Dagsarkiv: søndag, 17. januar 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tredje søndag samt dermed også den anden weekend efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er primært blevet brugt på at nå stort set alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at løbe tretten kilometer, gennemstøvsuge hele lejligheden samt komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2016/01/17/1301.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:20 …

2016/01/17/1101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via arbejdsværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:20 …

2016/01/17/1001.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via arbejdsværelsets lukkede vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 48. og januar måned samt dermed også indeværende års syttende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der på trods af det allerede har givet lidt sne næppe formår at holde sig tæt hele natten.

Det sner …


Hverdagen.

… med sådanne nogle ganske små fine hvide fnug, der, fordi udendørstemperaturen er langt under frysepunktet, desværre ser ud til at blive liggende.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er minus 9,5 grader, blæser vinden med fire meter i sekundet, skinner Solen fra en høj klar næsten helt blå samt skyfri himmel, hvilket sidste års tilbageværende plantepusser nyder ude på altanen samtidigt med de beder om meget mere varme, løber min elskede Skat sin reduceret søndagstur, der er på tretten kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg igen i dag ikke var i stand til at komme ud at løbe.