem på nogen som helst måde forsømmer en hvilken som helst given lejlighed dertil i løbet af resten af året, men i modsætning til resten af året behøver jeg ved juletid ikke hver eneste gang at skulle forklarer samt forsvarer, hvorfor jeg gør det.
For mig at julens så absolut eneste sande budskab … at vi alle som en skal huske samt sørget for at fortælle alle dem, der står os nærmest, at de gør det og at de er noget helt specielt for lige præcist os.
Personligt er så jeg nu bare af den opfattelse, at vi også bør gøre det resten af året.
