… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:22 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via soveværelsets åbne vindue.

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt forformet hakkebøf, der er pyntet med lidt friskkværnet salt.

I dag tager vi så i hvert fald ifølge kalenderen hul på den sidste tredjedel af denne vinter. For man plejer jo at kalde december, januar samt februar for de tre vintermåneder, og det er der helt skønt, at man har valgt den korteste af årets tolv måneder til at afslutte vinteren.

Indtil videre er det en ret kold vinter, vi har haft denne gang, eller måske skyldes det kun, at de foregående vintre har været så relative milde, at vi mere eller mindre helt har glemt, hvordan en vinter også kan være, når den byder på masser af frost, is samt sne, hvoraf den allerførste kom allerede i november.

Endnu har vi her i Roskilde kun set meget lidt til de allerførste helt små søde tidlige forårsbebuder så som dorthealiljer, erantiser, krokuser samt vintergækker, da kun nogle ganske få af dem har stukket deres små hoveder op igennem jorden, og fuglene er heller ikke sådant for alvor begyndt at komme på frierfødder, selv om jeg da har hørt lidt fuglesang om morgen de sidste par dage, for de har simpelthen mere end travlt med at søge efter føde, så de kan overleve ude i kulden.

Så her til morgen, hvor udendørstemperaturen lige nu er plus 0,3 grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i Roskilde, er der ikke lige frem noget som helst, der tyder på, der kun er cirka en måneds tid til, foråret sådant i hvert fald ifølge kalenderen skal begynde. Heller ikke selv om dagen er tiltaget med 1 time og 38 minutter, men selv om det hele lige nu stadigvæk er koldt derude, så er foråret og dermed den lysere samt varmere tid altså på vej, og forhåbentligt varer det ikke så forfærdigligt meget længere, før vi for alvor begynder at kunne mærke, at dagene bliver længere og længere samt at Solen får mere og mere magt til at varme naturen samt os op, når den endeligt en sjælden gang viser sig.

… og så var år 2016s femte weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der nu kun er syv hele arbejdsuger med forhåbentligt i alt kun 35 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti sammenhængende dage lange påskeferie.