Årets 31. fredag og dermed den 21. samt den tredje sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Hele dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse små praktiske opgaver, blandt andet har vi i fællesskab nået at bruge næsten fem timer på den ene af de to igangværende oprydningsopgaver.
Derudover har min Skat blandt andet nå at være til sin helt normale fredagstræning samt komme lidt videre med den ene af de to igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge to maskinfulde altså 41 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande alle årets alt andet end små plantepusser på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgaven samt nippe visne blade og blomster af dem, skrive diverse små manglende blogindlæg, skrive de sidste nye maxier, LP´er, CD-maxier og CD´er ind i en database samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at tale i mobiltelefon med Poul samt dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.