Dagsarkiv: onsdag, 27. januar 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjerde onsdag samt dermed også den syttende hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i ti timer, dertil kommer, at det på grund af et færdselsuheld på Holbækmotorvejen, kom til at tage ham over dobbelt så lang tid end normalt at køre hjem fra arbejdet, så han var ikke alene meget sent hjemme, men også meget træt, da han kom hjem, så han tog lige noget meget hurtigt frokost, før han satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 18 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, besøge min Skats tante samt gå en kort tur sammen med hende, handle ind hos Spar og Netto på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen.

2016/01/27/0501.jpg

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, godt krydderede stegte strimler af kyllingebryst samt nogle skriver rugbrød.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 58. og januar måned samt dermed også indeværende års 27. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da vejrguderne stadigvæk ikke har fundet ud af at lukke for himlens meget store sluser.

Fedende ænder


Hverdagen, Ænder.

Det var ved at være længe frygteligt længe siden, jeg sidst har besøgt min Skats tante, hvilket egentligt ikke skyldtes manglende lyst til at gøre det, men derimod mangler fysisk, psykisk samt tidsmæssigt overskud, men i mandags fik jeg så taget mig sammen til at ringe til hende og det endte med, at vi aftalte, at vi skulle ses i dag.

Jeg tog brød med til then, hvilket vil sige, at jeg købte en kanelstang hos Bakkegårdens Bageri og vi nåede også at hyggesnakke sammen i næste to timer, før vi gik vores sædvanlige tur.

Min Skats tante for længst voksne, men dog stadigvæk hjemmeboede datter, havde i embedes medfører været en tur til Belgien og hun havde været så søde, at hun havde købt to af Leonidas rigtigt søde chokoladeænder …

2016/01/27/0201.jpg

… til mig, jeg har dog på fornemmelsen, at de lige som de tre af slagsen, jeg fik af hende for små to års tid siden, aldrig nogensinde kommer til at blive spist, for det nænner jeg simpelthen ikke at gøre.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 58. og januar måned samt dermed også indeværende års 27. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da vejrguderne endnu ikke har fundet ud af at lukke for himlens meget store sluser.

En næsten lun morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 7,6 grader og i løbet af de sidste tre kvarters tid er den nået af stige til plus 8,1 grader.

Vinden har for øvrigt taget til i løbet af morgen, så lige nu blæser den med otte meter i sekundet og det regner, så januar forsætte altså med at holde sin meget kedelige grå stil.