Dagsarkiv: onsdag, 3. februar 2016, 15:00

Forårsdrømme – Del 4


Hverdagen.

Der er to ugers tid siden, min Skat fotograferede de små lysegrønne plantepusser, der står i de to altankasser

2016/02/03/0401.jpg

… vi har stående foran det ene vindue i opgangen og i løbet af den tid, er langt de fleste af de søde tete a tete påskeliljer nået af afblomstre, til gengæld er så langt de fleste af de søde perlehyacinter …

2016/02/03/0402.jpg

2016/02/03/0403.jpg

2016/02/03/0404.jpg

… nået at springe ud og årets allerførste helt små rødbladet lykkekløvere …

2016/02/03/0405.jpg

… er allerede brudt igennem jordens overflade samt er i fuld gang med at folde deres kønne blade ud.

Årets tolvte ups !


Hverdagen.

Fjerde stop på dagens anden indkøbstur i Herlev bymidte blev Søstrene Grenes på Herlev Torv, hvor jeg kom til at foretage årets tolvte ups …

2016/02/03/0301.jpg

… i form af to nøgler lyserødt ( farvenummer 1588 ), tre nøgler grønt ( farvenummer 1527 ) og tre nøgler lyseblåt ( farvenummer 1534 ) Mini Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 34 meter per 10 gram, der kostede 2,98 kroner per nøgle og de skal bruges til afprøvning af diverse små kreative ideer.

Dagens sold


Hverdagen.

Tredje stop under dagens runde i Glostrup Shoppingcenter blev Alstrøm Isenkram, der havde sat resten af de julerelaterede varer ned med mindst 50%, så jeg kom til at købe nogle nisser til min Skats tantes pakkekalender samt disse fire forskellige sjove polyresin nisser …

2016/02/03/0201.jpg

2016/02/03/0202.jpg

2016/02/03/0203.jpg

2016/02/03/0204.jpg

… der var sat ned fra 29,95 kroner per styk til 14,98 kroner per styk, til mig selv.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… februar måned tredje, indeværende års 34. og vinterens 27. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor udendørstemperaturen er plus 4,7 grader og vinden blæser med tolv meter i sekundet, knogler min elskede Skat på sit arbejde, er vaskemaskinen i gang med dagens eneste hold tøj, hjælper altid meget hjælpsomme Piv mig med at spise min chokolade …

2016/02/03/0101.jpg

… så jeg ikke bliver fed af den, og jeg er i gang med at udvælge samt pakke billederne til nogle af alle de frygteligt mange manglende blogindlæg fra december måned sidste år.

Sankt Blasius dag – Blæsemisse


Hverdagen.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Blasius dag – Blæsemisse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Blasius dag og det er den officielle mindedag for Blasius, der ifølge legende var biskop i Sebaste i Armenien og som sandsynligvis led martyrdøden under Kejser Licinius omfattende kristenforfølgelser i år 316.

Sankt Blasius er for øvrigt udnævnt til at være skytshelgen for alle former for hornblæser samt alle, der lider af sygdomme i halsen.

I det gamle danske bondesamfund anså man Sankt Blasius dag – Blæsemisse for at været årets allerførste forårsdag og ifølge folkeovertroen skal det allerhelst blæse på Sankt Blasius dag – Blæsemisse, da man troede, at blæsten vækker alle de dyr, der ligger i dvale samt at vinden vil blæse liv i alle de skabninger, der ligger i vinterdvale. For den gang troede man, at for eksempel svaler og viber, gemte sig på bunden af vandløb og søer om vinteren, da man slet ikke kunne forstille sig, at de forlod vores breddegrader om efteråret for at flyve sydpå.

På Sankt Blasius dag – Blæsemisse tog bonden et visk halm, hvorefter han lagde det på en snedrive eller en trappe, hvis halmvisken blæste væk, kunne han være helt rolig, for så ville fordret til dyrene nemt slå til til resten af vinteren, men blev halmvisken derimod liggende, så tydede det på, at foråret ville lade vente på sig og så skulle han prøve på at få det resterende foder til at skrække længere.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så må man ikke spinde på Blasius dag – Blæsemisse, for så vil huset tag blæse af, og rent faktisk må man slet ikke udfører nogen som helst former for arbejde med noget, der drejer rundt, for så vil kreaturerne løbe forvirret rundt lige indtil de segner omkuld af udmattelse.