… var rendyrket forkælelse …
… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der var pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet purløg.
… var rendyrket forkælelse …
… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der var pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet purløg.
… lå i vores postkasse, da jeg hjem efter dagens kombineret gå- samt indkøbstur, og det er fra familien i Fakse.
Tredje stop på formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Jysk i Ro´s Have, der allerede havde sat alle de julerelaterede varer ned med op til 70%, så jeg lod mig friste til at købe en lille håndfuld af næste års advents-, jule- og kalendergaver samt to søde porcelænsskåle, hvoraf den ene kan ses her …
… der var sat ned fra 19,95 kroner til en rundt tier.
Første stop på formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Kiwi Mini Pris i Dommervænget, hvor jeg lod mig friste til at købe denne lille skønhed …
… der kostede en rund tyver.
… er min elskede Skat mødt på sit arbejde, han sendte mig en e-mail derfra klokken 8:42, og til al held så havde diverse offentlige transportmidler kørt efter deres køreplan.
… årets 345. og 21. sidste samt både decembers måned og vinterens elvte af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt ret meget længere og slet ikke hele dagen.
… er min elskede Skat på vej til sit arbejde, for han gik hjemmefra ved 7:20 og hvis alt går efter diverse køreplaner, så er han på arbejdet ved cirka 8:45 tiden.
… var rendyrket forkælelse …
… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der var pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet purløg.
Dagens pakkekalendergave fra Heidi …
… der for øvrigt var udstyret med dette søde håndmalet træ nummerskilt …
… indeholdte et eksemplar af den meget sjældne drageand …
… der er det relative ukendte link imellem dinosaurerne samt ænderne og der skal holdes øje med den …
… for den er meget hisig lige indtil, den har fået sin morgenmad.
I går aftes, lige inden vi gik i seng, satte min Skat vores vækkeur eller rettere vores clockradio til at vække fem kvarters tid senere end normalt på en hverdag, for her til morgen kunne vi begge to sove længe, da min Skat skal fem kvarters tid senere end normalt ud af hoveddøren, fordi han skal deltage i årets julefrokost på sit arbejdet og han derfor skal med de offentlige transportmidler både til samt fra jobbet i dag.
De offentlige transportmidler skal jo lige komme i gang med at køre, før min Skat kan tage hjemmefra, og samtidigt med det, så benytter min Skat sig af, at de har flex-tid i det firma, han er ansat i. Så han skal bare være aktivt til stedet ved sit skrivebord i sit kontor i tidsrummet fra klokken 9:00 til klokken 14:00 hver af uges fem arbejdsdage og derude over må han lægge resten af uges arbejdstimer, som han vil, bare han altså husker at overholde, at han skal være på arbejdet i gennemsnit 37 timer per uge.
Rent faktisk så har min Skat ikke lige frem specielt meget lyst til at spilde samt ødelægge det meste af denne fredags eftermiddag og aften på noget så totalt intetsigende samt fuldstændigt ligegyldigt som en julefrokost i arbejdsregi, men han har det princip, at han deltager cirka hvert andet år og at han undlader at deltage cirka hvert andet år, samt at de år, hvor han deltager, er han en af de allerførste, der forlader selskabet, hvilket han vælger at gøre, før det bliver for vådt.
Personligt har jeg det sådant med julefrokoster og alle andre former for beskæftigelsesterapi i arbejdsregi, at det er der meget godt, at der findes den form for tilbud til alle dem, der ikke er i stand til at finde ud af noget så simpelt som at beskæftige sig selv, men os, der så ikke lige har den mentale defekt, burde altså kunne blive fri for at spilde samt ødelægge vores i forvejen alt for sparsommelige fritid på den slagt totalt intetsigende og fuldstændigt ligegyldige pjat uden at skulle forklarer hvorfor, vi fravælger den slags. Jeg mener, alle dem, der deltager, skal jo ikke forklarer, hvorfor de gør det.
For både som medarbejder og kollega vil jeg altså ikke bedømmes ud fra, hvor god jeg er til at drikke mig fuld samt skabe mig tosset sammen med min chef og mine kollegaer, men derimod ud fra hvor effektiv og god jeg er til at løse samt passe mine daglige arbejdsopgaver, det er jo trods alt det, jeg er ansat til og som jeg får min latterlige lave løn for.