Dagsarkiv: lørdag, 2. januar 2016, 8:15

Velkommen til Blogland


Hverdagen.

2015 blev for alvor året, hvor flere og flere af dem, der har haft deres blog længe, lige pludseligt valgt at droppe den helt eller delvis til fordel for Facebook, Instagram, Myspace, Twitter samt andre lignende former for så kaldt hurtigte sociale medier, så derfor er det helt dejlig, når der kommer en ny blogger til.

En af dem er Heidi, der valgte at bruge det nye års allerførste dag på at debutere som blogger, og så bliver det spændende at se, hvordan hendes blog kommer til at udvikle sig, for min erfaring er, at ens blog aldrig kommer til at gå i den retning, man troede den ville gå, da man starter den.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi pudsigt nok slet ingen udendørstemperatur her i mit lille område af Roskilde eller rettere skrevet … på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Anden til sjette nytårsdag


Hverdagen.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om anden til sjette nytårsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Nu til dags betragter vi anden januar samt de fem efterfølgende dage som værende helt almindelige hverdage, men i det gamle danske bondesamfund hed de stadigvæk niende dag jul, tiende dag jul, elvte dag jul, tolvte dag jul samt trettende dag jul, der jo også er Hellig Tre Konger, altså henholdsvis den niende, tiende, elvte, tolvte samt trettende dag efter første juledag. Rent faktisk blev også disse fem dage betragte som julehelligdage og altså dermed værende i forlængelse af helligdagene før nytår.

Efter nytårsdag var man dog ikke helt så nøjeregnende med hensyn til overholdelsen af helligdagene for der var jo mange meget forskellige daglige pligter, der bare skulle klares, men som reglen afsluttede man arbejdsdagene lidt tidligere end normalt og om aftener morede man sig med forskellige former for leg, spil samt underholdning i de såkaldte julestuer rundt omkring på gårdene. Det var så godt nok især børnene samt de helt unge, der havde tid til den slags fornøjelser.

Der er mig bekendt pudsig nok ikke tilknyttet nogen som helst former for varsler i forbindelse med disse allersidste fem juledage ud over at, sådant som vejret er niende juledag, vil det blive i årets niende måned, sådant som vejret er tiende juledag, vil det blive i årets tiende måned, sådant som vejret er elvte juledag, vil det blive i årets elvte måned og sådant som vejret er tolvte juledag, vil det blive i årets tolvte måned.

Smut …


Hverdagen.

… og så var de første ni dage af vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie allerede vel overstået ligesom vi også allerede har brugt et døgn, fem timer samt et kvarters tid af år 2016.