Årets sjette søndag samt dermed også den femte weekend efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er primært blevet brugt på at nå stort set alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag.

Dertil kommer, at vi begge to har været ud at løbe, for først løb vi mine 800 meter, hvorefter min Skat løb 13,2 kilometer og jeg løb 300 meter, min Skat har blandt andet nået at gennemstøvsuge hele lejligheden samt komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, tørre støv af i entreen og soveværelset samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, flæskesteg med sprød svær samt nogle skriver rugbrød.
 
 
Bonusinformation …
I dag blev tilberedningen af aftenens menu efter vores mening lige et nummer for spændende, for min Skat ville lige give stegen et minuts tid på grill, en af dens svære poppede og et par dråber fedt ramte ovnens varmelegeme, hvilket fik fedter til at antænde og der stod store stikflammer ud af ovnen. Til al held fik min Skat meget hurtigt smækket ovnens låge i og dermed fik ilden ikke ilt, så den døde, men stegens svær var lidt sort, hele køkkenet var fuldt af røg og ovnen lugter stadigvæk lidt svedent.

… februar måned syvende, indeværende års 38. og vinterens 23. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele natten.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 8,5 grader, blæser vinden med fem meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, løber min Skat sin helt normale søndagstur, der er på 13,2 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør og en kryddersild, der er pyntet med friskklippet karse …

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 800 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selskab, hvilket var både den sjette løbetur efter min otte uger lange højst ufrivillige løbepause samt årets sjette af slagsen.

… hvor udendørstemperaturen er plus 4,3 grader og vinden blæser med seks meter i sekundet, er et trist grå skydække begyndte at spærre mere og mere for Solens dejlige stråler, er vaskemaskinen i gang med dagens første samt eneste maskinfuld, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at udvælge samt pakke billerne til denne uges mange manglede blok indlæg og så må vi se, om jeg også når at skrive nogle af dem i løbet af dagen.

Da jeg fotograferede ugens syvende solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:20 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens syvende solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:20 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… februar måned syvende, indeværende års 38. og vinterens 23. sidste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:19 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via soveværelsets åbne vindue.