… vinterens 36. og januar måned samt dermed også indeværende års femte af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.
Ugens anden solopgang …
Hverdagen.
… vinterens 36. og januar måned samt dermed også indeværende års femte af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.
… og oven i købet dette års allerførste af slagsen. Det er for øvrigt køligt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen her i Roskilde minus 1,9 grader og hvis metrologerne hos DMI får ret, så selv om dagen starter med lidt slud eller sne, så vil det klare op i løbet af formiddagen og måske får vi lov til at hilse på selveste Solen lige inden, den går ned.
Så er stilen altså lige som allerede lagt … det er januar, det er gråt, det er koldt, det er mørkt og det er vådt. Måske skulle man bare gå i hi og sove lige indtil foråret samt lyset og varmen er vendt tilbage ?
Lige nu er min Skat for allerførste gang i år på sit arbejde og jeg sidder endnu en gang foran min computer, hvor jeg har haft selskab af min morgenmad samt min morgenthe, imens jeg skrev lidt på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog og når jeg har skrevet dette lille indlæg færdigt, vil jeg prøve på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er.
Så er det blevet hverdag igen eller rettere så er det næsten blevet hverdag igen. For det er stadigvæk kun min Skat, der skal tilbage til jobbet i dag, da jeg forsat er 100% fuldtids hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning og det vil jeg som minimum forsætte med at være hele indeværende år.
Lige som min Skat allerede er gået i gang med de mange meget forskellige arbejdsopgaver på sit job, så er jeg også gået i gang med de mange meget forskellige arbejdsopgaver herhjemme. Blandt har jeg allerede telefonvækket Poul samt sat vaskemaskinen i gang med dagens første maskinfuld. Jeg vil nemlig meget gerne meget snart have aflivet bunkerne med vasketøj, for de har virkeligt brugt vores tolv dage lange kombinerede jule- og nytårsferie til at vokse sig store, stærke samt næsten helt uoverskuelige, men før jeg for alvor går i gang med dem, vil jeg altså have lov til at bruge lidt tid på at se lidt tilbage på vores nu helt afsluttet kombinerede jule- og nytårsferie.
Lige så meget som vi begge to har haft glædet os til vores tolv dage lange kombinerede jule- og nytårsferie, lige så hurtigt er den desværre allerede brugt helt op.
🙁
Den eneste formildnede omstændighed, med hensyn til det er hverdag igen, er, at der "kun" er fire hverdage til, det igen er weekend og at vi måske får mulighed for at holde nogle få løse fridage og hvis vi er meget heldige måske en hel uges ferie sidste på vinteren eller først på foråret. Den første fridag på grund af en af de såkaldt skæve helligdage får vi først den 24. marts, hvor det er skærtorsdag, men hvis vi er meget heldige, får min Skat mulighed for at holde fri eller i hvert fald arbejde hjemmefra i de tre dage før påske.
Der er godt nok alt for lang tid til vores sommerferie, der for øvrigt endnu ikke er planlagt, begynder.
Det har virkeligt været en rigtigt god kombineret jule- og nytårsferie, for selv om vi begge to selvfølgelig har nået alle de mange daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og mindre samt større og store hængepartier, gøre rent, handle ind, rydde op, vaske og stryge en del tøj dog meget langt fra alt det, der er blevet brugt, har vi også nået at bruge masser af tid på "bare" at være kærester.
Vi har begge to virkeligt nydt, at vi stort set hver morgen og hver aften i løbet af de sidste tolv dages tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligge og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange praktiske gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at: "Jeg elsker dig min Skat !".
Det er jo desværre den slags små ting, man i den meget travle hverdag ikke lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse små ting, der er så vigtige at huske på i det daglige samt som gør, at man lever og ikke bare er i live.
🙂

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt kogt hamburgerryg.
For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hellige Tre Kongers aften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I morgen er det Hellige Tre Konger eller trettende dag jul, som man sagde i det gamle danske bondesamfund, det vil altså sige den trettende dag efter første juledag og helt frem til den danske helligdagsreform i år 1770 var denne dag officielt en helligdag.
Bibelen nævner godt nok ikke noget om tre konger, men derimod om tre vise mænd fra Østerland, men ved en kirkereform i år 350 gjorde man imidlertid de tre vise mænd til konger og gav dem navnene Balthazar, Caspar og Melchior. Balthazar var etiopier og derfor havde han meget mørk hud, han skænkede ifølge legenden det lille Jesus barn velduftende myrra, Caspar skænkede det lille Jesus barn røgelse, og Melchior ofrede guld til den nyfødte frelser.
I det gamle danske bondesamfund blev julen officielt afsluttet aften før Hellige Tre Kongers dag altså den 5. januar, ved at husbond tændte et tregrenet kongelys, der blev stillet på bordet, hvorefter man spiste et ekstra godt måltid mad, ligesom man gjorde det på både juleaften og nytårsaften. Disse tregrenede kongelys var børnenes helt store glæde, for der, hvor grenene mødtes, kunne der være indstøbt en lille smule krudt, når vægerne så brændte ned til stammen, lød der et mægtigt knald, der samtidigt puste lyset og dermed julen helt ud. Det var den tids nytårs kineser.
I det gamle danske bondesamfund når man gik i seng på Hellige Tre Kongers aften, passede de unge piger på ikke at falde i søvn. De kæmpede for at holde sig vågne, så de kunne stå op ved midnatstid, hvor de så gik tre gange rundt om huset eller gården og det skulle være denne samme vej som Solen, imens de hver gang fremsagde et vers, der lyder som følgende …
"Jeg beder jer hellige konger tre, at I i nat vil lade mig se,
hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede,
hvis brud jeg skal være, hvis navn jeg skal bære med ære".
Derefter gik de unge piger til ro i deres senge, men inden de lagde sig, placerede de et spejl under deres hovedpude. Dette spejl skulle sikre, at de fik den tilkommende at se i deres drømme.
Nu ville det jo samtidigt være rart at få lidt at vide om hans økonomiske stilling, og det kunne de da også godt få et godt varsel om. Så skulle pigen bare stille tre kopper på et lille bord ved siden af hendes seng, og hun skulle sørge for at fylde vand i den ene kop, mælk i den anden kop og øl eller vin i den tredje kop.
Om morgen på Hellige Tre Kongers dag skulle pigen så se efter, om der var drukket af en af kopperne. Var det sunket i koppen med vand, betød det, at den tilkommende ville være fattig, var det sunket i koppen med mælk, betød det, at den tilkommende ville være nogenlunde velstående, og var det sunket i koppen med øl eller vin, betød det, at den tilkommende ville være rig eller i hvert fald godt velstående. Enhver ung pige ønskede sig naturligvis, at den kommende ægtemand var velhavende.
I det gamle danske bondesamfund før bonden gik i seng Hellige Tre Kongers aften, smuttede han lige ud for at se op på nattehimlen og det skulle allerhelst være stjerneklart, for hvis det var overskyet, ville det nemlig ikke blive noget særligt godt år for bønnerne og ærterne, da de så ville blive små samt mislykkede.
… og så var vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.
Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fire arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er ti hele arbejdsuger samt fire mindst lige så hele arbejdsdage altså i alt kun 54 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.