Dagsarkiv: mandag, 1. februar 2016, 21:45

Sorte hæklede grydelapper med gule ællinger


Hverdagen, Håndarbejde, Ænder.

Samtidigt med min elskede Skat så fjersyn og jeg klemte hans ribben, hvilket vil sige, at vi sad tæt, nåede jeg at hækle de afsluttede kanter hele vejen rundt om samt hæfte de medfølgende ender på dette par rappe grydelapper …

2016/02/01/1901.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften samt tegnet diagrammet, de er hæklet efter, og jeg har brugt fire nøgler sort Julebomuldgarn ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram fra Rema 1000, et halvt nøgle gult ( farvenummer 05 ) og et halvt nøgle orange ( farvenummer 06 ) Timeless Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt fire plastikknapper med en diameter på 1,20 centimeter fra Stof & Stil og så selvfølgelig min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Disse grydelapper er lige knap og nap 50% større end de grydelapper, jeg normalt hækler, så selv en stor herrehånd kan bruge dem uden at komme til at brænde sine finger eller sine håndled.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femte mandag samt dermed også den tyvende hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale mandagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge to maskinfulde altså 86 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, tale i mobiltelefon med min Skats tante, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Spar og Netto på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er lige ved at nærme sig sin afslutning.

Aftenens menu …


Hverdagen.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2016/02/01/1801.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket kalve- og svinekød med maximalt 10% fedt, en fintsnittede gul peberfrugt og fintsnitte blommetomater …

2016/02/01/1802.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask.

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen.

… februar måned allerførste, indeværende års 32. og vinterens 29. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen drukkende, da vejrguderne midt på formiddagen åbnede for himlens meget store sluser og de endnu ikke har fundet ud af at lukke for dem.

Dagens frokost …


Hverdagen.

… blev tunet, så derfor bestod den af …

2016/02/01/1701.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, tun i tomat samt friskklippet karse.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor udendørstemperaturen er plus 1,1 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet, knogler min elskede Skat på sit arbejde, hænger dagens først hold nyvasket tøj til tørre på både vingetørrestativet og det lille vingeløse tørrestativ i stuen, er vaskemaskinen i gang med dagens andet samt sidste hold tøj, hjælper altid meget hjælpsomme Piv mig med at spise min chokolade …

2016/02/01/1601.jpg

… så jeg ikke bliver fed af den, og jeg er i gang med at udvælge samt pakke billederne til nogle af alle de frygteligt mange manglende blogindlæg fra sidste uge.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:29 …

2016/02/01/1501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens allerførste solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:29 …

2016/02/01/1401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens allerførste solopgang …


Hverdagen.

… februar måned allerførste, indeværende års 32. og vinterens 29. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:28 …

2016/02/01/1301.jpg

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via soveværelsets åbne vindue.